Folkevandring

TEL AVIV – Boligpriserne er vanvittige. En opgørelse fra Deloitte lige før corona-krisen viser, at en bolig i Tel Aviv nu koster tæt på 73.000 kr. for en kvadratmeter, hvis man gerne vil bo centralt. Det sikrer byen en andenplads på listen over europæiske storbyer, kun overgået af Paris, hvor en tilsvarende kvadratmeter løber op i 96.000 kr.

Der findes tilsvarende undersøgelser fra andre institutter og konsulentfirmaer, men uanset hvordan man vender og drejer det, er Tel Aviv med i den eksklusive top, i selskab med London, Luxembourg og München. På den samme top 10 fra Deloitte finder vi i øvrigt Jerusalem (46.250 kr.) på en niendeplads, lige efter København (46.400 kr.). Et andet sted i undersøgelsen fortæller Deloitte, at israelere betaler højere rente på boliglån end de fleste andre steder i Europa, og når man tager i betragtning, at ikke alle israelske lønninger er noget at skrive hjem om, er det nærliggende at konkludere, at det bare et dyrt at bo i Israel.

Søger lykken i udlandet

Hertil kommer så den aktuelle økonomiske krise, som er fulgt i kølvandet på Covid-19. Den israelske økonomi har i årevis været solid med vækstrater som vækker misundelse, men lige pludselig er arbejdsløsheden tordnet i vejret. I skrivende stund ligger den på over 20 pct., og den ser ikke ud til at dykke igen lige med det samme.

Sergio DellaPergola, som er professor emeritus ved Det Hebraiske Universitet og står som landets førende ekspert indenfor demografi, ser det som en uundgåelig konsekvens, at israelere vil begynde at flytte i stor stil. Noget tilsvarende ser man allerede som fænomen i en række europæiske storbyer, men det betyder som regel, at folk flytter ud i pendlerafstand af byen, hvor boligpriserne er mere overkommelige. I Tel Aviv, og resten af Israel for den sags skyld, er tendensen en anden. Navnlig unge israelere vælger ofte at flytte til udlandet, og der er også tydelige tegn på, at det vil ske i forbindelse med den aktuelle krise.

”Mange unge israelere ser ikke længere nogen fremtid her i landet,” siger han. ”Det er en tragisk udvikling, som vi endnu ikke har diskuteret.”

Israel har oplevet fænomenet før. Tilbage i 1980’erne, hvor økonomisk krise, børskrak og hyperinflation førte til en nedsmeltning af arbejdsmarkedet, tog mange unge konsekvensen og flyttede. Ikke mindst var USA tillokkende. Dengang blev der stadig set voldsomt ned på de unge fraflyttere. De fik prædikatet yordim – altså de, som foretager det modsatte af aliya – hvilket grænsede til forræderi. Tiderne har ændret sig og det er ikke længere odiøst at vælge adresse i udlandet. Unge israelere er blevet rejsevante, og det fører i mange tilfælde til længerevarende ophold udenfor landets grænser, hvilket blandt andet det store samfund af israelere i Berlin vidner om. I de senere år har den blomstrende israelske hightech-industri afstedkommet et lignende fænomen. Med de mange internationale kontakter i den sektor kan de næsten ikke undgås, at en del vælger en karriere andre steder i verden. Dette er blevet beskrevet som et farligt brain drain, men der er hersker heller ingen tvivl om, at det samtidig har sat ekstra fart i den israelske økonomi.

Lige nu er det anderledes. Der er tale om et stort antal israelere, som overvejer at rykke teltpælene op af nød. De aktuelle demonstrationer mod den siddende Netanyahu-regering og mod personen Netanyahu taler deres tydelige sprog. En stor del af demonstranterne er unge med videregående uddannelser, som de ikke kan bruge til noget i hjemlandet.

 Interesse for aliya

Ude i verden ser man andre tegn på opbrud i mange jødiske samfund. Mange steder ser man en dramatisk stigning i interessen for at gå på aliya, altså at flytte til Israel. I første halvdel af 2020 var antallet af indvandrere halveret til 8.200, hvilket faktisk er rekordlavt, men det skyldes mest af alt logistiske problemer med at flytte midt under Covid-19-krisen. Imidlertid har netop krisen ført til en enorm stigning i det antal nye immigranter, som forventes at komme, nu da store dele af verden så småt er ved at lukke op igen. Hos Jewish Agency i Jerusalem, som varetager mange af de praktiske sider af indvandringen, vurderer man at 250.000 mennesker vil flytte til Israel i de næste fem år, og inden udgangen af 2021 vil tallet allerede ramme de første 90.000.

I de senere år er en betragtelig del af indvandringen kommet fra Frankrig, og motivet har ofte været stigende antisemitisme. Det har ændret sig. Lige nu er der markant størst interesse for aliya i USA, hvor pandemien jo har ramt særlig hårdt, og det er også interessant at se, at Mexico pludselig rangerer højt. At Israel lige nu er blevet hårdt ramt af epidemiens anden bølge synes ikke at have taget modet fra ansøgerne.

Den samme tendens ser man hos de mange israelere, som tidligere har søgt karrieremuligheder i udlandet. Navnlig blandt de mange israelere i New York synes man at opleve utrygheden, og mange overvejer at flytte tilbage til Israel, hvor blandt andet det sociale sikkerhedsnet og den offentlige sygesikring opleves som bedre.

Pandemien har altså ført til øget mobilitet mange steder i verden, og dette har i Israel og i mange jødiske samfund fået karakter af decideret migration. Sergio DellaPergola er skeptisk og mener at Jewish Agency er blevet grebet af ønsketænkning.

Andre steder har man allerede grebet situationen praktisk an. Mange israelske ejendomsmæglere har lagt strategien om, og navnlig de med boliger i den dyre ende af skalaen. De henvender sig aktivt til det nordamerikanske marked, og melder om godt salg i både Tel Aviv og Jerusalem. For de hårdt pressede unge israelere kommer dette måske som en streg i regningen, for det øgede salg af luksusboliger har afsmittende virkning på hele markedet. Boligpriserne er ikke faldende, som nogen måske havde håbet på og forventet. Markedet er stabilt, og det fører til, at unge israelere fortsat vil have svært ved at finde midlerne til at blive boende i landets kostbare storbyer.

LÆS OGSÅ