Amerikansk jødisk forfatter løber med Nobel Prisen i litteratur.

Foto: Louise Glück. Wikimedia Commons

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok snarere råbe ’hvem?’

Dagen igennem var rygtet på Facebook ellers, at Kirsten Thorup stod til at modtage prisen, men sådan skulle det ikke være. Louise Glück er den 17. kvindelige forfatter, der modtager prisen ud af 113 tildelinger. I flere år var den danske digter Inger Christensen kandidat til prisen ligesom Astrid Lindgren var det i Sverige, men ingen af dem nåede at modtage den. Det gjorde Selma Lagerlöf til gengæld som den første svensker og første kvinde i 1909. Den første dansker var Henrik Pontoppidan, der modtog prisen i 1917 sammen med Karl Gjellerup. I 1944 modtog Johannes V. Jensen prisen.

Prisen uddeles af Det Svenske Akademi, der årligt modtager omkring 200 forslag, og som i to omgange indskrænker kandidatlisten – først til ca. tyve og derefter til ca. fem forfattere – inden prismodtageren udpeges. Tidspunktet for offentliggørelsen af prisen er normalt i begyndelsen af oktober måned. I år gik den altså til Louise Glück, der blev tildelt den “for sin umiskendelige poetiske stemme, som med stram skønhed gør den individuelle eksistens universel”. Lars Ole Sauerberg, der er professor på Syddansk Universitet, ser hende bl.a. som vor tids Emily Dickinson.

Født i New York af jødiske forældre

Louise  Glück er født i 1943 i New York i en familie med ungarsk-jødisk baggrund og opvokset på Long Island. Hun har læst på Sarah Lawrence College og Columbia University, men afsluttede ikke nogen uddannelse, blandt andet fordi hun i en periode led af alvorlig anoreksi. Hun har især været interesseret i poesi i sin skoletid og begyndte selv at skrive digte. Hun fik i 1968 udgivet digtsamlingen Firstborn, som fik en pæn modtagelse. Herefter fik hun en skriveblokering, hvilket betød, at hendes næste værk kom først i 1975, efter at hun var begyndt at undervise i poesi. Med denne digtsamling, The House on Marshland, fik hun sit egentlige gennembrud. Siden har hun udgivet en række digtsamlinger og essays. Hun har samtidig undervist på flere uddannelsesinstitutioner og er for tiden adjunkt på Yale University. Hun har været gift to gange og har en søn.

Louise Glück har modtaget en række litteraturpriser, herunder Aike Taylor-prisen for Moderne Amerikansk Poesi (2010) og Tranströmer-prisen (2020) og altså nu også Nobelprisen i litteratur 2020.

Om der i hendes forfatterskab er referencer til hendes jødiske baggrund, kan jeg af gode grunde ikke sige noget om, da jeg aldrig har læst en linje af hende. Men mon ikke hendes bøger snart rammer de danske boghandlere på engelsk eller i dansk oversættelse, så vi kan få afklaret dette – for jødisk litteraturinteresserede – meget vigtige spørgsmål 🙂

LÆS OGSÅ

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This