Blomster og et brev med teksten: ‘antisemitisme har ingen plads her’ foran Hohe Weide synagogue i Hamburg, Tyskland. Poto: Morris Mac Matzen/AFP/Getty
En kosher-restaurant i det nordlige 19. arrondissement i Paris blev i sidste uge udsagt for hærværk. Ifølge rapporter blev restaurantens vægge og borde ødelagt og overtegnet med hagekors, nazistiske slagord som ‘Hitler havde ret’ og slagord relateret til den israelsk-palæstinensiske konflikt, herunder “Fri Palæstina”. Ifølge en undersøgelse foretaget i Frankrig steg antisemitiske hændelser med 27% i 2019 i forhold til året før.
På Jom Kippur slog den nationalsocialistiske modstandsbevægelse Nordfront til i Skandinavien med en smædekampagne i form af plakater og løbesedler med antisemitiske budskaber. I Sverige havde Nordfront taget opstilling foran en synagoge i Norrköping. Teksterne fra plakaterne havde tydeligvis hentet inspiration fra omskæringsmodstandernes dæmoniserende retorik, som har haft held med at overbevise danskerne om, at jøder da lemlæster deres børn, at rabbinere efter omskæring ’flokkes om barnet for at sutte blodet af penis’ og så den altid gangbare påstand om jøders ønske om et zionistisk verdensherredømme. ’Det var så groft,’ skriver forfatter Susanne Staun i en klumme i Berlingske Tidende, ’at man skulle tro den samlede danske presse efterfølgende ville kaste sig over Nordfront, men nej.’
På sukkot fik en ung tysk jødisk mand alvorlige hovedskader, efter at han blev angrebet med en spade uden for en synagoge i Hamburg søndag eftermiddag i det, som politikere har fordømt som et ”modbydeligt” antisemitisk angreb.
Studenten, der er 26 år, var på vej ind i Hohe Weide-synagogen, da han blev angrebet af en mand i camouflagetøj.
Efter at være blevet slået i ansigtet lykkedes det offeret at undslippe, og politivagter tilbageholdt voldsmanden. Overfaldet havde formodentligt et antisemitisk motiv, idet man fandt et stykke papir med et håndtegnet hagekors i voldsmandens lomme sammenholdt med den synlige religiøse identitet hos offeret, der var iført kalot.
Voldsmanden, en 29-årig med kasakhiske rødder og bosiddende i Berlin, efterlod et “ekstremt forvirret indtryk” under sin anholdelse og talte om ånder, der havde opfordret ham til angrebet. Politiet sagde, at manden ikke er kendt af dem tidligere. Præsidenten for den jødiske verdenskongres, Ronald S Lauder, udtalte, at mens politiet ankom hurtigt nok til stedet for at stoppe overfaldet og forhindre ham i at skade andre, havde sikkerheden foran synagogen ikke været tilstrækkelig til at afskrække manden. Lauder tilføjede: ”Vi må spørge os selv, og de tyske lokale og nationale myndigheder skal stille sig selv spørgsmålet: hvorfor sker dette fortsat? Hvorfor trives antisemitismen, og hvorfor tror nogen, at der er plads til sådan et had? ” Den “langsigtede levedygtighed af det jødiske liv i Tyskland”, sagde han, var ”afhængig af at uddanne unge tyskere mod denne form for had.”
Angrebet kommer et år efter en mand i det østlige by Halle skød og dræbte to mennesker foran synagogen på jom kippur.
I Danmark har der ikke været nogen offentlig fordømmelse af Nordfronts aktion på jom kippur, ej heller har pressen skrevet om sagen, der både har været omtalt i de andre nordiske lande og i USA.
LÆS OGSÅ
Simon Wiesenthal Centret opfordrer den franske indenrigsminister til at genindsætte militæret ved jødiske institutioner
PARIS - Simon Wiesenthal Centrets direktør for internationale forbindelser, Dr. Shimon Samuels, har opfordret den nyligt udpegede franske indenrigsminister, Gérald Darmanin til at bringe bevæbnet militær tilbage: ”I betragtning af det stigende antal voldelige overgreb...
Dokumentar om Holocaust-overlevere hædret med britisk TV-pris
BBC-dokumentaren om Storbritanniens sidste Holocaust-overlevere, ”The Last Survivors“, rullede over skærmen i 2019. Produktionen fik stor ros fra alle sider og blev ved årets BAFTA-uddeling hædret med den britiske TV-pris i kategorien Single Documentary. I ”The Last...
19 nye snublesten er nedlagt i København og på Frederiksberg
I slutningen af juli påbegyndte arbejdet med at nedlægge endnu 19 snublesten i København og på Frederiksberg. Snublestenene er små mindeplader på størrelse med en brosten, der angiver ofret for Holocausts sidste bopæl, dato for deportation og hvor og hvornår...