Ny bog om Kafkas efterladte Aforismer

Blandt Kafkas efterladte manuskripter fandt hans mangeårige ven, forfatteren Max Brod, en konvolut med nummererede aforismer, udskrifter fra hans blå kladdehæfter, de såkaldte oktavhæfter. Her nedskrev Kafka en række aforismer eller sentenser eller betragtninger, som forblev et sted mellem hastigt nedskrevne optegnelser og færdige litterære værker, skrevet i en periode af hans liv hvor han selv var udsat for store indre kvaler. Han fik at vide at han havde tuberkulose og søgte sygeorlov fra sit arbejde på Forsikringsanstalten. Han afbrød sin forlovelse med Felice Bauer. Og selve livsnerven i hans eksistens, digtningen, var inde i en kritisk, ufrugtbar fase og intet tydede på at han ville blive anerkendt som forfatter.

Det var på denne baggrund aforismerne blev til. Selve formen, aforismen, er en litterær genre – med rødder i oldtiden – som er karakteriseret ved det korte og prægnante, nærmest et indfald, eller en pludselig indsigt, som ofte kommer til udtryk i paradoksale udsagn om almengyldige forhold, hvad enten det nu handler om menneskets natur eller livets mening. Selv om den uforberedte læser måske vil stå måbende over for mange af disse korte tekster, ville det være forkert at affærdige dem som lommefilosofi eller tågede pseudoreligiøse dybsindigheder. Man kan snarere sige at Kafka her bruger sproget på samme måde som den blinde bruger sin stok. Hans formuleringer er som sonder hvormed han prøver at finde noget der nok er skjult for det menneskelige øje, men som er selve grundlaget for vores eksistens.

For Kafka var det at skrive “en form for bøn”. Hans krav til sig selv var ikke at tillade nogen løgn, intet selvbedrag. Han ser sine svagheder som i et mikroskop, samtidig med at han længes efter det rene, det guddommelige, det som han i sine aforismer betegnede som det “uudslettelige”. Forstået på den måde indeholder disse aforismer Kafkas mest gennemførte overvejelser om liv og død, godt og ondt, og bagved ligger der en tankeverden med en klar indre sammenhæng, nemlig den jødiske mystik eller kabbala, som er nært beslægtet med gnosticismen. Ligesom hans historier bliver betragtet som religiøse lignelser, som mareridtsbilleder og profetier, viser disse aforismer en anden side af den Kafka som er blevet kaldt en af de få sandt mystiske digtere i den moderne vesteuropæiske litteratur.

Franz Kafkas AFORISMER er en udgivelse på et højt internationalt niveau med et langt og indsigtsfuldt forord og et omfattende noteapparat til hver aforisme udarbejdet af Uffe Hansen, som besad en indsigt i Kafkas verden som det er få forundt at have. Og det er en af de bøger jeg er mest stolt af at have udgivet. Nu foreligger den i en ny udgave. Rigt illustreret med fotos og Kafkas tegninger.

LÆS OGSÅ