Det starter med ord, Pernille!

Det starter med ord, Pernille!

”Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.”

Disse linjer er skrevet af Victor Klemperer og er hans sprognotater, som han foretog i de 12 lange år under nazismen 1933-45. Klemperer overlevede som jøde Holocaust. Og ingen andre har analyseret det Tredje Riges sprog så præcist som Victor Klemperer i afhandlingen Lingua Tertii Imperii (LTI), der udkom efter Anden Verdenskrig og er hans vigtigste akademiske arbejde.

Klemperers knivskarpe analyse af Nazitysklands sproglige ’nyskabelser’ afslørede ikke kun, i hvilken retning vindene blæste, men også hvordan den antisemitiske ensretning via omskrivninger og eufemismer satte sig igennem sprogligt – næste helt ubemærket.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget og hvilke ord, vi vælger at benytte. Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har fået opmærksomhed for at bruge og gentage ordet ’perker’ som betegnelse for personer med indvandrerbaggrund.

Det startede med DR-dokumentaren ’Vermund og kampen om højrefløjen’, hvor Pernille Vermund kaldte en forbikørende person i trafikken for ’perker’. Hun tog sig straks til munden og blev irettesat af en mand, der sagde: ’udlænding’.

Udbruddet og udtrykket forargede Alternativets retsordfører, Sikandar Siddique. Han har tidligere kritiseret Vermunds partifælle Mette Thiesen for på Folketingets talerstol at omtale fremmedkrigere som ’afskum’.

’Vermund, Thiesen og Paludan er åbenbart et fedt. Kan vi blive enige om, at I skal stoppe med at kalde nye danskere henholdsvis ‘perker’, ‘terroristsympatisør’ og ‘samfundstaber’!?’, skrev Sikandar Siddique på Twitter. Over for Ekstra Bladet satte Vermund triumf på og forsvarede sin ret til at bruge ordet og desuden sige ’neger’, hvis hun følte trang til det.

’Lad os nu kalde tingene, hvad de er, hvis man er neger, så er man neger, hvis man er perker, så er man perker, hvis man er indvandrer, så er man indvandrer’, sagde hun.

’Jeg laver ikke om på mig selv, hverken af hensyn til Sikandar eller andre. Jeg siger neger, når jeg siger neger, og jeg siger perker, når jeg siger perker, og det har jeg det sådan set fint med’, sagde Pernille Vermund.

Radikale Venstres næstformand, Sofie Carsten Nielsen, skrev på Twitter, at det er vigtigt at tage afstand fra Pernille Vermunds sprogbrug.

’Vi vil ikke acceptere det! Det er uhørt og racistisk. Det skal ikke relativeres. Det skal undskyldes’, skriver hun.

Klemperer og hans analyse af det nazistiske sprog er en påmindelse om, hvor nemt det er med et magtapparat i ryggen at sætte sig på sproget. Den totalitære tankegangs forfærdende konsekvens er den endelige erobring af sproget og monopoliseringen af ordene. Positivt ladede gloser omdannes til skældsord. 

Mekanismen er velkendt – også her i landet i dag. Folk med en anden etnisk baggrund bliver i vore dage (akkurat som jøder før og under Anden Verdenskrig) beskrevet ved negativt ladede ord. I vort eget aktuelle nysprog er humanisme blevet til pladderhumanisme, tolerance til blødsødenhed, menneskerettigheder til menneskerettighedstyranni, velgørenhed og bistand til godhedsindustri. Indvendinger affærdiges med beskyldninger om politisk korrekthed. Hvilken humanistisk uddannet person i Danmark får ikke et næsten undskyldende udtryk i ansigtet, når de skal fortælle om, hvilken uddannelse de har taget? Giften virker.

Så kære Pernille, det starter med ord, men det ender ikke altid der.

LÆS OGSÅ