Foto: AMIA (Asociación Mutual Israelita Argentina)

Den 18. juli 1994 oplevede Argentina sit alvorligste bombeattentat nogensinde: en ca. 400 kg tung sprængladning detonerede foran den jødiske menigheds hovedbygning i Buenos Aires. 85 mennesker blev dræbt, og 300 blev såret. Terroranslaget blev aldrig rigtigt opklaret, og først elleve år senere fandt man gerningsmanden, som skulle have været tilknyttet Hizbollah.

 I den ødelagte jødiske menighedsbygning — Asociación Mutual Israelita Argentina — holdt der mange jødiske foreninger til, bl.a. den argentinske filial af YIVO (Yidisher Visnshaftlekher Institut, Jiddische Videnskabelige Institut), som rummede mere end 60.000 bøger, arkiverne af Argentinas jødiske aviser, private dokumenter og samlinger af jødiske indvandrere og forfattere. 

På trods af den dybe sorg over de mange mennesker, der døde under terrorangrebet, gik medarbejdere fra det Jiddische Videnskabelige Institut og mange frivillige hjælpere få dage efter attentatet i gang med at redde, hvad der var at redde af arkivets materiale. En del var uigenkaldeligt gået tabt. Men omkring halvdelen af bestanden kunne reddes, bl.a. nogle bøger, som folk havde bragt til Argentina på deres flugt fra Nazi-regimet. ”Det er bøger, som blev reddet to gange“, siger direktøren af det Jiddische Videnskabelige Institut i Buenos Aires, Abraham Lichtenbaum, som selv undgik attentatet ved et tilfælde, fordi han skulle lidt senere til kontoret den pågældende dag.

De reddede bøger

De reddede bøger og papirer — nogle kun lidt beskadiget, andre sønderrevet i utallige stykker — blev renset, sorteret og lagt i æsker, hvor nogle eksemplarer har ventet i mere end 20 år på, at rekonstruktionsteknologien ville kunne vække dem til live igen. 

I dag er det muligt: Bertram Nickolay, forsker hos Fraunhofer-Institut i Berlin, har udviklet en teknologi, den såkaldte ePuzzler, hvor papirstykker af ødelagte dokumenter scannes og elektronisk sættes sammen til en helhed med hjælp af moderne algoritmer for billedbehandling og mønstergenkendelse.

Efter nogle succesrige tests vil det Jiddische Videnskabelige Institut i samarbejde med Fraunhofer-Institut nu bl.a. rekonstruere alle notater af den jiddische journalist og forfatter Tania Fuks, som udvandrede fra Polen til Argentina efter Anden Verdenskrig. Hendes optegnelser er særdeles interessante, fordi de indeholder erindringer om Shoa og tiden derefter. Materialet har ikke været genstand for forskning før, og der er allerede forlag, som gerne vil udgive Fuks’ manuskripter. 

Takket være ePuzzler-teknologien, som oprindeligt blev udviklet for at rekonstruere makulerede Stasi-dokumenter, vil det snart være muligt, at fordybe sig i disse næsten tabte erindringer af Tania Fuks og meget andet genvundet materiale af stor historisk værdi.

LÆS OGSÅ

Rabbiner Jonathan Sacks er død 72 år gammel

Rabbiner Sir Jonathan Sacks, Englands tidligere overrabbiner, døde lørdag morgen 72 pr gammel. Sacks var midt i sin tredje kamp mod kræft, ​​hvilket han meddelte i oktober. I sine 22 år som overrabbiner optrådte han som den mest synlige jødiske leder, ikke bare i...

Bubbe Awards 2020: international pris for jødisk musik

Sidste uge løb den 11. udgave af Kleztival af stablen — en international festival for jødisk musik, organiseret af Instituto da Música Judaica Brasil (IMJBrasil) i São Paulo. Igen i år bød festivalen på en bred vifte af arrangementer omkring jødisk musik i dens mange...

Share This