En smuk rejse tilbage til en grum fortid: en datters søgen efter faderens skjulte krig

Ariana Neumann voksede op i Venezuela i 70’erne og 80’erne i en velhavende og velfungerende familie med en tjekkisk far og en venezuelansk mor. Faren var kemiker og succesfuld ejer af en farvefabrik i Caracas. Ariana vidste dog ikke, at faderen voksede op i en jødisk familie i Tjekkoslovakiet under Anden Verdenskrig og mistede sine forældre under Holocaust. Han var nær ved at lide samme skæbne, og det forblev en hemmelighed.

Som barn legede hun detektiv og fandt en æske med gamle billeder og dokumenter i faderens skrivebord. Blandt andet fandt hun et identitetsdokument fra 1943 med et billede af en meget ung man som tydeligvis var en ung udgave af faderen. Der var tysk stempel på det, en adresse i Berlin og et helt andet navn end det hun kendte ham ved, og allermest skræmmende, et frimærke og stempel med Hitlers portræt. Det skræmte hende fra vid og sans, men hun vidste intuitivt, at hun ikke kunne snakke med faderen om det. Han var en kærlig og omsorgsfuld far, men klappen gik ned hvis man spurgte ham om følelser og fortiden. Hun kunne hellere ikke forstå hvorfor han ofte skreg om natten i søvne. Det er først efter hans død i 2001, at hun rigtigt går i gang med at trevle fortiden op.

When Time Stopped er både ekstremt velskrevet, spændende og bevægende læsning, dels   erindringshistorie, dels detektivhistorie. Først og fremmest kommer Ariana tæt på faderens familie fra før og under Anden Verdenskrig, især hendes bedsteforældre, som fra 1943 blev tvangsflyttet til Theresienstadt og endte deres dage hhv. i Sobibor og i Auschwitz. Hun får indblik i helt andre sider af sin fars unge liv i Prag og siden i Berlin. Hun får også kontakt med en stor familie rundt omkring i verden, nogle der flygtede i tide og deres efterkommere, en familie hun ikke engang viste, hun havde.

For en dansk læser bliver historien kortvarigt urovækkende med bedstefarens beretning om det dansk-arrangerede røde kors-besøg i Theresienstadt, og hvordan nazierne snød det danske inspektionshold ved at ’normalisere’ stedet, hvilket bl.a. indebar transport af adskillige tusinde indsatte til Auschwitz.  

Helt tragisk ender det for den 22-årige Hans’ forældre, som tilbragte deres tid i Theresienstadt i hver sin afdeling. Storebroren Lotar og hans hengivne kone Zdenka sørger for at forældrene indimellem får hjælpepakker med lidt ekstra mad osv. Moren holder humøret højt, men bliver alligevel mere og mere affældig. Hun bliver transporteret til   Sobibor, til sin død. Faderen Otto var arbejdsdygtig, hvilket i første omgang reddede hans liv. Lotar og Zdenka sørger for, at han får tilsendt hårfarve for at farve sit hvide hår. Man måtte ikke se gammel ud. Da hårfarven en dag slap op skaffede Zdenka ham sort skocreme. Udvælgelsen foregik ude på pladsen og der stod han i regnvejr mens farven skyllede ned over hans ansigt. Afsløringen førte til hans endeligt: han blev transporteret til Auschwitz.  

Først nu forstår Ariana en scene fra sin ungdom, hvor hun og faren Hans er på besøg i Prag. Det er hans første rejse tilbage siden krigen. De står ved et trådhegn ved den gamle jernbanestation, og den ellers meget kontrollerede Hans giver sig til at hulke stilfærdigt. Herfra blev hans forældre transporteret til Theresienstadt.

Der var mange hemmeligheder i familien samt ufortalte heltehistorier, for eksempel da Zdenka tog jødestjerne på (hun var ikke jøde) og lod som om hun var en indsat og sneg sig ind i Theresienstadt for at bringe mad og tøj og hårfarve til sin svigerfar, Otto.  

Hans Neumanns egen utrolige flugthistorie kommer også frem i hans egne ord via hans dagbog. Midt i den tid hvor tjekkiske jøder blev deporteret til Theresienstadt, bestemte Hans sig for at blive i Prag og fortsætte sit arbejde på farens farvefabrik. Men så kom nazisterne og overtog fabrikken og Hans måtte gemme sig. Han bestemmer sig for at flygte til orkanens øje, Berlin, under et nyt, ikke jødisk navn og med forfalskede papirer (det dokument hun fandt som barn i hans skrivebord). Der lever han videre i kraft af sin universitetsgrad i kemi og en god portion frækhed og med en cyanidpille i lommen, skulle det gå helt galt. Den måtte han tage i munden flere gange undervejs i truende situationer.   På et tidspunkt får han en arbejdsopgave, der kræver, at han tager til Prag. Han får rejsepapirer med det falske navn, og han er tæt på at blive afsløret. Mens han er i Prag, tager han fejl af hjemrejsedatoen og mister sin togbillet hjem, igen til stor fare for at blive afsløret. Men med charme og snedighed og megen mod, lykkedes det ham at snakke sig til rette med myndighederne.

Ariana Neumann måtte vente til efter sin fars død for at få fuld adgang til de mange fortidsdokumenter og dagbøger. Den kasse hun havde fundet som barn, finder hun nu igen som voksen propfyldt med dagbøger og med breve fra familiemedlemmer rundt omkring i verden. Den fører hende ud på en næsten 20-årige rejse til fjerne dele af kloden fra hvilken hun samler en spændende mosaik af sammensatte erindringer. 

Man kan få en bid af historien i en artikel ”The Beau­ty of Things: A Family’s Fight for Sur­vival Dur­ing the Holocaust”, hvor hun bl.a. fortæller om en ring som farfar Otto havde lavet under fangenskabet i Theresienstadt til sin elskede svigedatter Zdenka, og som faderen Hans har gemt i den æske hun finder i hans skrivebord, og som nu er gået i arv til hende, og som hun går med på en kæde rundt om halsen hver eneste evig dag i sit liv til minde om bedstefaren. 

Få en forsmag på bogen på https://www.jewishbookcouncil.org/pb-daily/the-beauty-of-things-a-familys-fight-for-survival-during-the-holocaust

LÆS OGSÅ