Jødiske breve fra en brydningstid

I 1665 ankom en norsk læge ved navn Johan Urse til Hamburg. Han søgte at komme i kontakt med en af byens jødiske handelsfolk, for han havde et forretningsprojekt, han gerne ville diskutere. Han blev introduceret for Nathan ben Aaron Neumark, et prominent medlem af det jødiske samfund i Altona. Det viste sig, at Urse mente at have fundet ædelmetaller på sin ejendom hjemme i Norge, og dem ville han gerne udvinde, og eftersom han kendte til jødernes internationale handelsforbindelser, var han sikker på at have fundet det rigtige sted.

På det tidspunkt var Hamburg en fristad, og den havde allerede fra slutningen af det 16. århundrede haft et jødisk samfund. Men det var portugisiske marranoer, som fik lov til at bosætte sig i byen. Ashkenaziske jøder måtte kun opholde sig i Hamborg, hvis de gik i tjeneste hos de sefardiske portugisere, hed det i byens statutter, og derfor flyttede ashkenazer med ambitioner om at starte egne handelshuse til det nærliggende Altona, der var blevet anlagt af den danske krone for at give Hamburg konkurrence.

Altona var imidlertid for lille til at understøtte alle ambitionerne, så derfor blev byen til springbræt for driftige jøder, som søgte længere op i Danmark med henblik på at drive handel. Det var også den model, Nathan ben Aaron Neumark så for sig, da den norske læge kom på besøg. Efter nogen tid blev de enige om at fortsætte samarbejdet i København; Urse havde sendt nogle tønder med prøver fra sine udgravninger, og de befandt sig på et skib, som lå i Nyhavn. Sammen med to andre Altona-jøder rejste han derfor til København for at bese varerne, og sagen fik sin afslutning ved at de tre blev anholdt af de danske myndigheder.

I forbindelse med afhøringen af de tre i august 1666 ligger Rigsarkivet inde med fem breve, som beskriver korrespondancen mellem Hamburg/Altona og København. De er alle på jiddish. Historikeren Arthur Arnheim, som i 2015 skrev sit storværk om jødernes historie i Danmark (’Truet minoritet søger beskyttelse’, Syddansk Universitetsforlag), har fundet brevene frem, og sammen med Chava Turniansky, professor emerita i jiddisch litteratur ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, har han bearbejdet brevene. Ved siden af de fem breve har de to forskere fundet en anden samling på atten breve, og dette har de samlet i en bog, som universitetsforlaget Magnes Press i Jerusalem netop har udgivet.

Brevene er transskriberet??? Det betyder at skifte fra et alfabet til et andet, men her må der være tale om at det er oversat! til hebraisk og oversat til engelsk, og det hele lyder som knastør historisk forskning. Men bogen er forsynet med en velskrevet og grundig indledning, der sætter ikke-fagfolk på rette spor, og så bliver brevene pludselig til underholdende læsning.

Bogens anden samling på 18 breve er en smule senere end de første fem, og de er blevet til i forbindelse med en anden sag med forviklinger, som vi ikke skal løfte sløret for her. Men alle brevene er fra en tid, hvor de første jøder begyndte at komme til Danmark. Det var mens grev Griffenfeld var rigskansler, og han var en stor fortaler for merkantilismen, som altså er tanken om en varieret struktur i næringslivet og udvikling af andre erhverv end landbruget.

Det hele fandt sted på den tid, hvor Glikl Hamel boede og virkede i Hamburg og Altona. Den jødiske kvinde var blevet enke i en tidlig alder og drev mandens forretning videre, samtidig med at hun tog sig af en stor børneflok. Hun er kendt for eftertiden, fordi hendes erindringer er bevaret, og Arnheim nævner hende da også indgående i sit værk om de danske jøder. Brevene er altså blevet til i miljøet omkring Glikl, nogle af hendes slægtninge er nævnt, og man kan sige, at de bidrager til beskrivelsen af det jødiske samfund i tiden. Vi får den personlige brevskrivnings almindeligheder, hilsener til familiemedlemmer og så pludselig overvejelser over de økonomiske risici ved at forlade de velkendte rammer i Altona for at nedsætte sig i Nakskov! Og i et andet brev, hvor Brayne bas Samuel Fürst i 1678 skriver til sin mand i København, har hun først ikke rigtig noget at berette, og så kommer historiens vingesus alligevel: ”Herhjemme blev vi stærkt alarmerede i dag, da vi fik fortalt, at hele København, Gud forbyde, er brændt.” Hun er bekymret over, at postgangen fra København er afbrudt; hun har fået nyhederne via Rostock og venter med at skrive mere, til hun har fået livstegn fra sin mand i hovedstaden.

Arthur Arnheim and Chava Turniansky: Yiddish Letters. From the Seventeenth-Century World of Glikl Hamel. Magnes Press, Jerusalem.

Bogen kan købes hos forlaget:

https://www.magnespress.co.il/book/Yiddish_Letters-6042

LÆS OGSÅ