Urolighederne breder sig i de amerikanske byer, men der er også grund til forsigtig optimisme.

Amerikansk politi udtrykker sympati med demonstranter. Foto: Krassenstein Brothers

Han er ikke den første afroamerikaner, der er død under en brutal anholdelse foretaget af hvide betjente. Og han bliver desværre nok heller ikke den sidste. En frisk obduktionsrapport af den 46-årige George Floyds lig, som hans familie har fået foretaget, slår fast, at George Floyd døde af kvælning og deraf følgende manglende ilt til hjernen efter en betjent havde sat sig med knæet ned i halsen på ham og lukket for hans vejrtrækning. Det var altså ikke på grund af andre sundhedsproblemer, at årsagen til hans død skulle findes. Hans død efterforskes nu som en drabssag.

Allerede et symbol

George Floyd er allerede blevet et symbol den racisme, den afroamerikanske befolkning oplever næsten dagligt i USA.

”Retssystemet i USA er racistisk, så enkelt kan det siges,” fortæller den danske forsvarsadvokat, Jane Fisher-Byrialsen, der bor og arbejder i New York. ”Jeg kommer dagligt i dommervagten. Kun ganske få anklagede er hvide. I det amerikanske samfund ser de fleste ikke racismen. Alle ved jo, at slaveriet er ophævet, men faktum er, at mange mennesker på samfundets skyggeside lever under lige så ringe vilkår, som slaverne i sin tid gjorde. Ved festlige lejligheder siger mange fra de herskende klasser højt og flot, at New York er byen, hvor drømmene kan realiseres. At du har alle verdens muligheder foran dig. Det passer ikke! Hvis du er sort eller kommer fra Latinamerika, gælder helt andre livsvilkår. I deres kvarterer er skolerne usle, fyldt med våben, og læringsniveauet lavt. Er du derimod hvid i huden, så ligger mulighederne ofte foran dig. Det er ikke kønt at være vidne til den forskelsbehandling, men det er sådan, det er (…) det kan jo ikke passe, at der dagligt fremstilles over 100 mennesker i dommervagten i den her by, som stort set alle er sorte eller spansktalende. Den hvide befolkning i New York lever åbenbart meget, meget lovlydigt,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

Præsident Donald Trump har for første gang efter en uges tavshed kommenteret sagen på tv. Præsidenten vil selvfølgelig ikke tolerere, at amerikanske byer går op i flammer. ”Hvis en by eller stat afviser at foretage de nødvendige tiltag for at forsvare deres borgeres liv og ejendom, vil jeg indsætte det amerikanske militær og hurtigt løse problemet for dem”, sagde Donald Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus.

I forvejen er nationalgarden sat ind i en række byer, hvor der de seneste dage har været plyndringer, hærværk og afbrænding af bygninger. I mere end 40 byer er der indført udgangsforbud og flere tusinde personer er anholdt over hele landet.

Frustrationerne er forståeligt nok store, men som det så ofte sker, tiltrækker den slags demonstrationer også voldelige ballademagere og hærværksfolk. Således også her, hvor synagoger er blevet vandaliseret, toraruller iturevet og bedesjal kastet i toilettet.

”Hvad har plyndringer og hærværk med denne sag at gøre?” spurgte en sort betjent retorisk til et rullende tv-kamera. Men låget er røget af en trykkoger, og når sådan noget sker, har jøderne det med at ryge med i den pulje, man er utilfreds med.

Militæret er sat ind i gaderne, men spørgsmålet er om det vil bremse eller eskalere volden? Det er ikke til at sige, men måske er der alligevel grund til forsigtig optimisme, idet politiet flere steder er begyndt at støtte demonstranterne (de fredelige af slagsen), kræve retfærdighed for alle og få gjort op med årtiers strukturel racisme.

Kilder: Stig Matthiesen: Rejsen til New York. Ti danskere fortæller om at leve og gøre karriere i byen. Gyldendal 2017

LÆS OGSÅ

Share This