Nok er Copenhagen Jewish Filmfestival en tilbagevendende begivenhed, men det er ikke det samme, som at festivalen blot gentager sig selv. Nok er formatet næsten det samme, altså filmen, og dog, for netop i år kommer teamet bag den amerikanske West Coast podcast Judaism Unbound på besøg for at tale med festivalens publikummer om jødisk liv og kultur i Danmark. Og nok foregår festivalen i det velkendte Cinematek, hvor både biografer og omgivelser i høj grad understøtter fornemmelsen af, hvad film kan, og dog. I år bevæger festivalen sig nemlig ind på Kunstudstillingen Gl. Strand og videre ud på Sønder Boulevard, på Vesterbro, på Forsøgsstationen. Sidstnævnte mest kendt for at være rammerne for eksperimenterende teater og live performances. De sidste par år er Forsøgsstationen imidlertid også blevet hjem for Gagapeople-bevægelsen. For de som ikke kender Gaga, så viste festivalen for nogle år siden den globale dokumentar-succes ’Mr. Gaga’. Et portræt af den verdenskendte koreograf og mangeårige leder af danseensemblet Bat Sheva med hovedsæde i det sydlige Tel Aviv, Neve Tzedek. Gagadansen, bevægelse og koreografien, som udspringer af et næsten aktivistisk opgør med balletten, formet, udforsket og til stadighed udviklet af Ohad Naharin og i dag et træningsformat og en kunstart, som både professionelle og amatører strømmer til. Forsøgsstationen og filmfestivalen viser sammen ’Mr. Gaga’ og det tidlige portræt (og mere intime møde) ’Out of Focus’ den 1. marts mellem 10-17. Billetter kan købes via cjff.dk og kan købes som film+træning eller blot film.
Kunstudstillingen Gl. Strand har sammen med Kunsthallen Nikolaj hjemhentet den canadisk producerede Leonard Cohen udstilling, som har tiltrukket tusindvis af publikummer til begge udstillingshaller. Sammen har vi sat fokus på den jødiske Cohen, som udstillingen ikke tidligere har præsenteret. Vi udforsker Cohen’s mangeårige relation til Osho i det buddhistiske tempel i Californien og hans sanges jødiske liturgi. Vi har inviteret henholdsvis Lektor i Sammenlignende Religionshistorie Mikael Rothstein og rabbiner Rebecca Lilian til at udforske den jødiske Leonard Cohen sammen med publikum. Vi viser filmene Jews and Buddhism og Bird on a wire.
Er det tilfældighederne, der bestemmer hvordan programmet ser ud?
Aldrig. Det tager tid. Det kræver empati, fornemmelse for det, som rører sig, det kræver diskussioner og det kræver besøg på andre festivaler. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi med tiden også kunne gå under en bred betegnelse ’israelske filmdage’, hvis produktionslandet altså er afgørende. Men ikke desto mindre viser vi en række israelsk producerede film – fordi de er relevante, nyskabende, smukke, autentiske og høj kvalitet. Vi viser dem, fordi de er bud på fremtiden, på verden og på jødisk liv og kultur. I flæng kan nævnes: Mrs. G. om kvinden bag det berømte Gottex badetøjsmærke. Mrs G. er overlevende – og overlevende skal forstås som barn af Holocaust, som drønhamrende succesfuld designer og entreprenør, som kvinden der opfinder luksusbadetøjet med guld, farver og eksklusivitet. The Other Story – en generationsfortælling om identitet, brud og valg i livet. Ikke mindst en ny dokumentar om Golda Meir, som sætter myterne om den første kvindelige leder i Mellemøsten i skammekrogen. På alle måder forrygende og en must see. Og så er der dokumentaren om ’Freud – Den gudsløse Jøde’ med instruktørbesøg David Taboul, ’Ask Dr Ruth’, dokumentaren om verdens første sexolog. Dr Ruth er blot 1.40 høj, karismatisk som kun de få, og med sin dramatiske baggrund kan man blot sidde tilbage måbende og konstatere, at selv de mørkeste sider af tilværelsen bør ikke stå i vejen for livsglæde og mod. En mesterlig dokumentar.
Dette er blot et udsnit af programmet, som du kan følge via www.cjff.dk og via events på facebook, følg også gerne Judaism Unbound podcasteren Daniel Libenson, som du netop kan møde på festivalen https://www.judaismunbound.com/
LÆS OGSÅ
Rabbiner Jonathan Sacks er død 72 år gammel
Rabbiner Sir Jonathan Sacks, Englands tidligere overrabbiner, døde lørdag morgen 72 pr gammel. Sacks var midt i sin tredje kamp mod kræft, hvilket han meddelte i oktober. I sine 22 år som overrabbiner optrådte han som den mest synlige jødiske leder, ikke bare i...
Datterens fortælling — 2. bog i A. Correas Holocaust-trilogi er udkommet
Datterens fortælling er den anden roman i Armando Lucas Correas Holocaust-triologi. Ligesom i den første, Den tyske pige, har Correa opbygget handlingen omkring en række dramatiske historiske begivenheder: bogbrændinger i Berlin i 1933, Krystalnatten i 1938, sejladsen...
Bubbe Awards 2020: international pris for jødisk musik
Sidste uge løb den 11. udgave af Kleztival af stablen — en international festival for jødisk musik, organiseret af Instituto da Música Judaica Brasil (IMJBrasil) i São Paulo. Igen i år bød festivalen på en bred vifte af arrangementer omkring jødisk musik i dens mange...