Det jødiske samfund i Halle kritiserer politiet for manglende sikkerhed sidste år på Jom Kippur.
To peroner blev dræbt i Halle nær synagogen. (Sebastian Willnow/dpa-Zentralbild/dpa/picture alliance via Getty Images)
Politiembedsmænd i den tyske by Halle siger, at det jødiske samfund ikke havde søgt yderligere beskyttelse ved sidste års Jom Kippur, den store jødiske helligdag, da en bevæbnet mand uden held forsøgte at trænge ind i synagogen. Politichefen i Halle, Annett Wernicke, og flere kolleger fortalte et undersøgelsesudvalg i Magdeburgs parlament i sidste uge, at det lokale jødiske samfund ikke havde fremsat nogen særlig anmodning om sikkerhed den dag.
Politiet har indrømmet, at de ikke var klar over, at 9. oktober sidste år var Jom Kippur, men de sagde også, at det jødiske samfund ikke havde givet dem en liste med vigtige datoer, med det resultat, at de derfor ikke havde ydet synagogen ekstra beskyttelse. I kølvandet på angrebet, hvor en bevæbnet mand dræbte to mennesker foran og i nærheden af synagogen, kritiserer jødiske talspersoner politiet for ikke at have beskyttet stedet tilstrækkeligt. Formand for det jødiske samfund i Halle, Max Privorozki, fortalte de tyske medier, at han havde forsøgt at få mere beskyttelse foran jødiske institutioner i staten Sachsen-Anhalt, men fik altid at vide “alt er roligt, alt er i orden.”
Josef Schuster, lederen af centralrådet for jøder i Tyskland, udtaler, at politiets fiasko er “skandaløs.” ”Denne mand kunne være blevet afvæbnet, før han nåede at angribe nogen,” udtaler Schuster. Chefen for politiinspektion i Halle, Mario Schwan, der fører tilsyn med sikkerheden for religiøse institutioner, siger, at der “ikke var nogen form for fare på færde ved Jom Kippur-helligdagen.” Den ansvarlige den 9. oktober, Christian Baust, udtaler, at han ikke var bekendt med betydningen af datoen. Sigmount Koenigsberg, ansvarlig for antisemitisme for Berlins jødiske samfund, siger i et Facebook-opslag i denne uge, at politiet burde have vidst det. ”Alle siger ‘der var ingen indikationer’ efter et terrorangreb,” sagde han. ”Men sikkerhedsmyndighederne må have vidst, at jødiske institutioner altid er et mål for terror. I det mindste siden terrorangrebet på de israelske olympiade-deltagere i 1972.”
Manden, der skød og dræbte to personer i Halle sidste år på Jom Kippur er anklaget for drab og anklaget for yderligere 68 drabsforsøg, der er motiveret af had til jøder og indvandrere.
Kilde: JTA Toby Axelrod
LÆS OGSÅ
Ytringsfrihed: Facebook ændrer regler i forhold til Holocaustbenægtelse
De sidste fire år har Facebook været under et voksende pres for at skride ind over for fake news, hadtale, diskrimination og trusler, der florerer på siderne. Facebook har hidtil haft en politik om at skride ind over for indhold, der hylder Holocaust, men ikke...
Hærværk på jødisk begravelsesplads straffes med et års fængsel
En 39-årig mand fra Hobro er ved Retten i Randers idømt et års fængsel for hærværk mod en jødisk gravplads. 84 gravsten blev overhældt med grøn maling, seks af dem blev væltet, og der blev påklistret et gult klistermærke med teksten 'Jude' på en af dem. Ligeledes fik...
Lockdown i jødisk ortodokse områder i New York har ført til protester
Borgmesteren i New York, Bill de Blasio, meddelte søndag, at byen vil genindføre en COVID-19-nedlukning, som vil omfatte lukning af skoler og ’ikke nødvendige’ virksomheder i flere kvarterer med store ortodoks-jødiske befolkninger. Byen havde netop åbnet alle...