Truslen fra den virtuelle virkelighed

For ikke ret mange år tilbage var der mange internetcafeer i Jerusalem, og jeg husker tydeligt, at en betragtelig del af kunderne var unge ultraortodokse mænd. Lidt ud på aftenen kom de ned fra yeshivaerne i Mea Shearim, Kerem Avraham og Mekor Baruch. De krydsede Jaffa Road og fortsatte til de sekulære kvarterer syd for gaden, der stadig går som en slags syndens grænse gennem byen. De satte sig ind på internetcafeerne og fandt en plads lidt tilbage i lokalet.

De gik på nettet, og min første formodning var, at de blot tog et frikvarter fra de religiøse studier for at forlyste sig lidt med forbudte sager. Den slags er ikke velset i det strenge talmudiske miljø, men overfladisk betragtet virkede det hele temmelig harmløst.

Først senere gik det op for mig, at flere af disse unge mænd nok har været såkaldte behalteneh apikorsim, hvilket i en lidt klodset oversættelse bliver til skjulte kættere. Måske er det lettere, blot at kalde dem tvivlere. For det er sagens egentlige kerne, og dét er – set fra et rabbinsk synspunkt – en langt alvorligere sag end dem, der bare tager sig et smugkig på det forbudte.

Haskala

Det kan næppe undgås, at der i lukkede religiøse samfund opstår tvivl hos enkelte medlemmer. Får denne tvivl imidlertid lov til at nage, vil tvivleren begynde at søge svar, og det kan i den moderne verden føre til besøg på internettet. Som i andre religiøse miljøer, finder dette sted blandt de ultraortodokse jøder i Jerusalem, og det har Ayala Fader beskrevet i sin seneste bog. Hun er professor i antropologi ved Fordham University, og rammerne for hendes undersøgelser er ikke Jerusalem, men Brooklyn, som også er hjem for en stor ultraortodoks befolkning. Under alle omstændigheder leverer hun en medrivende og indsigtsfuld fortælling om et fænomen, der aktuelt opleves som en trussel blandt de ultraortodokse rabbinere, men som også giver anledning til nogle overvejelser over, hvordan et minoritetssamfund reagerer, når det er på åndelig kollisionskurs med det omgivende samfund.

Det er naturligvis ikke noget nyt fænomen at tvivlen rammer. Det skete meget markant i det 19. århundrede, da hele Europa bevægede sig i retning af sekularismen og dele af det jødiske samfund så det som en mulighed for at blive integreret. Det førte til Haskala-bevægelsen, der ofte bliver betegnet som en art jødisk oplysningstid, hvor mange forlod religionen i større eller mindre omfang. Da den sekulære zionistbevægelse bredte sig i begyndelsen af det 20. århundrede, skete noget tilsvarende.

Når tvivlen sætter sig, vil personen søge svar på en række spørgsmål, og det betyder, at man før eller siden tager kontakt til andre i samme situation. Det var før i tiden en risikabel affære, fordi man dermed måtte give sig til kende. Blotte sig eller afsløre sig selv, om man vil. I denne proces ligger der nogle åbenlyse fordele i internettet, fordi man her kan lufte sin tvivl i fuld anonymitet, og det er netop det, som navnlig efter år 2000 er blevet den store udfordring for de ultraortodokse samfund.

Dobbeltliv

Det kommer ikke helt bag på rabbinerne. De har set teknologien udvikle sig i en retning, som de må opfatte som forkert. Ayala Fader beskriver hvordan båndoptageren i sidste halvdel af det 20. århundrede åbnede op for nye muligheder for at få bestyrket sin tvivl, og denne udvikling accelererede med dvd. Men disse nye medier lod sig censurere, og det blev de også. Det samme gjaldt mobiltelefonen, da den holdt sit indtog, og helt slemt blev det, da mange anskaffede sig en smartphone.

Denne udfordring er større i Brooklyn end i Jerusalem, fordi den ultraortodokse befolkning i New York generelt er i tættere kontakt med det generelle arbejdsmarked, end det er tilfældet blandt deres trosfæller i Israel. Så i Brooklyn lever man med en erkendelse af, at i det mindste mændene har brug for en smartphone af hensyn til arbejdskontakter, hvorimod den er overflødig i kvindens dagligdag. Så dér er det helt almindeligt, at ultraortodokse skoler kun optager børn, hvis mødrene skriver under på, at de kun har et gammeldags apparat, som begrænser brugen til samtaler og tekstmeddelelser.

Men alt dette eliminerer ikke internettets indflydelse. Allerede for tyve år siden opstod der blogs med navne som Hasidic Rebel og Streimel, hvor man kunne drøfte sin emuna kashes – tvivl om troen. I bogen møder vi Yisroel, der fortsat lever i en hassidisk gruppe i Brooklyn. Men helt tilbage i 2003 begyndte han at undre sig over, om man skulle forstå det helt bogstaveligt, at Gud gav det jødiske folk Toraen med Moses som mellemmand på Sinai Bjerg. Anonyme telefonopkald til en række rabbinere hjalp ham ikke til at grundfæste sin vaklende tro, så han søgte til Hasidic Rebel, hvor han mødte ligesindede. Det fik ham til at betvivle en række andre grundlæggende begreber, og på et tidspunkt måtte han gå til bekendelse overfor sin kone. Hun havde lagt mærke til, at han var begyndt at springe visse af de mange daglige bønner over. Yisroel frygtede, at det skulle ende i en skilsmisse, men til hans store lettelse valgte konen den pragmatiske udvej. Hun besluttede at leve med hans tvivl. Siden begyndte hun også at være i tvivl, men udadtil holder de facaden.

Her er vi altså ved de skjulte kættere, som de hedder. Ingen ved, hvem de er, men de findes – og det ved de fleste. Det er mennesker, som lever sig ind i rollen som fuldgyldig deltager i omgivelsernes religiøse liv, og så har en parallel tilværelse, eller et dobbeltliv, som foregår på internettet.

Trussel mod den rabbinske autoritet

Her synes den ultraortodokse jødiske verden at skille sig en smule ud. Af naturlige grunde findes der ikke statistikker eller nagelfaste tal på fænomenet, men Ayala Fader ser et mønster. Hvis tvivlen rammer mormoner eller evangelikale kristne ender det som regel med, at vedkommende søger til mere liberale rammer. Men i den jødiske verden er det næsten en norm, at tvivleren vælger samme løsning som Yisroel og hans kone. De bliver i gruppen, skjuler tvivlen og lever videre. Business as usual.

Det hele er en igangværende proces, så naturligvis er det vanskeligt at sige, hvad fremtiden vil bringe. Men vi kan se tilbage og finde et par historiske forklaringer.

Mange af de hassidiske grupper har genopbygget sig selv i Brooklyn efter Holocaust, hvor en række af dem stort set blev udslettet. Dette traume har ført til en streng livsførelse, som generelt ikke kendetegnede de hassidiske grupper før Anden Verdenskrig. En del af denne reaktion har også været et stærkt stigende børnetal, hvilket man også ser i de hassidiske grupper i Israel andre steder i verden, og det er denne voldsomme befolkningstilvækst, som i første omgang førte politiske, økonomiske og sociale konflikter med sig. I konkret tale kan det eksempelvis være stærkt stigende boligpriser, fordi flere og flere mennesker kæmper for at finde husly der hvor gruppen holder til, og denne og flere andre faktorer har i dag udartet til en konflikt mellem generationerne, hvor den rabbinske ledelse er blevet skydeskive. Under de betingelser kan det måske ikke undre, at tvivlen sætter ind.

Rabbinerne forsøger at dæmme op for problemet. Udover at censurere, eller forsøge at censurere de sociale medier, forklarer visse af dem, at det er en helt naturlig udvikling. Fra det hold lyder det, at hver generation udviser et vist mål af moralsk forfald, som man kun kan imødegå ved at stramme reglerne. Her øjner man med andre ord en af forklaringerne på, at dele af de ultraortodokse samfund går i mere og mere radikal retning i disse år. Og med denne radikalisering af selve livsstilen bliver det tilsvarende vanskeligere at bryde ud. Internettet bærer en del af skylden, men det havde på den anden side været svært at undgå.

For samtidig med dette, er den ultraortodokse befolkning erhvervsaktiv. Ikke i Jerusalem, hvor den i høj grad har isoleret sig selv i sin yeshiva-verden, men det er en anden historie. I Brooklyn er de ultraortodokse mænd på arbejdsmarkedet, og det foregår i typiske storbyerhverv, hvilket i en vis grad står i modsætning til mormoner og evangeliske kristne. Imidlertid har kun et fåtal af dem en videregående sekulær uddannelse at bygge på, og det betyder, at de søger mod visse erhverv, hvor man ikke desto mindre kan tjene en anstændig løn. Mange af disse arbejdspladser ligger netop indenfor informationsteknologi, hvor medarbejderne jo får serveret internettet med alle dets muligheder på en sølvbakke.

Internetcafeerne er ved at være et stykke fortid. I Jerusalem findes der stadig en håndfuld, som betjener et helt særligt klientel. Det er et sikkert tegn på, at de skjulte kættere også findes i Jerusalem, selv om det er et helt andet samfund end Brooklyn. Ofte betegner disse tvivlere sig selv som maskilim, hvilket var navnet på tilhængere af det 19. århundredes Haskala-bevægelse, og de taler også de strenge rabbinere imod ved at sige, at de faktisk repræsenterer et fremskridt, og ikke noget moralsk forfald, ved at driste sig til at lade tvivlen få plads. På forskellige blogs kritiserer de ’taleban-jødedommen’. Ayala Fader understreger, at det er foreløbig er ganske små skridt, men konkluderer så også, at når der er nok af dem, så bliver det til en decideret trussel mod den rabbinske autoritet.

 Ayala Fader: Hidden Heretics. Jewish Doubt in the Digital Age. Princeton University Press, 2020.  

LÆS OGSÅ