Elie Wiesel fortolker historien om dronning Esther

Forfatteren og nobelprismodtageren Eli Wiesel har skrevet om dronning Esther og purimfesten. Hans omfattende samlinger af bibelske portrætter Fra Noa til Ester, foreligger på dansk. Han afslutter sin historie med følgende ord:

”Vi sidder tilbage med fornemmelsen af, at historien ikke er så ligetil. … Er det en historie, hvor de mægtige bliver besejret og de svage sejrherrer? En fortælling hvor voldsfantasierne viger eller burde vige for bønnen og håbet? En historie om vold for at imødegå vold?”

Eli Wiesel er velorienteret ikke alene om Biblens tekster, men også om de rabbinske tekster. Det er fascinerende at se, hvordan han om mange af de bibelske historier åbner læserens øjne for nuancer og alternative tekstforklaringer.

Han besvarer spørgsmålet: Hvordan kan det være at Guds navn ikke findes i Esters Bog. Svaret finder han hos den berømte bibelkommentator Rashi, der påpeger, at under visse omstændigheder vælger Gud at skjule sit ansigt.  

Han spørger: Er denne historie sand? Har der eksisteret en Achashverosh? Var hans hustru jøde osv. Hvad angår personerne er hans svar ja. Der eksisterede faktisk en konge eller Xerxes på historiens tidspunkt, men der er andre disharmonier i forbindelse med navne og datoer. Er beretningen fiktion? Visse forskere hævder det.

Hvem er for eksempel Achashverosh, spørger Wiesel. Kilderne omtaler ham hverken som total god eller total ond. En rabbiner siger – melech tipesh hajah _ Han var en tåbelig konge, en anden rasha haja, han var en ond konge, mens en tredje kommentar går ud på, at han var en retfærdig konge. Der er åbenbart frit valg på alle hylder. Hvad der i bibelteksten opfattes som et plus, bliver til et minus i de rabbinske kilder. I teksten fortælles det, hvorledes gæsterne ved gildet, som kongen havde foranstaltet, kunne ”handle frit.”  Fantastisk, sikke en konge. Midrash er ikke enig og lader Gud tale til Achashverosh. Du vil stå dig godt med alle og enhver! Kan du det? Hvis to mænd ønsker at gifte sig med den samme kvinde, skal hun da være begges hustru? Hvis to skibe sejler i hver sin retning, kan de samme bønner da give medhør til begge.” Midrash vil sige, det er nødvendigt at træffe et valg i livet. Ja, én kommentar opfatter faktisk kongens handlemåde ved denne specielle lejlighed som bevis for, at borgerne var tvunget til at bøje sig for kongens vilje, ja man hævder endda, at han undertiden tvang folk til at drikke af de specialfremstillede bægre som gjorde dem vanvittige.

Og så til Wiesels fortælling om Vashti –  Achashveroshs første kone. Han starter historien med at sige: ”Hun burde indtage en hædersplads i feministbevægelsen historie. ” Traditionen siger, at Kongen krævede af Vashti, at hun skulle møde op nøgen til festen. Han ville underholde sine gæster, nuvel, men det skulle ikke være på hendes bekostning. Hendes svar til kongen lyder: ”Hvorfor vil De lade mig optræde nøgen for deres gæster? Hvis disse finder mig smuk, vil de myrde Dem for at få mig. Hvis de finder mig hæslig, vil min hæslighed falde tilbage på Dem!”  Og så henviser Vashti til kongens afstamning. Hun raser: ”Hvem var De, da De var i min fars hus? En staldkarl vant til at omgås skamløse kvinder og prostituerede. Nu er De konge, men Deres vaner har ikke ændret sig. I min fars hus blev folk dømt til døden, men ikke til at dø nøgne”.  I virkeligheden var det jo slet ikke kongen, der dømte hende til døden. Det var Haman. Midrash siger, at inden han dømte Vashti til døden, spurgte han om råd fra de jødiske lærde: ”Døm hende, for hun har været ulydig mod kongen”.  De lærde tøvede. Lod de hende henrette, ville kongen, når han den næste dag var blevet ædru, lade dem betale dyrt. Rådede de til benådning, ville de blive beskyldt for majestætsfornærmelse. Til sidst bestemte de sig til neutralitet. De sagde: ”Deres majestæt! Vi er ikke i stand til at hjælpe dem. I sin tid i Jerusalem havde vi kendskab til loven om dødsstraf. Her i eksil har vi ikke adgang til dette. Først derefter henvendte kongen sig til Memuchan- altså Haman.

Jeg håber, at indblik i Eli Wiesels forståelse for teksten, har givet nogen lyst til at læse mere. Hele hans historie findes i en lille bog Fra Noa til Ester udgivet på Anis Forlag. Esters Bog er fortællingen om en happy end i den jødiske historie. Der er ikke noget at sige til, at Midrash fortæller, at hver gang Rabbi Akiva i løbet af sin undervisning, så sine elever døse hen, skiftede han emne og talte om dronning Esther. Virkningen var umiddelbar: Alle vågnede op.

LÆS OGSÅ