Donald Trump. Wikimedia Commons.

Fredsaftalen mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater er årsagen til at norsk fremskridtsmand har nomineret Donald Trump til Nobels Fredspris, begrundet i den amerikanske præsidents arbejde for fred i Mellemøsten, siger den norske politiker Christian Tybring-Gjedde, der repræsenterer Fremskrittspartiet i Stortinget, hvor han arbejder med NATO og forsvarspolitik.

Han oplyser, at begrundelsen for hans nominering er det arbejde, som Donald Trump har gjort for at sikre fredsaftalen mellem Israel og Forenede Arabiske Emirater, der kom i stand sidste måned.

Den norske fremskridtsmand har også tidligere nomineret Trump efter topmødet i Singapore i 2018, der åbnede op for relationerne mellem USA og Nordkorea. Dette til trods for at Christian Tybring-Gjedde efter eget udsagn ikke er nogen stor fan af Donald Trump.

Han understreger imidlertid, at fredsaftaler må spille en særlig rolle i forhold til Nobels Fredspris, frem for de mere spegede grunde, der lå bag fredsprisen til Barack Obama i 2009. Den første amerikanske præsident, der fik prisen, var Theodore Roosevelt i 1906 for hans arbejde med at sikre fred mellem Japan og Rusland.

Kilde: Indblik

LÆS OGSÅ

Vi kan godt lege, at der ikke findes antisemitisme i Danmark…

Vi kan godt lege, at der ikke findes antisemitisme i Danmark…

Mange danskere vågnede op til lidt af et chok den 28. september, der er dagen for jødernes største helligdag, jom kippur, ved synet af en række plakater og løbesedler, der var ophængt flere steder i Danmark og de andre nordiske lande med et antisemitisk budskab. Det...

Kritik af politiets rolle i sagen om drabet på to personer i Halle sidste år på Jom Kippur

Kritik af politiets rolle i sagen om drabet på to personer i Halle sidste år på Jom Kippur

Politiembedsmænd i den tyske by Halle siger, at det jødiske samfund ikke havde søgt yderligere beskyttelse ved sidste års Jom Kippur, den store jødiske helligdag, da en bevæbnet mand uden held forsøgte at trænge ind i synagogen. Politichefen i Halle, Annett Wernicke,...

Share This