Med Ruth Bader Ginsburgs (1933-2020) bortgang har Trump mulighed for at udpege endnu en konservativ højesteretsdommer.

Portræt af Nelson Shanks, National Portrait Gallery, Washington D.C

Hun var kvinden, som just startet på jurastudiet blev spurgt, hvordan hun dog retfærdiggjorde at tage en plads, som en mand kunne have haft.

Hun var også kvinden, der afsluttede selvsamme studie med årgangens højeste karakterer, men fik afslag på samtlige ansøgninger som advokatfuldmægtig på Manhattan.

Ruth Bader Ginsburg, der blev den første jødiske kvinde, der tjente i højesteret, har haft afgørende betydning for ligestilling mellem kønnene, homoseksuelles rettigheder og fri abort for blot at nævne nogle af hendes mærkesager. En markant jurist kendt for sin retfærdighedssans og kamp for minoriteters rettigheder døde af “komplikationer af metastatisk bugspytkirtelkræft” fredag. Ginsburg døde ved indgangen til det jødiske nytår, Rosh Hashanah, seks uger før præsidentvalget og i en tid med intens politisk polarisering.

Ginsburg skulle have sagt til sit barnebarn Clara Spera på sit dødsleje: “Mit inderligste ønske er, at jeg ikke vil blive erstattet, før en ny præsident er installeret.” Gennem sin imponerende 60 år lange juridiske karriere gik Ruth Bader Ginsburg aldrig af vejen for at tage kontroversielle sager op.

Opvokset i Brooklyn, New York

Hun voksede op i Brooklyn som barn af jødiske indvandrere, tog efter studentereksamen en bachelorgrad på Cornell University, hvor hun mødte sin mand, Martin. De blev gift og fik to børn. Senere var hun én ud af blot ni kvinder, der blev optaget på Harvard Law School i 1956 – året før hun som gravid med sit første barn mistede sit job, fordi man dengang ikke kunne arbejde som tjenestemand, hvis man var mor. Kun hvis man var far, forstås.

I sine 27 år på posten repræsenterede Ginsburg ikke kun højesterets liberale fløj, men blev på sine ældre dage et kulturelt fænomen og feministisk ikon, som blev kaldt Notorious R.B.G. –  efter den afdøde rapper Notorious B.I.G. – og endte på vægmalerier, T-shirts, tasker og te-kopper.

Hun vandt stor anerkendelse ved at henvise til sine dissenser, en dommers mindretalsudtalelse, der strider mod den opfattelse, som rettens andre dommere giver udtryk for, i højt profilerede sager vedrørende prævention, vælger-ID-love og selv da hun opretholdt et legendarisk venskab med Antonin Scalia, den stærkt konservative højesteretsdommer, der døde i 2016.

Tro mod jødedommen

Ginsburg var tro mod vigtigheden af ​​jødisk tradition: ”Jeg er en dommer, født, opvokset og stolt af at være jøde,” sagde hun i en tale til den amerikansk jødiske komité efter sin indsættelse i 1993. ”Kravet om retfærdighed løber gennem hele den jødiske historie og tradition. Jeg er stolt af og trækker styrke fra min arv, som flere ting i mit kontor vidner om: en stor sølvmezuza på min dørstolpe er en gave fra Shulamith School for Girls i Brooklyn og endvidere – på hebraisk – citatet fra 5. Mosebog: “Zedek, zedek, tirdof” – “Retfærdighed, retfærdighed skal du forfølge.” Disse ord er altid tilstedeværende påmindelser om, hvad dommere skal gøre, for at de “kan trives”.”

Ginsburg blev indsat af præsident Bill Clinton efter ​​Byron White. I sin Rose Garden-nomineringsceremoni hyldede Clinton Ginsburg for at have stået sammen med ”outsideren i samfundet … ”. Ginsburg tilskrev dette outsiderperspektiv sine jødiske rødder og pegede ofte på sin arv som grundlaget for sit perspektiv i retten. ”Lovene som beskyttere af de undertrykte, de fattige, de enlige, er tydelige i mine jødiske forgængeres arbejde ved højesteret,” udtalte hun.

Hvem skal erstatte hende?

Nu er den liberale højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død og det betyder, at Trump for tredje gang i sin første embedsperiode får mulighed for at udpege en konservativ dommer til Højesteret. Et uventet held for Trump, der har brug for at mobilisere det republikanske partis største og mest indflydelsesrige vælgergruppe, de kristne konservative evangelister, ved at få dem til at stemme på ham. Der er allerede sat ansigt på to mulige kandidater til højesteretsposten, hvoraf den ene, Amy Coney Barrett, er erklæret abortmodstander. Og senest har Mitt Romney banet vejen for, at Trump kan indsætte en ny højesteretsdommer før valget den 3. november.

Der er ingen tvivl om, at Trump – hvis det skulle lykkes for ham at få en godkendelse igennem på rekordtid – ville se det som kronen på sit politiske værk, idet udnævnelsen af dommere er en enestående chance for at præge USA’s fremtid i årtier, og lang tid efter sin egen embedsperiode er slut. Ruth Bader Ginsburgs død kan derfor få enorm betydning for udfaldet af valget den 3. november. Det var hun helt klar over, hvorfor hendes sidste vilje da også var en bøn om at vente med at erstatte hendes embede til efter valget.

R.I.P  R.B.G

LÆS OGSÅ

Omskærings-up-date fra ugen der gik

Det blev et vendepunkt i debatten om omskæring, da Biskop Elof Westergaard, Ribe, Biskop Marianne Christiansen, Haderslev, Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus og biskop Peter Skov-Jakobsen, København gik sammen om en fælles skrivelse, hvor det hed: ”Vi vil hermed...

Share This