Benny Gantz, left, and Benjamin Netanyahu in the Israeli parliament, Nov. 10, 2019. (Yonatan Sindel/Flash90)

Netanyahu og Gantz underskriver en aftale om ‘national nødregering’, der holder Netanyahu på premierminister-posten indtil videre.

Premierminister Benjamin Netanyahu og ’Blå og Hvide’ formand Benny Gantz underskrev en aftale mandag om at danne en “national nødregering”, der holder Netanyahu på premierminister-posten indtil videre.

Israel har i mere end et år levet med en ’fungerende regering’, da hverken Netanyahu, der leder det højreorienterede Likud-parti, eller Gantz fra midterpartiet ’Blå og Hvide’ har været i stand til at samle en koalitionsregering. Med denne aftale undgår landet at skulle afholde et fjerde valg på mindre end et halvt år.

I følge en israelsk tv-rapport indeholder aftalen også et krav fra Likuds side om at annektere dele af Vestbredden. Det kan ske allerede i juli.

Efter to møder frigav Likud og Blå og Hvide’ mandag en kort redegørelse om, at ”en aftale om oprettelse af en national nødregering” blev underskrevet. Partierne frigav senere en fælles erklæring med nogle detaljer, herunder at Netanyahu ville forblive som premierminister og Gantz ville være vice premierminister og senere blive udnævnt til premierminister. Netanyahu og Gantz forventes at komme med en udtalelse senere mandag aften, som er starten på Yom Hashoah eller Holocaust Remembrance Day.

Kilde: JTA

LÆS OGSÅ

Share This