Roman Polanski til Cannes Film Festival, 2013. Foto: Georges Biard. Wikimedia Commons

Israel skal hædre det ægtepar, der reddede den jødiske filminstruktør Roman Polanski under Holocaust. Et barnebarn af Stefania og Jan Buchała vil modtage medaljen, der ærer dem posthumt som ’Retfærdige blandt Nationerne’, en titel, som Israel tildeler ikke-jøder, der risikerede deres liv for at redde jøder fra nazisterne. Ceremonien finder sted i Polen i næste uge. Ægteparret Buchalas gemte den dengang 10 år gamle Roman Polanski, fra 1943 til slutningen af ​Anden Verdenskrig, efter at hans far havde haft held til at smugle ham ud af ghettoen i Krakow. Yad Vashem, Israels statslige Holocaust-museum, anerkendte Buchałas’ handlinger sidste år. Parret døde i 1950’erne. Buchalas er blandt 7.112 polakker, der er blevet udnævnt til ’Retfærdige blandt Nationerne’, hvilket er det højeste tal fra et enkelt land. Polakkerne tegner sig for 25% af alle modtagere af hædersprisen blandt omkring 50 lande.

Retfærdige blandt nationerne (hebraisk: חסידי אומות העולם, khassidey umot ha-olam) er et hædersbevis etableret af Yad Vasham i respekt for de seks millioner jøder, som blev myrdet før og under Anden Verdenskrig.  

Begrundelse:

Yad Vashems Retfærdige blandt nationer tilfalder mennesker, som hjalp og reddede forfulgte jøders liv i de vanskelige krigsår. Den hæder er tildelt omkring 21.800 personer. Det er således en udmærkelse, som skal være meget godt begrundet.

Efter en tildeling af Retfærdige blandt nationer får den tildelte en navneplade i sten, og et træ bliver plantet i mindeparken Yad Vashem.

Danske retfærdige

Efter særskilt ønske, er medlemmer af den danske modstandsbevægelse som deltog i redningen af de danske jøder opført som en gruppe bestående af 22 personer.

LÆS OGSÅ

Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This