70 år efter flyulykken ved Storsand
70 års markeringen af flyulykken ved Storsand. Foto: Per D. Zaring
Det er trist, at vi i vor tid oplever et så stærkt angreb på det jødiske folks identitet. For mange modstandere af omskæring handler det ikke om antisemitisme, men om børns rettigheder i forhold til forældrenes. Det er et forfærdeligt sprogbrug, der indgår i disse diskussioner, og udtryk som ’barbarisk’ og ’modbydeligt’, benyttes ofte af vore modstandere. Jeg er desværre sikker på, at denne diskussion kommer op igen og at man i nogle lande fornemmer, at hvis man bare bliver ved tilstrækkeligt længe, så vil jøder undlade at foretage dette indgreb. Her gælder det gamle jødiske ord om kol jsrael arevim zeh bazeh – at vi som jøder står sammen og hjælper hinanden. Kun i kraft af vor fælles indsats, vil vi være i stand til at stå imod – også næste gang. Vigtigheden af omskærelse står vist de fleste jøder ganske klart, men måske ikke alle har vidst, at dette udgangspunkt sandelig også har været kendt i ikke jødiske kredse. Lad mig blot erindre om, at noget af det første grækerne gjorde, da de havde erobret Palæstina, var at forbyde omskærelse, fordi de var klar over, at det var et af de elementer som sikrede det jødiske folks overlevelse.
At stå sammen
I forbindelse med betydningen af, at vi skal stå sammen, vil jeg berette om en begivenhed, som fandt sted for ca. 70 år siden og som midt i tragedien viste sammenhold og hjælpsomhed. Historien begynder med at Gil Zchout, ejeren af Gill Deli (kosher slagter i København red.), spørger mig, om jeg kendte historien om Moshav Januv. Jeg kunne huske, at den var blevet nævnt i forbindelse med den forfærdelige ulykke som skete i november måned 1949 omkring Fornebu Lufthavn i Oslo. Jeg havde for kort tid siden læst om denne begivenhed, men i Danmark er historien ikke særligt kendt. Gil kunne fortælle mig, at hans bedsteforældre boede i denne Moshav og at han vidste, at det norske folk havde spillet en stor rolle i denne begivenhed.
Udvandring til Israel
Her er historien. Efter Anden Verdenskrig arbejdede en organisation, der hed Alijat haNoar, med det formål at organisere alijah (udvandring til Israel red.) fra de nordafrikanske lande. For at skabe de bedste betingelser for at denne alijah skulle fungere optimalt organiserede Joint et rekreationsophold på et sted tæt på Oslo, et sted der tidligere havde været benyttet som rekreation for nazisoldater. To flyvemaskiner fra Air Holland fløj af sted på vej til Oslo med 60 børn. Den første maskine landede i Fornebu, mens den anden maskine kom ind i et uvejr, der gjorde, at de måtte lande i Bruxelles. Snart efter kunne denne maskine forsætte til Oslo, men efter at maskine var kommet ind i en tæt tåge mistede kontroltårnet forbindelsen til maskinen. Man troede først, at maskinen kunne være landet i København, men da det ikke var tilfældet, blev man klar over, at maskinen var styrtet ned i tæt skovområde. De første dage fandt man intet vrag, men den tredje dag fandt man ligene af 27 børn i alderen fra 8 til 12 år, 7 besætningsmedlemmer og nogle af de ledsagere, der var udsendt af Alijat haNoar. Til stor overraskelse fandt redningsfolkene imellem vragdelene en dreng Jitzchak Alal, der havde overlevet og var i relativ god tilstand. Man undrede sig over, hvordan han havde kunnet overleve i vinterkulden uden anden mad end den pose æbler, som han havde fået af sin mor, da de tog afsked med hinanden.
Eneste overlevende
Jitzchak blev indlagt på hospitalet og kom sig efter en kort overgang at have været i koma. Da historien blev kendt verden over, væltede det ind med breve og telegrammer. New York Herald Tribune skrev i dets leder: ”den 11 årige Jitzchak har fortalt, at han havde oplevet et vidunder og vi kan kun svare Amen”. Tre værelser var fyldt med legetøj fra hele verden og Jitzchak kunne i telefonen fortælle sin mor, at han havde fået en cykel af Kongen. En jødisk student fra Tunis var tolk og Jitzchak fortalte bl.a. at han slet ikke nåede at blive bange, men tænkte, at det var bedst bare at blive liggende.
Begivenheden satte selvfølgelig sit præg på det jødiske samfund i Tunis. De børn, der var godt ankommet til Norge blev kaldt hjem til Tunesien og hele det jødiske samfund led et alvorligt knæk. Vigtigt var det dog for menigheden at den oplevede megen sympati og medfølelse – også fra det ikke jødiske samfund. Jitzchak kom til Israel i 1950 og blev modtaget af Israels første hærchef Yaakov Dori. I hånden havde Jitzchak en kuffert med gaver, som han havde fået i Norge, og han spurgte de tilstedeværende om folk her er lige så gode som dem i Norge. Et år efter ankomsten skrev han et brev til den norske konge, hvori der står, at han er kommet til sit hjemland og at han, når han bliver voksen, vil flyve sit eget fly til Norge.
Norge fortsatte kontakten til familien Alal. Senere da familien kom til Israel og da Januv, den moshav som familien var med til at grundlægge, blev etableret, sendte man materialer til 15 træhuse og sørgede yderligere for, at der blev plantet nye træer. I dag har jeg talt med Jitzchaks ældste søn Rami. Jitzchak fik seks børn, hvoraf Rami er den ældste. Jitzchak selv oplevede ikke at se sine børnebørn, da han døde i 1987.
I Israel er der naturligvis etableret en mindesten med navnene på de omkomne, og i Netivot og i Petach Tikvah findes der områder, der har fået navnet Gan Jaldei Oslo. I Norge blev der 1989 etableret en mindesten, hvor vraget blev fundet og fra tid til anden har der også været afholdt forskellige ceremonier ved monumentet.
Hele denne historie er måske endnu engang en besked til os mennesker om, at ingen ved hvad fremtiden bringer. I En af de stærkeste bønner på Rosh Hashanah og Jom Kippur, Unetanah Tokef, hedder det: ”mi jichjei umi jamut”, Vi der er kommet igennem et år, kan bede om, at det må fortsætte og hver for sig forstå, at det at vi har livet i behold kræver, at vi lægger vore kræfter i vores indsats for såvel det lille samfund, som kun kan eksistere med alles indsats, som for det store.
LÆS OGSÅ
Rabbiner Jonathan Sacks er død 72 år gammel
Rabbiner Sir Jonathan Sacks, Englands tidligere overrabbiner, døde lørdag morgen 72 pr gammel. Sacks var midt i sin tredje kamp mod kræft, hvilket han meddelte i oktober. I sine 22 år som overrabbiner optrådte han som den mest synlige jødiske leder, ikke bare i...
Datterens fortælling — 2. bog i A. Correas Holocaust-trilogi er udkommet
Datterens fortælling er den anden roman i Armando Lucas Correas Holocaust-triologi. Ligesom i den første, Den tyske pige, har Correa opbygget handlingen omkring en række dramatiske historiske begivenheder: bogbrændinger i Berlin i 1933, Krystalnatten i 1938, sejladsen...
Bubbe Awards 2020: international pris for jødisk musik
Sidste uge løb den 11. udgave af Kleztival af stablen — en international festival for jødisk musik, organiseret af Instituto da Música Judaica Brasil (IMJBrasil) i São Paulo. Igen i år bød festivalen på en bred vifte af arrangementer omkring jødisk musik i dens mange...