Foto: I. L. Peretz. Wikimedia Commons
Der findes historier, der på en helt enkelt måde formidler et budskab så rammende, at generation efter generation læser historien, og historien selv bliver tidløs. Isaac Leib Peretz’ Rosh Hashanah-fortælling Oyb nisht nokh hekher (If Not Higher) fra 1900 er sådan en tidløs historie.
Første gang, I. L. Peretz fortalte dette eventyr om en hassidisk rabbiners hemmelige hjælpeaktion ved Rosh Hashanah, var i 1899 i fængslet i Warszawa, hvor han afsonede en straf for at have holdt en tale overfor strejkende arbejdere. Hans cellekammerat, forfatteren Mordechai Spektor, opfordrede Peretz at skrive historien ned. Da Peretz blev løsladt nogle måneder senere, publicerede han fortællingen, som hurtigt blev meget populær.
120 år siden
I år er det så 120 år siden, og historien er for længst en klassiker. Handlingen er hurtigt fortalt: Hvert år i dagene op til Rosh Hashanah forsvinder rabbineren af det lille shtetl Nemirov. Ingen ved, hvor han tager hen, men eftersom det altid sker få dage før Rosh Hashanah, tror byens hasider, at rabbineren rejser til himlen for at bede Gud om tilgivelse for deres synder. Et år, da Helligdagene nærmer sig, kommer en litvak til byen. Litauerne var i denne tid kendt for at være meget rationelle talmudister, og litaueren tror selvfølgelig ikke på historien med rabbinerens himmelrejse. Han følger ham hemmeligt for at finde ud, hvad rabbineren foretager sig. Litaueren bliver vidne til rabbinerens gode gerninger, og han forstår, at rabbineren gennem sin hjælpsomhed gør noget, som bringer ham i nærheden af himlen, eller måske endda højere end det.
Peretz’ klassiske fortælling kan læses på flere måder: som en moralsk historie om, hvor vigtigt det er, at hjælpe folk i nød, at gøre en god gerning (mitzvot). Den kan også læses som en fortælling om forholdet mellem følelse og forstand, mellem hasidim og mitnagdim (modstandere af hasidismen), mellem religionens ritualer og hverdagens krav.
120 år efter førsteudgivelsen af I. L. Peretz’ Oyb nisht nokh hekher findes der et utal af genfortællinger og bearbejdelser. Dem, som gerne vil (gen)opleve klassikeren kan vælge bl.a. mellem:
- originalteksten på jiddisch (med oversættelse til engelsk ved Eli Katz),
- lydbogen på engelsk If Not Higher, indtalt af Isaiah Sheffer,
- kantaten af Maurice Rauch (libretto på jiddisch ved Itsik Goldberg),
- og sidst, men ikke mindst, genfortællingen for børn Even Higher — A Rosh Hashanah Story by I. L. Peretz af Eric A. Kimmel, illustreret af Jill Weber.
God læse- eller lyttelyst!
LÆS OGSÅ
Rabbiner Jonathan Sacks er død 72 år gammel
Rabbiner Sir Jonathan Sacks, Englands tidligere overrabbiner, døde lørdag morgen 72 pr gammel. Sacks var midt i sin tredje kamp mod kræft, hvilket han meddelte i oktober. I sine 22 år som overrabbiner optrådte han som den mest synlige jødiske leder, ikke bare i...
Datterens fortælling — 2. bog i A. Correas Holocaust-trilogi er udkommet
Datterens fortælling er den anden roman i Armando Lucas Correas Holocaust-triologi. Ligesom i den første, Den tyske pige, har Correa opbygget handlingen omkring en række dramatiske historiske begivenheder: bogbrændinger i Berlin i 1933, Krystalnatten i 1938, sejladsen...
Bubbe Awards 2020: international pris for jødisk musik
Sidste uge løb den 11. udgave af Kleztival af stablen — en international festival for jødisk musik, organiseret af Instituto da Música Judaica Brasil (IMJBrasil) i São Paulo. Igen i år bød festivalen på en bred vifte af arrangementer omkring jødisk musik i dens mange...