William Wolff foran toraruller. Foto: Uli Holz, Britzka Film
Den mangeårige landesrabbiner i Mecklenburg-Vorpommern, William Wolff, døde sidste uge, 93 år gammel.
William Wolff blev kendt af et større publikum gennem dokumentarfilmen „Rabbi Wolff — A Gentleman before God“ af Britta Wauer, et kærligt portræt af den ukonventionelle rabbiner, der rejste hver uge mellem sit hjem i nærheden af London og sine nordøsttyske menigheder i Schwerin og Rostock. I filmen følger man Rabbi Wolff til hans gudstjenester, hans årlig tur til væddeløbsbanen i Ascot, til hans yoga-øvelser og til hans ortodokse familie i Israel.
På vejen fortæller han om sit liv: sin opvækst i en ortodoks familie i Berlin, flugten til Amsterdam i 1933, til London i 1939. Om hans ønske om at blive enten journalist eller rabbiner, som han allerede havde som skoledreng. Fordi familiens økonomi ikke rakte til et rabbinerseminar, blev han i første omgang journalist: I omkring 30 år dækkede han den britiske indenrigspolitik, bl.a. for Daily Mirror. Men da han fyldte 50 år, syntes han, at tiden var inde til at søge nye udfordringer og realisere barndommens drøm om at blive rabbiner. I fem år besøgte han Leo Baeck College i London og modtog sin semicha i 1984. Han arbejdede efterfølgende som rabbiner i forskellige menigheder i England, bl.a. West London Synagogue, Newcastle upon Tyne, Milton Keynes, Reading, Brighton og Wimbledon.
I 2002 tog han så tilbage til sit fødeland som landesrabbiner i Mecklenburg-Vorpommern — en stilling, der havde været vakant i over 60 år. William Wolff var med til at genopbygge jødisk liv i Schwerin og Rostock, lærte russisk, for bedre at kunne kommunikere med medlemmerne af menigheden, som stort set alle kom fra den tidligere Sovjetunion.
For hans store indsats for jødisk liv i Tyskland og for den interkulturelle og interreligiøse dialog modtog han talrige hæderspriser: æresborger i Schwerin og Rostock, æresdoktor fra Universität Greifswald, den tyske fortjenstmedalje, Israel-Jacobson-pris m.fl.
Med dokumentarfilmen „Rabbi Wolff — A Gentleman before God“ har Britta Wauer skabt et underbart erindringsværk om William Wolff, der inspirerede så mange med sin livsglæde og ukuelig optimisme.
Kilde: http://www.rabbiwolff.com/en/home.html
LÆS OGSÅ
19 nye snublesten er nedlagt i København og på Frederiksberg
I slutningen af juli påbegyndte arbejdet med at nedlægge endnu 19 snublesten i København og på Frederiksberg. Snublestenene er små mindeplader på størrelse med en brosten, der angiver ofret for Holocausts sidste bopæl, dato for deportation og hvor og hvornår...
Jødernes Centralråd i Tyskland fejrer 70-års jubilæum
Frankfurt am Main, den 19. juli 1950: repræsentanter af de genoprettede jødiske menigheder i den amerikanske, britiske, franske og sovjetiske besættelseszone i Tyskland grundlægger en fælles jødisk paraplyorganisation: Jødernes Centralråd i Tyskland — Zentralrat der...
Salg af varer med nazi-symboler
Det er sket før. Pludselig ser man et hagekors – ikke på gamle genstande fra Anden Verdenskrig - men fx på tasker, tøj og pyntegenstande. Det skete fx for nogle år siden, da tøjkæden ZARA lancerede en taske i deres forårskollektion. Mellem farverige blomster havde...