Israel tøver med at boykotte Facebook

TEL AVIV – Den israelske kommunikationsminister, Yoaz Hendel, sagde i slutningen af juni, at han ville undersøge muligheder for at begrænse den statslige brug af Facebook om annonceplatform. Udtalelsen kom i forbindelse med den voksende kritik mod Facebook for ikke at standse udtryk for had og racisme, hvilket har fået en lang række store virksomheder til at lægge platformen på is – indtil videre. Men for Yoaz Hendel er det tilsyneladende ikke kommet videre end til udmeldingen.

Stop Hate for Profit, som kampagnen mod Facebook hedder, blev søsat den 17. juni, og blandt initiativtagerne finder man Anti-Defamation League, der er gået i samarbejde med bl.a. National Association for the Advancement of Colored People og Color of Change. Hundreder af virksomheder sluttede hurtigt op om kampagnen, heriblandt Unilever, Ben & Jerry’s, Adidas, Coca-Cola og Starbucks. Her nævner vi repræsentanter for fødevarebranchen, for det er interessant, at den eneste israelske virksomhed, der resolut har sluttet sig til boykotten, er Sodastream.

Social bevidsthed

Sodastream producerer udstyr, der sætter forbrugeren i stand til at lave sin egen sodavand hjemme i køkkenet, og virksomheden er i de seneste år blevet en international succeshistorie. I 2018 blev Sodastream købt af den amerikanske gigant PepsiCo for den nette sum af 3,2 mia. dollar. I forbindelse med overtagelsen forblev produktionen i Israel, men der kom amerikanske chefer i toppen, hvilket muligvis også er grunden til at Sodastream har placeret sig i kampagnen mod Facebook.

Men der er nok et par yderligere elementer i historien. Sodastream blev verdenskendt for nogle år siden ved at være et af hovedmålene for en anden boykotbevægelse, nemlig BDS. På det tidspunkt lå produktionen nemlig i Mishor Adumim, et industrikvarter på vejen ned fra Jerusalem i retning mod Det Døde Hav. Sodastream begrundede sit valg af adresse med at huslejen var billig, men kunne naturligvis ikke bortforklare, at Mishor Adumim ligger på Vestbredden. Og dermed identificerede BDS de israelske sodavandsanlæg som bosættervarer.

Navnlig Sodastreams salgskontor i London var hyppigt ramt af protester, og sagen nåede nye højder, da filmstjernen Scarlett Johansson i 2014 opsagde sit samarbejde med den britiske humanitære organisation Oxfam, fordi hun samtidig var med til at reklamere for Sodastreams produkter.

Sodastream tog konsekvensen. I 2015 lukkede man for produktionen i Mishor Adumim og flyttede den til en ny fabriksbygning i Lehavim, et industriområde i det sydlige Israel. Ved den lejlighed søgte Sodastream at tage de omkring 800 palæstinensiske arbejdere med til den nye fabrik. De havde alle sikkerhedsclearing, hvilket betød at de godt kunne tage turen fra deres hjem på Vestbredden for at komme på arbejde i Israel. Men premierminister Benjamin Netanyahu gav ikke sin tilladelse til ordningen, og det antydede Daniel Birnbaum, Sodastreams daværende direktør, hang sammen med at Netanyahu på den måde kunne beskylde BDS for at have kastet 800 palæstinensere ud i arbejdsløsheden.

Sodastream søgte at fastholde stilen med et socialt budskab. Den nye virksomhed ligger få kilometer fra Rahat, en af de byer i Negevørkenen, hvor den israelske regering søger at gøre den lokale beduinbefolkning bofast. Byerne lider under sociale problemer og høj arbejdsløshed, så det var nærliggende at hente en stor del af arbejdskraften i Rahat. Ad den vej har Sodastream hentet megen goodwill, hvilket virksomheden har søgt at bygge videre på med planer om at åbne en afdeling på Gazastriben, men denne gang i jævnbyrdigt samarbejde med lokale palæstinensiske forretningsfolk. Dette er dog blevet ved tanken.

Israel ser tiden an

Set i dette lys virker der naturligt, at Sodastream er gået forrest i den israelske boykot af Facebook. Nok sidder virksomhedens øverste beslutningstagere i dag i USA, hvor kampagnen helt naturligt har fået mest opmærksomhed, men i den lokale, mellemøstlige kontekst synes skridtet også at passe godt ind i Sodastreams profil.

Kampagnen har i øvrigt også en særlig appel til den jødiske verden, idet Anti-Defamation League insisterede på, at antisemitiske poster på Facebook også skulle have klar appel til det israelske marked.

”Men det ser ud til at landets største annoncører, selv dem hvis moderselskaber har tilsluttet sig boykotten, ser tiden af, hvad denne globale trend angår,” skrev finansdagbladet Calcalist tidligere på måneden.

Bladet havde henvendt sig til Israels største supermarkedskæde, Shufersal, og den lokale IKEA, og begge steder lød svaret ’ingen kommentarer’.

En forklaring, som man støder på i den israelske debat, lyder, at de sociale medier fylder mere i den israelske hverdag end andre steder i den vestlige verden, og at det derfor kan være forretningsmæssigt farligt for den enkelte virksomhed at forlade Facebook, hvis de øvrige annoncører bliver hængende. Men det kan også hænge sammen med, at premierminister Netanyahu selv har været mål for klager som følge af sin brug af Facebook. Han skal således have ringet personligt til Facebook-bossen, Mark Zuckerberg, og protesteret efter, at mediet havde suspenderet en meddelelse, han i forbindelse med valgkampen havde sendt ud til alle Likud-aktivister. Meddelelsen fortalte, at ’Araberne er ude på at udslette os alle sammen – kvinder, børn og mænd.’

 Kampagnen mod Facebook forventes at tage til frem mod det amerikanske præsidentvalg i november. Men som det ofte er tilfældet synes der for Israels vedkommende at være gået lokalpolitik i sagen. Israelere støtter kampagnens antiracistiske budskab i lige så høj grad som resten af verden, men fordi Netanyahu og hans Likud-parti fortsat går frem i meningsmålingerne og fordi Netanyahu selv synes at have gjort Facebook-sagen til et spørgsmål om ytringsfrihed, synes mange virksomheder og annoncører at tøve med at ty til boykotten. Af helt realpolitiske grunde.

LÆS OGSÅ