A man dressed like Sinterklaas and a woman portraying Black Pete entertain children under police protection in northern Amsterdam, the Netherlands, Nov. 16, 2019. (Cnaan Liphshiz)

AMSTERDAM – I løbet af de sidste 40 år har den jødiske filmstjerne i Holland Jeroen Krabbe optrådt i snesevis af amerikanske og internationale produktioner, herunder tv-showet “Miami Vice”, men i Holland kender utallige børn Krabbe som Sinterklaas, den lokale version af julemanden. I et årti har Krabbe skildret den klassiske julefigur i en årlig juleparade, hvor børn hilser på Sinterklaas, når han ankommer på hesteryg sammen med sine hjælpere.

Men nu går den 75 årige Krabbe på pension – og måske er det ikke et øjeblik for tidligt. I de senere år er Sinterklaas-paraden blevet hot konfliktstof på grund af en stadig stigende debat om Sinterklaas’ hjælper Black Pete, der er portrætteret af en hvid skuespiller, der er malet sort i ansigtet. Vi er altså ude i diskussionen om black-facing som er den betegnelse, man bruger, når hvide maler sig sorte i ansigtet for at ligne/parodiere en version af ’en sort mand’.

En voksende gruppe har de senere år protesteret over Sinterklaus-parader, da de finder Black Pete-karakteren stødende og et tegn på Hollands racistiske arv fra kolonitiden og mener, at det vidner om en ufølsomhed overfor minoriteter. Nogle opfordrer nu til afskaffelse af traditionen. Det har igen medført rasende reaktioner fra forsvarere af traditionen, som ser det som et globalt angreb på en lokal praksis. Black Pete figuren taler ikke ned til sorte mennesker, hævder de, og påpeger, at den sorte farve på hans ansigt er et resultat af ​​skorstenens sod, han får på sig som en anden skorstensfejer, når han klatrer ind i hjem for at levere julegaver. Kontroversen har ført til nogle voldelige sammenstød. Krabbe, der er søn af sephardisk jødiske forældre med portugisisk oprindelse og barnebarn af en Holocaust-overlever, har længe kæmpet  for mindet om Holocaust og mod racisme generelt. I et interview med det hollandske nyhedssted AD sagde Krabbe, at han ønsker et kompromis, og at hans pensionering fra Sinterklaas-figuren ikke har noget at gøre med sagen at gøre.

”Jeg stoppede, fordi jeg havde for travlt, det havde intet at gøre med hele Black Pete-sagen,” sagde han. Da protesterne intensiveredes, bad arrangørerne Krabbe om at bære en skudsikker vest for sin egen sikkerhed, men det afviste han.

Kilde: JTA

LÆS OGSÅ

Share This