Billede-collage Frank Gabel
“Eva.Stories“, Instagram-serien om den ungarsk-jødiske pige Éva Heyman, fik stor opmærksom i medierne, da den udkom sidste år på Holocaust-mindedagen Jom HaShoa. Baggrunden for serien er Évas dagbogsnotater ’The diary of Eva Heyman’ fra februar til juni 1944, fra invasionen af nazisterne i Ungarn til hendes deportation til Auschwitz-Birkenau. I serien dokumenterer den 13-årige Éva, spillet af Mia Quiney, hændelserne gennem 70 korte video-posts på sin Instagram-profil. Den israelske producer Mati Kochavi valgte at fortælle historien gennem smartphone og Instagram for at nå ud til nye generationer, der vokser op med sociale medier.
“Eva.Stories“, som har over én million følgere på Instagram og i 2020 også blev lanceret på Snapchat, er nu blevet hædret med to Webby Awards, også kendt som internet Oscars, nemlig i kategorien ”bedst brug af historier“ og ”bedste kampagner på sociale medier“.
Serien kan ses på de nævnte kanaler eller som en 50 minutters YouTube-video med engelsk tale og hebraiske undertekster.
Kilde: JTA
LÆS OGSÅ
Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück
Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...
Faster Hildas Testamente – omtale
Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...
Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret
Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...