Sesampasta er ramt af boykot

TEL AVIV – I Mellemøsten synes der at ligge konfliktstof i næsten hvad som helst. Det har de i hvert fald måttet sande på Al Arz, en israelsk-arabisk virksomhed, der producerer tahin af høj kvalitet. I denne sommer er produktet nemlig blevet ramt af en boykot, om end fra uventet side, og det udelukkende fordi ejeren besluttede at donere penge til, hvad hun opfattede som et godt formål.

Men først historien om Al Arz. Navnet betyder ’cedertræ’ på arabisk, så det kan næsten ikke virke mere autentisk. Og historien handler om sesampasta, som er en uundværlig ingrediens i det mellemøstlige, og dermed også israelske køkken.

Succeshistorie

I Israel er tahin gennem de senere år blevet en art symbol på sameksistens. Fødevaregiganten Osem har i årevis produceret en stærkt industrialiseret udgave, som mere eller mindre havde monopol på pladsen i de lokale spisekamre, men så dukkede en lille virksomhed op på markedet. Det var Al Arz, som startede i det meget små tilbage i 1992. Initiativtageren var Assad Zaher, en israelsk araber, der egentlig var ingeniør. Men han begyndte at producere efter en gammel familieopskrift fra beskedne lokaler i hjembyen Nazareth.

Det kom til at falde sammen med, at israelerne og palæstinenserne i september 1993 underskrev Oslo-aftalerne, der blev det tætteste parterne nogensinde er kommet på en fredsslutning. I dén ånd var der stor interesse for alt, der blot havde en duft af samarbejde og forsoning, og på den konto fik Al Arz pludselig opmærksomhed hos de israelske forbrugere.

Det er dog navnlig i de senere år, den store succes har vist sig. Da grundlæggeren gik bort, tog hans enke, Julia Zaher styringen, og det har hun gjort med stor tæft for markedsføring. En stribe af de bedste restauranter bruger Al Arz i madlavningen, og i dag er der næppe noget supermarked, som ikke har produkterne på hylderne. Al Arz eksporterer til USA og en lang række europæiske lande, og i både Egypten og Saudi-Arabien kan man købe tahin fra Nazareth. Virksomheden producerer 25 ton tahin om dagen.

 Selvransagelse

Men så skete det. Julia Zaher lægger et stort socialt engagement i sit arbejde, og hun besluttede at donere et beløb til Aguda, den israelske organisation for bøsser og lesbiske. Ohad Hizki, der er talsmand for organisationen, vil overfor Goldberg ikke oplyse beløbets størrelse, men nøjes med at sige, det er ”betydeligt”. Under alle omstændigheder så Aguda anledning til at takke Al Arz officielt, og det gjorde man over Twitter den 1. juli.

Dagen efter ramte boykotten. Al Mashadawi, som er en supermarkedskæde med 14 forretninger i Israels arabiske sektor, fjernede straks alle produkter fra Al Arz fra hylderne, og fra mange sider hørte man kritiske røster. Som kvindelig virksomhedsleder har Julia Zaher altid været kontroversiel, men hun har tidligere støttet både kvinde- og handicaporganisationer uden at høre noget fra det. Men i konservative muslimske kredse hedder det nu, at mens man ikke kan blande sig i, hvordan mennesker indretter sig privat, er en donation til bøsser og lesbiske fra en markant industri det samme som at blåstemple en levevis, der strider med religionen.

Sagen har imidlertid fået mærkbare følger. Navnlig i Tel Aviv, der i forvejen fremstår som liberalt fristed for homoseksuelle, er salget af tahin steget voldsomt, og i det arabiske Jaffa lige ved siden af har der været flere happenings i solidaritet med Al Arz.

”Det er en vigtig sag,” siger Mike Hammer fra Aguda. ”Det er en god lejlighed til at vise jødisk-arabisk solidaritet, og til at tale for en generel liberalisering af samfundet. Også i landets jødiske befolkning er der konservative kredse, som ikke bryder sig om os, så budskabet har også adresse til dem.”

Hele sagen har stået på, mens coronaen har sat dagsordenen, og det har givetvis også haft noget at sige. Som i resten af verden har pandemien ført til israelsk selvransagelse, og ikke mindst til at mange af de skel, der til daglig præger det israelske samfund, er blevet overskredet. Der er opstået en ny følelse af fællesskab, og det ses meget tydeligt ved de sociale protester, hvor ultraortodokse jøder lufter deres utilfredshed side om side med mennesker, man normalt ville placere på Israels sekulære venstrefløj.

”Aguda har mange medlemmer fra den arabiske sektor, som finder plads til deres livsstil i Tel Aviv,” forklarer Mike Hammer. ”De fortæller, at der er en kæmpe debat i gang i de dele af landet, de kommer fra, og det giver os håb om at denne tahin-krise kan flytte noget, fordi corona-krisen allerede har skabt forudsætningerne for, at det kan ske.”

LÆS OGSÅ