Francesco Binasco, The Circumcision
Det blev et vendepunkt i debatten om omskæring, da Biskop Elof Westergaard, Ribe, Biskop Marianne Christiansen, Haderslev, Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus og biskop Peter Skov-Jakobsen, København gik sammen om en fælles skrivelse, hvor det hed: ”Vi vil hermed anmode politikere og alle andre borgere om at overveje, hvad et forbud mod omskæring i Danmark vil betyde. Og vi vil appellere til Folketingets politikere om ikke at stemme for et forbud. Hvis Danmark forbyder omskæring af drengebørn, betyder det et afgørende slag mod religionsfriheden i Danmark og mod dansk kultur (…)Det ville være en stor sorg og et tab for det danske samfund og dansk kultur, hvis jøder ikke længere kan være danskere. Hvis netop Danmark skulle blive det første – og forhåbentlig eneste – land, der forbød det jødiske pagtstegn, vil det formentlig være et tragisk slutkapitel i historien om de danske jøder.”
Venter på Mette
Imens sad alle og ventede på, at Mette Frederiksen skulle komme med en udmelding, idet hun tilbage i 2008 som socialordfører var for et forbud. ”Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal skære i børn på den måde. Jeg mener ikke, at religion kan legitimere, at man påfører sine børn fysiske skavanker og de smerter, der må være forbundet med det,” lød det dengang. Men Mette Frederiksen har skiftet holdning, og det er jødernes historie om forfølgelse, der har været udslagsgivende for statsministeren.
”Man kan ikke se det løsrevet fra Danmarks og Europas historie. Europas historie er en historie om jødeforfølgelse. Det har den været igennem mange hundrede år. Antisemitismen kender de fleste danskere fortællingen om (…) Det kulminerer i 1930erne og 40erne med den systematiske nedslagtning, med folkemordet, med Holocaust. Det er desværre Europas historie,” sagde hun. Venstres formand Jacob Ellemann-Jensen fulgte efter, og skrev i et tweet: ‘Godt at regeringen ko0mmer påbanen i spørgsmålet om omskæring. Det er en svær sag, der er stærke holdninger. Men jeg er enig i, at et forbud ikke er vejen frem. DK vil stå alene med et forbud – og vi skal kunne rumme det jødiske samfund i Danmark. Det skylder vi dem.’
Forslaget om et forbud mod omskæring af drenge bliver taget op politisk på baggrund af et borgerforslag om, at det ikke skal være lovligt at ”skære i små drengebørn”.
Mette Frederiksen begrunder sit holdningsskifte med, at der skal tages et særligt hensyn til jøderne. Men ”Når man ser på dette spørgsmål helt løsrevet fra historien og kun kigger på individet, er jeg heller ikke selv tilhænger af omskæring. Derfor anerkender jeg dilemmaerne. Jeg forstår til fulde, hvorfor mange danskere har det synspunkt, at omskæring af mindreårige ikke bør finde sted, sagde hun til Weekendavisen.
Ekstra Bladet var ude tirsdag med en leder under rubrikken ‘Jøder slår børn’. Der skulle have stået: ‘Hensynet til jøder slår hensynet til børn’, men der var åbenbart ikke nogen korretkurlæser tilstede på Ekstra Bladet den dag. Poul Madsen ‘beklager’, at han ikke lige havde set tvetydigheden, inden avisen gik i trykken. På nettet er rubrikken senere blevet rettet. Men samme chefredaktør skrev følgende besynderlige kommentar på twitter: ”Hun sagde hun ville være børnenes statsminister, men hun valgte jøderne frem for børnene.”
Den hårde tone
Tonen er (ikke overraskende for jøder) blevet særdeles grov og især Intact Denmark har nu gennem en lang årrække haft held med en retorik, der udstiller og dehumaniserer jøder. En retorik som har fundet vej til avisspalterne og de sociale mediers kommentarspor.
Det kunne Linda Herzberg, der er dansk jøde, bekræfte i et debatindlæg til Berlingske Tidende: ”Omskæringsdebatten fylder meget, og det er måske rimeligt. Man skal selvfølgelig kunne diskutere de 8-10 omskærelser af jødiske drengebørn, der finder sted om året, men jeg undrer mig over tonen i hele debatten. Tonen er infam og ekstrem rå. Jeg har ’stigmatiseret, kønslemlæstet, kastreret, tvangsamputeret, legemsbeskadiget mine drenge. Deres penis er blevet afkortet’. Jeg bliver omtalt som pædofil, og når bølgerne går ekstra højt, får jeg at vide, hvor lufthavnen er, at jeg i øvrigt er udansk, og hvis det er med tilbagevirkende kraft, burde jeg også fængsles. Min religion er ’oldnordisk’, og det jødiske samfund burde have ”fulgt med tiden”. Og Linda Herzberg afslutter: ”Jeg er bange for, at jeg er ved at miste mine grundlovssikrede rettigheder til at blive omtalt værdigt og med respekt på lige fod med alle andre minoriteter, og at jeg som minoritet ikke har ret til samme beskyttelse mod hadefulde bemærkninger og krænkelser som andre. Den politiske korrekthed gælder åbenbart ikke, når det handler om det lille jødiske samfund.”
Man siger, at man kan kende et samfund på, hvordan de behandler sine minoriteter. Og Danmark har en lang og stolt tradition for at stå vagt om minoriteters rettigheder og beskyttelse. Men den tradition har (også) med debatten om omskæring fået nogle gevaldige ridser i lakken. Man må håbe, at journalister og andre mediefolk begynder at blive opmærksom på tonen i debatten og dermed alle de ustyrlige påstande om pædofili, barbari, vold og lemlæstelse der skydes jøder i skoene, så emnet fremover kan diskuteres på et sagligt plan og med de involverede parter, så også jøder kan blive omtalt ’værdigt og med respekt’, som Linda Herzberg skriver.
Vi bliver nødt til at få proportionssansen tilbage i denne sag og dæmpe det hysteri, der har bredt sig til store dele af befolkningen. At ville lovgive om en tradition, som danske jøder og muslimer allerede forholder sig kritisk og aktivt til selv, er at skyde gråspurve med kanoner.
LÆS OGSÅ
Vi kan godt lege, at der ikke findes antisemitisme i Danmark…
Mange danskere vågnede op til lidt af et chok den 28. september, der er dagen for jødernes største helligdag, jom kippur, ved synet af en række plakater og løbesedler, der var ophængt flere steder i Danmark og de andre nordiske lande med et antisemitisk budskab. Det...
Retfærdighed, retfærdighed skal du forfølge. Ruth Bader Ginsburg er død 87 år gammel
Hun var kvinden, som just startet på jurastudiet blev spurgt, hvordan hun dog retfærdiggjorde at tage en plads, som en mand kunne have haft. Hun var også kvinden, der afsluttede selvsamme studie med årgangens højeste karakterer, men fik afslag på samtlige ansøgninger...
Kritik af politiets rolle i sagen om drabet på to personer i Halle sidste år på Jom Kippur
Politiembedsmænd i den tyske by Halle siger, at det jødiske samfund ikke havde søgt yderligere beskyttelse ved sidste års Jom Kippur, den store jødiske helligdag, da en bevæbnet mand uden held forsøgte at trænge ind i synagogen. Politichefen i Halle, Annett Wernicke,...