Corona-epidemien har ført til problemer i en sektor, som er med til at skabe forståelse for mindretallene.

Jødiske turister på Mallorca. Wikimedia Commoms

Det er ikke så ofte, man får Mallorca sat ind i en jødisk historisk sammenhæng. Men mellem turisthotellerne og badegæsterne findes en jødisk tilstedeværelse på solskinsøen. Midt i hovedbyen, Palma, står en statue af den jødiske kartograf Jehuda Cresques, som boede på stedet og tegnede kort over området som det tog sig ud i middelalderen. På den tid var Mallorca hjem for en gruppe conversos – jøder, der efter pres fra de spanske myndigheder var overgået til katolicismen, men fortsatte den jødiske tradition i det skjulte.

Rundt om i byen er der flere steder, som vidner om denne tid, og for halvandet år siden besluttede amerikansk fødte Dani Rotstein at tage turister på vandring gennem gaderne for at høre alle de fascinerende historier. ’Jewish Mallorca’ udviklede sig pænt, og Rotstein havde også fremskredne planer om at arrangere en lokal udgave af Limmud – arrangementer, som på en lang række lokaliteter verden over kalder sammen til jødiske studier.

Rotsteins forretning ligger i ruiner efter coronakrisen, og han overvejer helt at opgive sit projekt. Men det er han ikke ene om. Over hele verden har turistbranchen fået en hård medfart af epidemiens hærgen, og en del af industrien vil formentlig forsvinde helt. Dette gælder i høj grad det særlige segment, der fokuserer på jødisk historie og turisme, der ofte er lokale initiativer og mindre museer, som næsten udelukkende lever af entreindtægter og private donationer.

”Dette er bekymrende, fordi alle disse institutioner er en del af en jødisk kulturarv, som det er særlig vigtigt at gøre opmærksom på i en tid, hvor mange mindretal er under belejring,” hedder det fra Emilie Schrijver, som er forkvinde for Association of European Jewish Museums.

Hun står også i spidsen for det jødiske kulturkvarter i Amsterdam, som længe har været en af Europas jødiske turistmagneter, og altså i en anden vægtklasse end Rotsteins initiativ på Mallorca. Men til det tyske magasin Tachles siger hun, at krisen også har sat sig dybe spor i hendes hjemby. Joods Historisch Museum i Amsterdam er ved at genåbne, og vil søge at indhente det tabte, og Jüdisches Museum i Berlin har klaret sig igennem ved online-rundvisninger i samlingerne.

”Men mange italiensk-jødiske museer, og museer i lande som Grækenland, Tyrkiet, Spanien og mindre østeuropæiske lande er kommet i dybe vanskeligheder,” tilføjer hun. ”En del vil formentlig slet ikke åbne igen.”

Hertil kommer de mange mindre initiativer, som også er en del af industrien. Israelsk fødte Maimon Ben Ezra har i flere år drevet en kosher-restaurant ved siden af det jødiske museum i Warszawa. Han var netop færdig med en ombygning, der skulle tredoble spisestedets kapacitet, da coronaen ramte, og nu hænger han på en stor gæld, som han ikke ved, om han nogensinde kommer ud af.

Mange jødiske museer er ved at lukke op igen. Her kan du følge udviklingen rundt om i Europa: https://jewish-heritage-europe.eu/2020/05/10/cautious-reopening/

LÆS OGSÅ

Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This