Karantænelandet?

Israel har reageret uventet skarpt på coronakrisen, og der spekuleres i den forbindelse til landets aktuelle politiske situation

TEL AVIV – Op til Purim sendte den hassidiske Habad-bevægelse tusinder af sms-meddelelser ud til israelske borgere. I beskeden stod der, at hvis man var karantæneramt og dermed forhindret i at deltage i den fælles læsning af Esthers Bog, skulle man blot give besked. Så ville organisationen sørge for, at man kunne deltage over telefonen eller på en skype-forbindelse.

Israel er blevet ramt af coronavirus, ligesom det er sket en lang række andre steder kloden over. Der var israelere ombord på krydstogtskibet Diamond Princess, som blev lagt i karantæne i Yokohama, og som så mange andre bragte israelere virusset med hjem fra en skiferie i Norditalien. Antallet af konstaterede tilfælde er i skrivende stund nogenlunde på niveau med det danske, men ikke desto mindre synes de israelske myndigheder at have reageret med lagt skrappere foranstaltninger, for at dæmme op for yderligere spredning. Hvor det i Danmark anbefales, at man holder sig hjemme i fjorten dage, hvis man har været i udlandet eller i øvrigt i potentiel smittefare, var israelerne hurtige til at pålægge enhver borger i samme situation stram hjemmekarantæne. I et enkelt tilfælde blev politiet involveret, da en karantæneramt, men i øvrigt rask, mand kortvarigt forlod hjemmet for at tage på besøg hos venner.

Rabbinske påbud

Tiltagene har sat sine spor på dagligdagen. Hos flere supermarkedskæder, hvor man kan bestille varer over nettet, kunne systemet ikke klare den voldsomme belastning, og vejnettet, som i forvejen har den største trafiktæthed i OECD, er blevet forvandlet til trafikpropper; masser af mennesker tager privatbilen på arbejde, for at undgå unødig menneskelig kontakt i busser og tog. I den forbindelse fremhæves det, at Israel har en fordel ved at hightech-sektoren er så stor, for det er et område, hvor det i vid udstrækning kan lade sig gøre at arbejde hjemmefra.

Mange sekulære kommentatorer har lidt usædvanligt rost landets rabbinske ledelse for at udvise ansvarlighed i den givne situation. Den ene af Israels to overrabbinere, David Lau, gjorde sig tidligt i krisen bemærket ved at melde ud, at det ikke er noget religiøst bud at kysse en mezuzah. For uindviede er dette den lille æske med vers fra Mosebøgerne på et stykke pergament, som sidder på dørkarmen, og det er skik at berøre æsken og føre hånden til munden, når man passerer gennem en dør. Men rabbiner Lau understregede, at dette blot er en skik, og at de ikke står opført som noget man skal gøre. Han henviste til rabbinere, der i det 19. århundrede på lignende vis havde advaret mod skikken – de henviste til en ”frygt for fare”, hvilket kan dreje sig om smitsomme sygdomme. ”Jeg har allerede udtrykt min holdning til coronavirus, at det er en pligt at agere i henhold til instrukserne fra de, som har ansvaret for folkesundheden.”

David Lau har endvidere udtalt, at det er forbudt at vise sig i synagogen, hvis man er blevet pålagt karantæne. Og dette gælder, selv hvis man har den mindste mistanke om, at man kan være blevet smittet af virusset, ligesom det er forbudt at besøge et sted, hvor der er selv den mindste risiko for at blive smittet.

Økonomisk krise truer

Dette er vægtige argumenter, som naturligvis giver mening langt hen ad vejen. Men overfor dette står den israelske lægevidenskab, hvor flere mener, at faren er overdrevet, og at tiltagene fra myndighederne er ude af proportioner. Dette blev ikke mindst en central del af den offentlige debat, da regeringen besluttede, at enhver, de være sig borger eller turist, der fra torsdag den 12. marts klokken 20:00 rejste ind i landet automatisk ville blive pålagt to ugers karantæne. Tiltaget, som foreløbig skulle være i kraft i et par uger, ville effektivt lægge store dele af den israelske turistindustri død. Eftersom denne er et af landets store eksporterhverv og tilmed har været i enorm vækst gennem de senere år, er skadevirkningen til at få øje på, og dertil kommer coronakrisens negative effekt andre steder i den ellers robuste israelske økonomi.

Her står den israelske debat. Mange ser det som problematisk, at sundhedsministeren er Yaakov Litzman, der repræsenterer det ultraortodokse parti Forenet Torajødedom i Knesset. For ham, hedder det i debatten, er det naturligt at tage den rabbinske argumentation i sagen, hvilket kan være årsagen til ministerens meget drastiske tiltag.

Men hertil kommer den del af debatten, som måske tangerer konspirationsteorier, men som ikke desto mindre er en del af den israelske virkelighed. Israel har i mere end et år befundet sig i politisk krise, og efter det tredje Knesset-valg den 2. marts er det stadig usikkert, om det overhovedet vil være muligt at skabe en levedygtig regering. Efter valget står premierminister Benjamin Netanyahu med 58 ud af af Knessets 120 pladser, og det er tre mandater fra at have det fornødne flertal på 61.

Det er ingen hemmelighed at Netanyahu kæmper for sin politiske overlevelse, for i det øjeblik han ikke længere er premierminister, kører retssagen mod ham; Netanyahu står anklaget for flere tilfælde af korruption. På den baggrund er det blevet en del af debatten, at Netanyahu har presset Litzman til de skrappe tiltag, for i det corona tegner til at blive en krise med konsekvenser for mere end folkesundheden, vil alt også tale for, at der må skabes en national samlingsregering – med Netanyahu og hans Likud-parti som en naturlig partner.

 Benny Gantz, der står i spidsen for det nye parti Kahol Lavan (Blå Hvid) og ses som manden, der muligvis kan detronisere Netanyahu, synes i hvert tilfælde at have lugtet lunten. Kort efter at regeringen meldte ud om de nye, strenge krav om karantæne for alle indrejsende, lod han vide, at han hurtigst muligt vil få nedsat et udvalg i Knesset, hvor man skal kulegrave beslutningsgrundlaget og få afbødet skadevirkningerne. Med eller uden rabbinsk deltagelse.

LÆS OGSÅ