Det sker med jævne mellerum, at man støder på firmaer, der sælger varer med tydelige nazi-referencer.

Screenshot fra firmaet Sheins hjemmeside.

Det er sket før. Pludselig ser man et hagekors – ikke på gamle genstande fra Anden Verdenskrig –  men fx på tasker, tøj og pyntegenstande. Det skete fx for nogle år siden, da tøjkæden ZARA lancerede en taske i deres forårskollektion. Mellem farverige blomster havde man simpelthen valgt at putte små hagekors ind i mønstret. Ja, du læste rigtigt. Konfronteret med dette valgte de at fjerne tasken fra hylderne. Historien meldte ingenting om, hvorfor i alverden de havde fundet på at benytte sig at netop dette symbol og ej heller om deres ’designer’ var forblevet i stillingen. Artiklerne om sagen er nemlig ikke længere tilgængelige. Her skulle man så have troet, at de havde lært lidt af episoden, men der skulle kun gå nogle år, før den igen var gal.

Som børnenattøj havde ZARA nemlig lavet et blåstribet dragt med en gul stjerne på brystet.

Den spanske tøjkæde havde altså ikke bare syet en gul stjerne på venstre bryst – designerne havde også puttet stjernen på en stribet dragt. Et design, der på mange måder lignede en blanding af de dragter, som fangerne havde på i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig, og de gule stjerner, som nazisterne tvang jøder til at bære på venstre bryst, hvorfor jødiske organisationer da også protesterede.

Sammenfaldet gik ikke ubemærket hen på de sociale medier:

”Hej, jeg ser ud til at have gået glip af jeres stribede koncentrationslejrbluse – får I flere af dem? Jeg mangler en small til min lille jøde,” skriver Twitter-brugeren Inglourious Bustard.

Eller ”Hvilken designer hos Zara tænkte, at det her skriger af sherif i stedet for Auschwitz-fange. Ja, den er god nok”, skriver Twitter-bruger Eylon Aslan-Levy og linker til billedet af blusen.

ZARA undskyldte ikke deres design af blusen, der havde navnet ‘Sherif’, men tøjkædens kommunikationsafdeling skrev følgende i en mail til DR Kultur:

”De nævnte t-shirts er ikke længere til salg i vores butikker. Designet af t-shirten var kun inspireret af sherifstjernerne fra de klassiske westernefilm, som navnet på t-shirten også indikerer.

Ingen har godt nok tidligere set en sherif i en western med en blå og hvidstribet dragt på, men ZARA fastholdt sin ’uskyld’ i sagen.

Amazons julepynt

Også Amazon har flere gange gjort sig bemærket med salg af varer med nazi-referencer. Senest kunne man købe julepynt med Auschwitz-motiver på. Så stod man lige med en bar grangren på juletræet og manglede en glaskugle, kunne man altså i stedet hænge et motiv af indgangen til Auschwitz på den. Det må da også forhøje julestemningen i de små hjem. Igen var jødiske organisationer på banen med massiv kritik af denne nethandel, og selvom Amazon kort fjernede varerne fra netbutikken kunne organisationer gang på gang melde om nye nazi-varer på Amazon-hylderne. Bl.a. en t-shirts med hagekors og med teksten ’peace’ på.

 Forleden var det onlineforhandleren Shein, der blev opdaget i at sælge forgyldte hagekors i halskæder, indtil de sociale medier også her reagerede. Virksomheden sælger ikke længere halskæden ifølge BuzzFeed News. Det er heller ikke første gang, at Shein har solgt stødende produkter.

Men ifølge BuzzFeed har Shein dannet et produktionsudvalg for at forhindre fremtidige fejl af denne art. Det er nok en meget god idé, som man kunne håbe på, at ZARA, Amazon og andre også vil tage ved lære af.

LÆS OGSÅ

Brand på arabisk-jødiske skole for anden gang på en uge

For anden gang på mindre end en uge har en brand beskadiget en jødisk-arabisk skole i landsbyen Neve Shalom nær Jerusalem. Branden startede sent søndag aften i skolens bibliotek og blev næsten øjeblikkeligt slukket. Den første brand tidligt tirsdag morgen, der opstod...

Gravsten skændet i Cape Town

Mere end 30 gravsten er blevet beskadiget på en jødisk begravelsesplads øst for Cape Town i Sydafrika. Vandalismen på den jødiske begravelsesplads Oudtshoorn, der ligger øst for Cape Town, er den første hændelse af sin art der, udtaler Bernard Herman, lederen af...

Share This