Ortodokse jøder køber ind til sukkot i Brooklyn, New York. Foto: Tine Bach
Borgmesteren i New York, Bill de Blasio, meddelte søndag, at byen vil genindføre en COVID-19-nedlukning, som vil omfatte lukning af skoler og ’ikke nødvendige’ virksomheder i flere kvarterer med store ortodoks-jødiske befolkninger. Byen havde netop åbnet alle offentlige skoler i sidste uge.
Lockdown vil vare to til fire uger i dele af Far Rockaway, Queens og Kew Gardens i Queens; og dele af Borough Park, Midwood, Gravesend, Bensonhurst og Sheepshead Bay i Brooklyn. Mindst 3% af dem, der er blevet testet i disse områder, er testet positive for coronavirus de seneste dage.
”I dag er desværre ikke en festdag. I dag er en svær dag, ”sagde de Blasio søndag og tilføjede, at byen vil tage stærkere midler i brug, end vi har været nødt til i flere måneder. ”
Meddelelsen blev offentliggjort 2. dag Sukkot (løvhyttefesten), hvor ortodokse jøder ikke bruger elektricitet og ikke ville have fået nyheder om de kommende nedlukninger før solnedgang søndag.
Synagoger er endnu ikke en del af lukningsplanen og kan forblive åbne, dog med begrænsninger, sagde borgmesteren.
Borgmesteren sagde, at han overvåger 11 yderligere områder, der er kommet tæt på 3% positiv-testet. Fitnesscentre og udendørs pools vil være lukket i disse områder, imens skoler forbliver åbne.
Som svar på Bill de Blasios lockdown planer kom det til protester fra ortodokse jøder i Brooklyn. Tirsdag aften slog utilfredsheden ud i lys lue, da en gruppe af unge mænd demonstrerede i gaderne i Borough Park og satte ild til en bunke masker. Protesterne i det stærkt ortodokse område i Brooklyn sker som sagt efter de begrænsninger, der ville lukke skoler, begrænse deltagelse i synagogetjenester og lukke ikke-nødvendige virksomheder i områder med mange i COVID-19-tilfælde. Protesterne – såvel som vrede udsagn fra ledere i det ortodokse samfund – giver udtryk for stor frustration over at være centrum for den første genopblussen af COVID i New York siden foråret. Mange i samfundet mener, at søgelyset uretfærdigt retter sig mod ortodokse jøder, der i forvejen er sårbare over for antisemitiske reaktioner på pandemien.
Kilde: JTA
LÆS OGSÅ
Ytringsfrihed: Facebook ændrer regler i forhold til Holocaustbenægtelse
De sidste fire år har Facebook været under et voksende pres for at skride ind over for fake news, hadtale, diskrimination og trusler, der florerer på siderne. Facebook har hidtil haft en politik om at skride ind over for indhold, der hylder Holocaust, men ikke...
Hærværk på jødisk begravelsesplads straffes med et års fængsel
En 39-årig mand fra Hobro er ved Retten i Randers idømt et års fængsel for hærværk mod en jødisk gravplads. 84 gravsten blev overhældt med grøn maling, seks af dem blev væltet, og der blev påklistret et gult klistermærke med teksten 'Jude' på en af dem. Ligeledes fik...
Vi kan godt lege, at der ikke findes antisemitisme i Danmark…
Mange danskere vågnede op til lidt af et chok den 28. september, der er dagen for jødernes største helligdag, jom kippur, ved synet af en række plakater og løbesedler, der var ophængt flere steder i Danmark og de andre nordiske lande med et antisemitisk budskab. Det...