En snublesten i et fortov i Trondheim og sønnens spørgsmål om, hvorfor manden, hvis navn står indskrevet på betonkubens messingplade, blev anholdt og dræbt under krigen, er udgangspunkt for Strangers nye roman „Leksikon om lys og mørke“. Manden hed Hirsch Komissar og var drengens tipoldefar. Hvorfor blev han interneret i fangelejren Falstad og nogle måneder senere skudt? Disse spørgsmål sætter gang i et flere års researcharbejde om familien Komissars historie, der — som det skulle vise sig — på flere måder er forbundet med historien om en af Norges værste nazibødler, Henry Rinnan.
I sin dokumentariske roman væver Simon Stranger Komissar-slægtens og Henry Rinnans historie sammen til en stort anlagt fortælling. Den ydre form han valgte, er den af et leksikon: læseren nærmer sig svaret på udgangsspørgsmålet i alfabetisk rækkefølge, fra a for anholdelsen til å for året 1945. Stedet, hvor begge historier — den om forfatterens jødiske svigerfamilie Komissar og den om Rinnan, en af Norges mest hadede skikkelser — flyder sammen, er det såkaldte Bandekloster, en villa lidt uden for Trondheim. Det var i denne villa, nazisternes dobbeltagent Rinnan og hans bande havde hovedkvarteret, hvor de torturerede og dræbte modstandsfolk på grusomste vis. Og netop i den villa flyttede Hirsch Komissars søn Gerson ind med sin familie nogle år senere, efter de var kommet tilbage fra flygtningelejren i Sverige.
Forfatteren sætter sig ind i fortællingernes omfangsrige persongalleri som en skuespiller, der skal spille flere roller i et stykke. Han gør det med størst mulig empati. Både når det gælder at beskrive, hvordan Hirsch Komissar måtte have oplevet sine sidste dage i fangelejren, hvordan Gersons kone Ellen bliver syg, efter familien flytter ind i „ondskabens villa“, og ikke mindst hvordan Henry Rinnan vokser op i en fattig familie, og hvordan han med årene langsomt udfolder den kriminelle energi, som skulle gøre ham til en koldblodig dobbeltagent i nazisternes tjeneste.
Eftersom der er tale om en roman, er der selvfølgelig mange ting, der er fiktionaliseret. Tanker, følelser, samtaler. Men når det er sagt, så er de historiske hændelser nøjagtigt beskrevet, og læseren får bl.a. et detaljeret billede af det besatte Norge og fortællingen om redningsaktionen „Carl Fredriksens Transport“, som i løbet af seks uger hjalp omkring 1.000 mennesker — modstandsfolk og norske jøder — over grænsen til Sverige.
Med sin roman vil Simon Stranger mange ting på samme tid: fortælle historien om svigerfamiliens jødiske familie, endda med korte episoder fra tipoldeforældres hjemstavn i Hviderusland, udforske hvordan en lille norsk dreng kunne blive til en koldblodig morder, og informere om en række skæbnesvangre historiske hændelser. Og så skal det hele rammes ind i et litterært leksikon. Det er rigtignok ambitiøst, men Stranger klarer opgaven fantastisk godt. Med sin letflydende pen springer han frem og tilbage i tiden fra den ene fortælletråd til den anden, jonglerer virtuost med sit kildemateriale og støber det sammen til en gribende og medrivende historie, som man vil huske både for tonen, stilen og det fængslende indhold, det lyse og det mørke. Kort sagt: Forfatteren skaber en litterær snublesten, som ligesom snublestenen foran huset, hvor Hirsch Komissar boede, vil sørge for, at hans navn bliver holdt i ære og hans historie ikke glemt, men vil leve videre — ganske i overensstemmelse med den jødiske overbevisning, at et menneske først virkelig er væk, når dets navn siges, læses eller tænkes for sidste gang.
Simon Strangers „Leksikon om lys og mørke“ — på dansk ved Sara Koch — blev oversat til mere end 20 sprog og hædret i Norge med bl.a. Riksmålsforbundets litteraturpris og Bokhandlerprisen.
Simon Stranger: Leksikon om lys og mørke, oversat fra norsk af Sara Koch
352 sider
300 kr.
Politikens Forlag
LÆS OGSÅ
Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück
Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...
Faster Hildas Testamente – omtale
Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...
Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret
Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...