Epidemien har kostet jødiske mindretal dyrt

Et af epicentrene for coronaens hærgen, New York, er også hjem for en stor jødisk befolkning. Og blandt de kvarterer i byen, som har været særlig hårdt ramt af epidemien, er Williamsburg, Boro Park og Crown Hights, alle i Brooklyn, hvor en stor del af indbyggerne er hassidiske jøder.

Nu, da dagligdagen mange steder er ved at vende tøvende tilbage, er man gået i gang med at analysere tabstallene, og det er ikke kun i New York, covid19 har givet den jødiske befolkning en hård medfart.

Professor Shlomo Shapira, der er professor i europastudier ved det israelske Bar Ilan Universitet, peger således på England. Der havde epidemien i begyndelsen af maj kostet 366 jødiske liv, hvilket svarer til 1,7 pct. af det samlede britiske dødstal. Landets jødiske samfund udgør 0,3 pct. af befolkningen. I Marokko, hvor der lever knap 2.000 jøder i en befolkning på 36 mio., er tallet endnu mere udpræget. Ud af 180 dødsfald som følge af corona var de 15 jødiske. I Frankrig, som er hjem for Europas største jødiske befolkning er der ingen sikre tal, men den jødiske sektion af Thiais kirkegården nær Paris melder, at den snart ikke har flere ledige gravsteder, selv om den efter beregningerne skulle have haft kapacitet til mange år endnu.

Generelt set har corona-epidemien pustet til antisemitisme og fremmedhad, og den høje dødelighed i mindretalsbefolkninger har sat gang i rygterne. Shlomo Shapira forklarer dog tallene med at eksempelvis Stamford Hill i det nordlige London har været svært påvirket af epidemien. Kvarteret er hjem for en stor ultraortodoks befolkning, hvor man dels lever tæt sammen, og dels fører en tilværelse, hvor fælles aktiviteter spiller en stor rolle.

Han drager en parallel til Israel, hvor næsten 80 pct. af befolkningen er jødisk. Den israelske dødelighed har været den halve af den danske, og sammenlignet med resten af verden er Israel sluppet relativt let gennem sygdomsperioden. Men et nærmere blik på den israelske statistik viser så også, at omkring 70 pct. af dødsfaldene var at finde i den ultraortodokse sektor, hvor livsstilen minder om Stamford Hill og Brooklyn.

Tabstallene har kostet mange jødiske samfund dyrt. Stamford Hill har således mistet rabbiner Avrohom Pinter, som var en af bydelens toneangivende ledere, og den tidligere leder af det jødiske samfund i Milano, Michele Sciama, var en af drivkræfterne bag dialogen mellem de italienske jøder og den øvrige befolkning. Økonomisk har de jødiske samfund lidt på lige fod med den omgivende befolkning, men dette er også noget, som forventes at få indvirkning på menighedernes indre forhold i mange år frem.

Shlomo Shapira påpeger, at de jødiske samfund har dette problem til fælles med flere andre mindretalsbefolkninger i Europa, og at det derfor står som et stort problem i en tid, hvor mange mindretal gennemlever en krise i forhold til resten af verden. European Jewish Congress, som er en paraplyorganisation for kontinentets jødiske samfund, har i hvert tilfælde skabt et særligt krisecenter, der skal være med til at støtte enkeltsamfundene rundt om, og ikke mindst hjælpe til at imødegå en forventet stigning i konspirationsteorier og hadforbrydelser.

LÆS OGSÅ