Verden over tager man afstand for drabet på George Floyd, men nogle benytter situationen til at fremme egen politisk agenda.

De færreste mennesker har været upåvirket af at se, hvordan George Floyd i Minneapolis langsomt blev kvalt under knæet af en politimand, hvilket har sat byer i flammer og fået folk på gaderne i et oprør mod den måde sorte borgere er blevet behandlet af det amerikanske politi gennem tiderne.

Flere jødiske organisationer i Europa og USA har også den seneste uge taget afstand fra drabet på George Floyd og udtrykt sympati med Black Lives Matter-bevægelsen. Alene i USA har 130 jødiske organisationer i en fælles erklæring udtalt, at sorte amerikanere i årtier har været udsat for diskrimination af det amerikanske politi og restvæsen.

”We stand in solidarity with the black community that has for far too long been targeted by police and have suffered rampant racism and unfair and uneven applications of the law,”

står det i erklæringen fra Jewish Council for Public Affairs, der repræsenterer en lang række organisationer.
Præsidenten for World Jewish Congress, Ronald S. Lauder, har ligeledes taget skarpt afstand for drabet på George Floyd:
“Like most Americans, I was sickened by the sight of a Minneapolis police officer murdering a young African-American man in a horrific racist act reminiscent of the worst moments in our nation’s history. But the answer to racism and bigotry must never be rampant violence. I join leaders on all sides of the political spectrum in calling for calm as we must all work to heal our nation and bring all Americans, black and white, Jewish, Christian and Muslim, together.”

Også Simon Wiesenthal Centret var hurtigt ude med en afstandstagen til drabet:

”Since the outset of this crisis last week, the Simon Wiesenthal Center has been:

One of the first organizations to speak out against the horrific and brutal murder of George Floyd.

Publicly thanking his brother, Terrence Floyd, for his courageous call for peace

Making clear to elected officials that all Americans must also denounce all looters and perpetrators of violence in cities across the US and to emphasize that there are no circumstances, gives anyone the right to use this tragedy to commit acts of violence, looting and mayhem

Reaching out to government officials after synagogues, schools and Jewish owned businesses have been targeted during the rioting

Supporting our elected officials and police in bringing back law and order to the streets of our cities (…)”.

Herhjemme gav drabet på George Floyd også anledning til demonstrationer, hvor man i København kunne samle mere end 15.000 mennesker på Christiansborg Slotsplads. Men demonstrationerne og især talspersonen for Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensen, har delt vandene og fået folk til tasterne.

Lars Aslan Rasmussen MF skrev på sin facebookside:

”Jeg deltog ikke i Black Lives Matters demoen i dag.
Ikke fordi jeg ikke har sympati for sagen, men fordi jeg ikke kan deltage i en demonstration, hvor talskvinden opfordrer til at fængsle mine demokratisk valgte kollegaer.
Heriblandt landets første og eneste farvede minister (Mattias Tesfaye red.).
Nå det er sagt, så er det flot at de kan samle 15.000 demonstranter omkring noget der sker i USA.
De gange jeg selv sammen med andre gode kræfter har arrangeret demonstrationer mod imamer og Hiz Ut Tahrir der opfordrer til drab på vores jødiske medborgere, ja så kommer der højst 100 på en god dag. Og det til trods for det er noget der sker i Danmark her og nu, og har store konsekvenser for dem det går udover.
Så fint med demoer mod racisme, men husk at stå op for alle minoriteter, venner!”

”I eftermiddag skulle der have været demonstration i Aalborg. En gruppe – bestående af folk fra Enhedslisten, Amnesty International og unge ildsjæle- havde indkaldt til demo i protest mod både de generelle sørgelige forhold for afro-amerikanerne og i særdeleshed mod politiets drab på den sorte George Floyd. Men om der overhovedet bliver en demonstration er tvivlsomt. Lige nu er situationen ganske kaotisk og kompliceret. Det er tvivlsomt om de velmenende nordjyder kommer til at udtrykke deres solidaritet. Der er nemlig et problem med arrangør-gruppen: Den er for hvid. Formentlig er der ikke en ægte sort i blandt, og derfor anklager Black Lives Matter i Danmark nu de lokale arrangører for at være hvide, der bruger de sorte for at fremstå gode.

Hos Black Lives Matters er politikken den, at frontfigurerne i deres aktiviteter skal være sorte. Derfor vil de ikke have noget med de lokale, hvide at gøre,” skrev Aminata Amanda Corr  i Berlingske Tidende den 4. juni.

Talspersonen for BLM-DK Bwalya Sørensen, er mildest talt ikke tilfreds med de lokale arrangører. Til solidaritet.dk giver hun vreden plads. Hun mener, at den lokale arrangør er en løgnhals og racist. Om attituden i Aalborg siger hun: til solidaritet.dk: ”Det er ‘white supremacy’ og racisme, misogynistisk svineri for at sige det mildt.”

Det var den samme Bwalya Sørensen, der råbte ’Lock him up’, en udtalelse, der var henvendt til Mattias Tesfaye, som hun mente burde fængsles, hvilket har fået mange på de sociale medier til at tage afstand fra BLM’s talsperson Bwalya Sørensen. Sadia Arden, der er studerende, skrev et debatindlæg i Politiken den 10.juni, hvor hun kalder Bwalya Sørensen for en ’skandale for kampen mod racisme’, og mener, at hun bedriver omvendt racisme mod hvide mennesker.

Goldberg skrev i sidste uge om plyndringer og ildspåsættelse af bygninger i kølvandet på drabet på George Floyd, hvor det også gik ud over synagoger, der måtte opleve iturevne tora-ruller, bedesjal kastet i toiletter og ’Free Palestine’ skrevet på murene. Demonstrationerne, der har bredt sig til hele verden, er således kommet til at handle om andet end mordet på George Floyd.

Herhjemme, som i mange andre lande, benytter nogle George Floyds død til at fremme egen politisk agenda, hvor den stakkels mand spændes for en politisk vogn, han ikke selv er fører af. Det vidner billedet om, som Palestine Museum US lagde på deres hjemmeside forleden. Her er George Floyd ganske simpelt blevet forvandlet til palæstinenser.

Ja, mulighederne er mange, når man vil fremme egen sag, men det skal ikke fjerne fokus fra det vigtigste: Kampen mod racisme og i den forbindelse det glædelige i, at 130 jødiske organisationer har skrevet en fælles erklæring , hvori man ønsker at arbejde for ændringer i retshåndhævelsen og den systemiske racisme mod sorte mennesker.

LÆS OGSÅ

Share This