Filmen "Wet Dog", der foregår i et muslimsk kvarter i Berlin, undersøger, hvordan religiøs identitet kan ødelægge venskaber.
Femten år gamle Soheil har indtil nu formået at skjule sin jødiske identitet for sine venner. Hans familie kommer fra Iran, så han ligner de andre børn fra indvandrerfamilierne i det stort set muslimsk-beboede kvarter i Wedding i Berlin. Men en dag dukker en skolekammerat op i hans forældres skrædderbutik, og hun finder ud af sandheden om hans religiøse baggrund. ”Dette er nødt til at forblive vores hemmelighed,” beder den unge Soheil Selma om.

Historien er baseret på selvbiografien Ein Nasser Hund ist besser als ein trockener Jude (“En våd hund er bedre end en tør jøde”) af Arye Sharuz Shalicar, der tilbragte sine teenageår med at forsøge at finde accept blandt Wedding-gangstere, men til sidst forlod Tyskland for i Israel frit at kunne udtrykke sin identitet som jøde. “For tyskerne var jeg en beskidt tyrk, for muslimerne en jøde, for jøderne en ung kriminel fra Wedding.”

Våd hund: En metafor for antisemitisme

Den provokerende titel på bogen er baseret på et antisemitisk iransk ordsprog, ifølge hvilket våde hunde nyder større respekt end jøder. Den vil dog ikke blive brugt i sin helhed til filmen: “Det er en skræmmende titel i vores [tyske] kultur, fordi dens hentydninger udløser vores indre alarmer,” siger filmproducent Stephan Wagner. Selv om provokation kan være en effektiv markedsføringsstrategi, besluttede han at holde sig til den første del af titlen “for at bevare en henvisning til historien, men uden at skabe for stor polarisering,” tilføjer han.

LÆS OGSÅ

Share This