Foto: I. L. Peretz. Wikimedia Commons

Der findes historier, der på en helt enkelt måde formidler et budskab så rammende, at generation efter generation læser historien, og historien selv bliver tidløs. Isaac Leib Peretz’ Rosh Hashanah-fortælling Oyb nisht nokh hekher (If Not Higher) fra 1900 er sådan en tidløs historie.

Første gang, I. L. Peretz fortalte dette eventyr om en hassidisk rabbiners hemmelige hjælpeaktion ved Rosh Hashanah, var i 1899 i fængslet i Warszawa, hvor han afsonede en straf for at have holdt en tale overfor strejkende arbejdere. Hans cellekammerat, forfatteren Mordechai Spektor, opfordrede Peretz at skrive historien ned. Da Peretz blev løsladt nogle måneder senere, publicerede han fortællingen, som hurtigt blev meget populær.

 120 år siden

I år er det så 120 år siden, og historien er for længst en klassiker. Handlingen er hurtigt fortalt: Hvert år i dagene op til Rosh Hashanah forsvinder rabbineren af det lille shtetl Nemirov. Ingen ved, hvor han tager hen, men eftersom det altid sker få dage før Rosh Hashanah, tror byens hasider, at rabbineren rejser til himlen for at bede Gud om tilgivelse for deres synder. Et år, da Helligdagene nærmer sig, kommer en litvak til byen. Litauerne var i denne tid kendt for at være meget rationelle talmudister, og litaueren tror selvfølgelig ikke på historien med rabbinerens himmelrejse. Han følger ham hemmeligt for at finde ud, hvad rabbineren foretager sig. Litaueren bliver vidne til rabbinerens gode gerninger, og han forstår, at rabbineren gennem sin hjælpsomhed gør noget, som bringer ham i nærheden af himlen, eller måske endda højere end det.

Peretz’ klassiske fortælling kan læses på flere måder: som en moralsk historie om, hvor vigtigt det er, at hjælpe folk i nød, at gøre en god gerning (mitzvot). Den kan også læses som en fortælling om forholdet mellem følelse og forstand, mellem hasidim og mitnagdim (modstandere af hasidismen), mellem religionens ritualer og hverdagens krav.

120 år efter førsteudgivelsen af I. L. Peretz’ Oyb nisht nokh hekher findes der et utal af genfortællinger og bearbejdelser. Dem, som gerne vil (gen)opleve klassikeren kan vælge bl.a. mellem:

 

 

God læse- eller lyttelyst!

LÆS OGSÅ

Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This