I forbindelse med 75året for krigens afslutning har Anne Frank Huis i Amsterdam filmatiseret den berømte dagbog på en helt ny måde

TEL AVIV – Siden Anne Franks Dagbog udkom i et forsigtigt førsteoplag på 3.036 eksemplarer i 1947, er den blevet oversat til mere end 70 sprog og har fået noget nær ikon-status. På verdensplan er dagbogen blevet solgt i 35 millioner eksemplarer, hvilket er på niveau med Tolstoys ’Krig og Fred’. I 1958 blev den gribende beretning omsat til film, og siden er der i gennemsnit kommet en ny filmatisering hvert halvandet år. Det er en historie, som er blevet læst og fortalt og genfortalt i adskillige sammenhænge, og trods dette er det nu lykkedes Anne Frank Huis, museet i Amsterdam, at føje endnu et bidrag til, som griber sagen markant anderledes an.

På sin 13års fødselsdag i juni 1942 fik den virkelige Anne Frank en notesbog, der blev til den berømte dagbog fra familiens skjulested i Amsterdam. I den nye version er gaven blevet til et lille kamera. Hele scenografien er nøje afstemt de historiske rammer, og alt virker autentisk, men med dette som udgangspunkt bruger filmatiseringens Anne Frank så gaven til at gøre det hele til en slags videodagbog. Anne Frank er blevet vlogger (video-blogger) i 15 små afsnit, hver på mellem fem og ti minutter, som uge for uge er blevet lagt op på både museets hjemmeside og YouTube, hvor det sidste kom 4. maj.

Sammenfald med covid-19

Projektet er det hollandske museums markering af 75året for krigens afslutning, men med corona-krisen har det fået langt større bevågenhed, end nogen havde forestillet sig. I begyndelsen af maj havde over to millioner mennesker set de små film på YouTube, og dette tal forventes at vokse fremover.

”Seere, som oplever at være lukket inde som følge af covid-19 pandemien, vil have lettere ved at sætte sig ind i følelsen af at være spærret inde i lang tid,” siger museets direktør, Annemarie Bekker, i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at de to situationer naturligvis ikke kan sidestilles. Anne Frank var tvunget til at skjule sig, fordi hun var jøde, og forfølgelsen, som førte til hendes død i Bergen-Belsen i foråret 1945, var resultatet af en bevidst menneskelig handling. Årsagen til, at en tredjedel af verden lige nu har isoleret sig selv, er naturligvis en helt anden, og desuden er det jo et sammentræf af omstændigheder, der på denne måde kan siges at give Anne Franks videodagbog yderligere aktualitet.

Men målsætningen med projektet, som har været et år undervejs, er netop at stille Anne Franks historie i et bredere menneskeligt perspektiv. For museumsfolkene er sig det fuldt ud bevidst, at læsningen af Anne Franks Dagbog altid sker i lyset af folks eget liv, og i den forstand er det klart, at den aktuelle krise sætter den jødisk-hollandske piges korte liv i et nyt perspektiv.

Teenageren Anne Frank

Selve fortællemåden i den nye produktion er i den forbindelse interessant. Et sted går Anne Frank på gaden i Amsterdam med et par veninder, og ved synet af et par tyske soldater hvisker en af dem til Anne, at hun skal skjule sit kamera i en fart. Dette er en bevidst tilføjelse til den oprindelige dagbogsfortælling, hvilket skal indfange den unge generation. Holocaust ligger så langt tilbage i historien, at mange unge i dag har svært ved at relatere sig til katastrofens menneskelige perspektiver, og det får man ind ved på denne måde at relatere til den moderne verden.

Videodagbogen er også blevet kritiseret for at gå lidt for meget ind i Anne Franks følelser for drenge, og hvad der ellers rører sig i hovedet på en pige på hendes alder. Det står der ikke meget om i forlægget, påpeger kritikerne. Hertil er kun at sige, at det igen ligner en klog beslutning, fordi det jo netop gælder om at nå ud til målgruppen, og så længe den historiske essens er på plads, er det andet vel en kunstnerisk frihed, man bør tage i den gode sags tjeneste. Det historiske er der i øvrigt heller ikke det mindste at udsætte på, hvilket heller ikke burde være tilfældet, når det er et museum, som står for produktionen. Alle rekvisitter er tidstypiske, og det hele synes at være på plads.

Anne Frank spilles af den 13årige Luna Cruz Perez, som til daglig er skoleelev og tidligere har haft små biroller i hollandske krimiserier. Igen har kritikere påpeget, at hun ud over det mørke hår med sideskilning ikke har nogen stor lighed med Anne Frank, hvilket produktionsselskabet imødegår ved at sige, at hun ligner det historiske forlæg med sin livsglæde og optimisme.

 Kritik

Dette sidste er navnlig vigtigt i skildringen af Anne Frank som et menneske med følelser og personlighed, og ikke bare som en historisk kendsgerning der skal indlæres og huskes. På samme måde virker det stærkt, at personerne taler hollandsk, hvilket giver en fornemmelse af, at dette ikke bare er en kommerciel produktion, men står som et vellykket forsøg på at skildre noget ægte.

”I hele projektet synes der at ligge en antydning af, at vore dages unge er ude af stand til at forstå et traditionelt narrativ,” siger Rich Brownstein, der er historiker med tilknytning til Yad VaShem i Jerusalem. ”Dette er helt klart uacceptabelt, når man tænker på det væld af historisk materiale, som præsenteres for børn og unge.”

Han tilføjer, at det svarer lidt til, at søstrene March i filmatiseringen af klassikeren ’Little Women’ var blevet udstyret med mobiltelefoner.

Det er ikke overraskende, at argumenter som disse er blevet en del af den israelske debat, som i disse år fokuserer på, hvordan man bevarer mindet om Holocaust i en tid, hvor de sidste overlevende vil være borte indenfor en begrænset årrække. Brownstein medgiver, at denne modernisering eller popularisering kan være med til at skabe interesse for det mere traditionelle narrativ, og det er nok også kendetegnende for den israelske debat, at Yad VaShem ikke er kommet med nogen officiel kommentar til videodagbogen.

Men uanset hvad er samtlige 15 afsnit nu tilgængelige på YouTube – og for at fremme den velfortjente udbredelse ligger det hele klar med undertekster på fem forskellige sprog.

LÆS OGSÅ

Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This