Machine Learning Lewenstein

Indenfor murene af Det Jødiske Samfund foregår der i disse tider en livlig debat om et centralt problem for vores samfund: Faldende medlemstilslutning. Antallet af betalende medlemmer til menigheden bliver af mange anset for at være et øjebliksbillede af samfundets generelle helbred. I tiden omkring Dronnings nytårstale, hvor jøderne specifikt blev nævnt i en ualmindelig sjælden gestus, har jøderne i Danmark haft en tvivlsom ære af øget mediedækning. Vi har haft omskæringsdebatter, Israel-Palæstina-konflikter, spille- og dokumentarfilm om terrorangrebet, og meget mere.

I denne offentlige debat bliver der ofte refereret til usikkerheden ved at fortsat leve et jødisk liv i Danmark. Et af de mest velkendte eksempler, var da Netanyahu stod frem og rådede alle danskere til at søge mod Israel efter angrebet i 2015, da livet for jøder i Danmark simpelthen var blevet for usikkert. I den offentlige debat bliver det faldende medlemstal til tider brugt, som bevis for denne påstand.

Men passer det virkelig?

Går man lidt på jagt i arkiverne, bliver det hurtigt klart, at det faldende medlemskab af Det Jødiske Samfund i Danmark har været diskuteret i hvert fald siden 1965 [1]. Senest var en hel udgave af det interne medlemsmagasin for jøder dedikeret til fremtidsproblematikken. På det tidspunkt havde der lige været nyt valg til ledelsen i Det Jødiske Samfund og det eneste, som de nyvalgte kandidater lovede at fokusere på, var netop problemet med faldende medlemstal. [2]

Da jeg læste overrabbiner emeritus Bent Lexners artikel om Tobias Lewensteins turbulente tid i Danmark her på Goldberg, blev jeg inspireret til at udføre et statistisk eksperiment.

I artiklen berettes der blandt andet om Dr. Lewensteins holdninger til børn af såkaldte blandede ægteskaber:

En af konflikterne drejer sig om børn af blandede ægteskaber, hvor moderen ikke er jøde. Der havde været en tradition i menigheden for, at såfremt forældrene ønskede det, konverterede barnet til den jødiske tro. [Lewenstein] krævede, at for at et barn kunne konvertere til jødedommen, måtte forældrene skabe et jødisk hjem, hvor en del af de religiøse regler ville blive overholdt. I ét tilfælde førte det til, at en familie blev så vred over denne holdning, at familiemedlemmerne meldte sig ud af menigheden i vrede over ”en så brutal og hensynsløs fanatiker som den nuværende rabbiner.”[3]

Ifølge Dr. Lewenstein selv, var det ikke bare én af konflikterne, men centralt for hele konflikten. Det har vi hans egne ord for, fra det berømte, eller berygtede, såkaldte “Aabent Brev” af 8. februar 1910 (Emfase Lewenstein):

(…) Stridens Kærne maa søges i mit Standpunkt til Optagelse af ikke jøder i jødedommen. Dette Spørgsmaal – set fra den jødiske Religions Standpunkt – er for jødedommen i Særdeleshed af saa overordentlig Betydning, at det kan siges at berøre den første Livsbetingelse for jødedommens Eksistens og den københavnsk-jødiske Menigheds Trivsel. De statistiske Beretninger (jfr. Cordt Trap: jøderne

i København) viser Tilbagegangen af jødernes Antal

i Danmark paa en ret iøjnefaldende Maade, og at den første Grund dertil er de blandede Ægteskaber. [4]

Stærke sager. Kontroversielt emne. Nu sidder vi 110 år efter, at Fanden var løs i Krystalgade og kæmper med manglende medlemmer. Kunne den gamle rabbiner fra Nederlandsk Guyana have fat i noget?

Jeg besluttede mig at tage et kig på sagerne ved at tage ud til grænsen for moderne informationsteknologi og forelægge dette centismale spørgsmål for selve genstanden for både apokryfiske dommedagsprofetier og investeringsbobler blottet for kritisk tænkning: Maskinlæringsalgoritmen.

Hornbrillebærende statistikere

Jeg arbejder til dagligt som Softwareingeniør i et amerikansk firma, der specialiserer sig i hvad, der i et forgæves forsøg på fordanskning kaldes maskinlæring, men i det følgende vil blive omtalt som Machine Learning.

Machine Learning er det koncept, som på den ene side spås til at blive menneskehedens 4. industrielle revolution og på den anden side udslette menneskeheden, når vi overgiver kontrollen af verdens atommissillager til den kunstige intelligens.

I virkeligheden er konceptet primært en automatiseret eller optimeret udgave af god gammeldags statistikregning. Den eneste egentlige forskel er, at vi nu bare kan regne meget hurtigt og på rigtig store mængder data. Hvad der i gamle dage krævede en hær af hornbrillebærende statistikere fra regnecentralen og 14 dage i en kælder, kan nu klares med et par klik med en mus.

Forleden faldt jeg over netop en sådan kollossal data-mængde fra Pew Research Center, der i 2013 foretog en imponerende undersøgelse om jøderne i USA. Undersøgelsen blev kaldt “A Portrait of Jewish Americans”, hvor over 6000 jødiske amerikanere blev adspurgt om alverdens interessante datapunkter. Alt fra deres politiske overbevisning, Israel-Palæstina konflikt, lokalsamfund, egen jødiske selvopfattelse, kosher køkken og synagogebesøg til – og her blev det interessant – om de var medlemmer af en jødisk menighed.

Hvad siger robotten?

Skal man tro statistikken, er der cirka 6.000 jøder i Danmark, men kun omkring 1700 af dem er medlemmer af Det Jødiske Samfund, og tallet falder fortsat. Så kan vi finde nogle datapunkter med forklaringsværdier på, hvornår en person er medlem af et jødisk samfund eller ej?

Ved hjælp af dette vidunder af moderne teknologi, som nu er blevet hver mands eje, kan vi med forholdsvis lethed efterprøve spørgsmålet. Jeg indsatte hele datasættet i en Machine Learning model og afventede resultatet, se model nederst i artiklen.

Her ses en analyse af forklaringsværdierne for de 3 mest udslagsgivende faktorer, der henholdsvis har den stærkeste positive (blå firkant) og negative (rød firkant) indflydelse på, hvorvidt en person er medlem af en menighed eller ej. For at spare på pladsen vises kun de 3 første på billedet, men nedenfor har jeg angivet 5, og afslutningsvis kan findes en liste over alle de vigtigste faktorer.

Top 5 positive faktorer

Kigger man på den blå firkant på billedet, er de tre faktorer, som statistisk vægter tungest, følgende):

1. Personen har afholdt eller deltaget i en Pesach (“den jødiske påske”) fejring inden for det sidste år
2. Personen har en jødisk partner (`spouseanalysistype`)
3. Personen overholder de jødiske spiseregler
4. Personen fastede på den helligste jødiske helligdag, forsoningsdagen (“Jom Kippur”)
5. Personen er medlem af andre jødiske organisationer, som ikke er et decideret jødisk menighed (eksempelvis en loge, jødisk sportsklub, eller lignende)?

Top 5 negative faktorer

1. Personen har ikke afholdt eller deltaget i en Pesach fejring inden for det sidste år
2. Personen har ikke en jødisk partner (`spouseanalysistype`)
3. Personen føler ikke betydningen af religion er vigtig i hverdagen
4. Personen fastede ikke på Forsoningsdagen
5. Personen finder ikke religiøs observans vigtig

Og Moses sagde: Hold dog den helligdag

Altså er det en kendsgerning, at min egen analyse i hvert fald ikke kan bekræfte Lewensteins teori, at blandede ægteskaber er “den første Livsbetingelse for jødedommens Eksistens og den københavnsk-jødiske Menigheds Trivsel”. Det ser dog ud til, at det er den anden.

Der er selvfølgelig masser af muligheder for at kritisere en undersøgelse lavet i USA overført til Danmark, men tendensen er alt andet lige noget opsigtsvækkende. Af samtlige datapunkter er det fuldstændig entydigt hvor skoen trykker: Graden af assimilation i det omkringliggende samfund.

Kigger man på første punkt, mente Moses det åbenbart ikke for sjov, da han sagde, at vi skulle huske at fejre Pesach:

[About Pesach] And Moses said unto the people: “Remember this day, in which ye came out from Egypt, out of the house of bondage; for by strength of hand the LORD brought you out from this place; there shall no leavened bread be eaten.” (Exodus 13:3)

Jeg finder det rimelig opsigtsvækkende, at denne faktor vægter højere end alle andre punkter i undersøgelsen, som jeg ville have troet var langt vigtigere. Omvendt er datapunkter jeg havde troet var vigtige, som eksempelvis en afholdt jødisk konfirmation, overhovedet ikke har nogen signifikant indflydelse i statistikken.

Graver man ned i selve rapporten, finder man yderligere opsigtsvækkende konklusioner, som er værd at nævne her:

• Graden af assimilation påvirkes meget af generationer: 93% af jøderne fra den ældre generation identificerer sig som observante jøder, og kun 7% som kulturjøder. For millennials er det 68% der ser sig som observante og 32% som kulturjøder. [5]
• Assimilering er selvforstærkende: Hvorvidt et barns forældre selv er af et blandet ægteskab eller ej har høj forklaringsværdi for, om barnet selv indgår i et blandet ægteskab: 83% af børn af blandede ægteskaber indgår selv i et blandet ægteskab, hvorimod kun 37% af børn fra jødiske ægteskaber gør det. [6]
• Grupperingsskift: Jøder flyder mellem jødiske grupperinger i forskellige hastigheder, altså en vis procentdel af ultra-ortodokse bliver mindre observante og “skifter gruppe”, og en vis procentdel af reformjøder bliver mere observante. Men undersøgelsen viser tydeligt, at jo mindre observant du i forvejen er, jo større sandsynlighed har du for at blive endnu mindre observant i fremtiden. [7]

Prøv selv

Ved at samle alle datapunkterne i den skabte Machine Learning model, kan man konstruere en lille medlems-test, der beskriver hver af datapunkternes forklaringsværdier, på engelsk partial dependence, overfor spørgsmålet om, hvorvidt du er medlem af en menighed eller ej. På nedenstående figur ses et eksempel på datapunktet “Fastede du på Forsoningsdagen?” og dettes indflydelse på sandsynligheden for, at være medlem af en jødisk menighed:

Altså kan vi nu konstruere en checkliste, som ledelsen i Det Jødiske Samfund i fremtiden kan bruge som fælles referenceramme: Jo flere af disse spørgsmål, man kan svare ja til, jo højere er sandsynligheden for, at man også vil være medlem af en jødisk menighed (spørgsmålskoder fra undersøgelsen i parentes, hvis man selv vil grave videre).

• Deltager du jævnligt i gudstjenester? (`attend1`)
• Har du gået på en jødisk læreanstalt (Yeshiva)? (`qh19b`)
• Kan du læse Hebraisk? (`qe7b`)
• Holder du de jødiske spiseregler? (`qh11a`)
• Fastede du på Forsoningsdagen? (`qh12`)
• Deltog du i en Pesach-fejring sidste år? (`qh11c`)
• Er begge dine forældre jøder? (`qh16`)
• Har du deltaget i en jødisk sommerlejr? (`qh20`)
• Har du en jødisk partner? (`spouseanalysistype`)
• Har du givet en økonomisk donation til en jødisk organisation indenfor det sidste år? (`qe10`)
• Er du medlem af en anden jødisk organisation, der ikke er en menighed? (`qh8c`)
• Har du haft en jødisk konfirmation (bar/bat mitzvah)? (`qh23`)
• Har du flere jødiske end ikke-jødiske venner? (`qe11`)

Konklusion

I en tidligere udgave af det jødiske medlemsblad var hele nummeret dedikeret til det store spørgsmål om fremtiden for Det Jødiske Samfund i Danmark. Der blev kastet om sig med idéer og forslag til tiltag, som skulle gøre “jødedommen mere relevant” for den yngre generation. Igen kunne man grave lidt tilbage i arkiverne, og finde et tidligere medlemsblad fra 1993 [8], der havde akkurat samme tema. Ydermere kan man så, som nævnt i starten, nu også i den offentlige debat høre forslag til forklaringer for, hvorfor jøderne forsvinder. Endnu har jeg ikke læst ordet assimilation nævnt nogen steder.

Jeg var overrasket over at finde Lewenstein opremse den ene statistiske kendsgerning efter den anden, i en overvældende detaljegrad, tilsyneladende uden det er blevet taget seriøst fra en administrativ side efterfølgende. Hvis man af politiske årsager ikke ønskede at skæve til en afskediget rabbiner, behøvede man heller ikke at kigge længere end til en af Bent Melchiors bøger:

Mange mennesker opfatter modstanden mod blandede ægteskaber som et udtryk for, at de andre ikke er “fine” nok til vore børn. Intet kunne være mere forkert. Jøders ønske om at se deres børn vælge en jødisk ægtefælle er et ganske normalt udtryk for selvopholdelsesdrift. Som et lille mindretal har man selv under optimale forhold vanskeligt ved at modstå påvirkning hen imod en total assimilation. [9]

Hvis man fra dansk side virkelig ønsker at ændre en tendens, bliver man nødt til at tale lige ud af posen, lige meget hvor kontroversielt det end måtte føles: Assimilation er indiskutabelt på førstepladsen over årsager til det faldende medlemstal.

Som Nathansen skrev det i 1917:

Thi af stærke slægters frø, vokser fremtids skove. [10]

Kildehenvisninger

[1] Melchior, Marcus. Levet og oplevet, 1965, s. 21

[2] JO 4, 2019, s. 15

[3] Rabbinsk drama ender i højesteret, https://goldberg.nu.linux263.unoeuro-server.com/2020/02/rabbinsk-drama-ender-i-hoejesteret, rekvireret 26. februar 2020.

[4] Aabent Brev til Det Mosaiske Trossamfunds Medlemmer, Lewenstein, Tobias Dr., 8. februar 1910, s. 4

[5] A Portrait of American Jews, Full Report, s. 7

[6] Ibid s. 9

[7] Ibid s. 11

[8] Jødisk Orientering, Juli 1993, s. 4

[9] Melchior, Bent, Så vælg da livet, 1997

[10] Nathansen, Henri. Af Hugo Davids Liv. s. 203

LÆS OGSÅ