I slutningen af juli påbegyndte arbejdet med at nedlægge endnu 19 snublesten i København og på Frederiksberg. Snublestenene er små mindeplader på størrelse med en brosten, der angiver ofret for Holocausts sidste bopæl, dato for deportation og hvor og hvornår vedkommende er omkommet.

“Åh, det har været sådan en smuk dag i dag. Vi nedlagde blandt andre snublesten for ægteparret Becker på Islands Brygge. Blume kom hjem fra Theresienstadt, Salomon overlevede ikke deportationen. Som overrabbiner emeritus Bent Melchior sagde: “Snublestenene menneskeliggør det umenneskelige. Lad os håbe de kan lyse for kommende generationer, så de aldrig skal begå en lignende forbrydelse”.

I indre by lagde vi for ægteparret Rose og Abraham Schwartz, der ligesom Blume og Salomon var fætter og kusine og kommet til Danmark fra det storrussiske rige i begyndelsen af 1900-tallet. Abraham var skomager, og parret boede i en mørk stuelejlighed i Skt. Paulsgade. De overlevede begge Theresienstadt, og flere grene af deres store familie, som ikke kendte hinanden, var mødt op og lærte hinanden kende. Tårerne flød.
Lige rundt om hjørnet fra den lille skomagerlejlighed gik vi over til den mondæne Bredgade og lagde en snublesten for Eva Salomonsen, der kunne se over til Marmorkirken fra sin gård. 88 år gammel og syg blev hun arresteret af tyskerne den 2. oktober 1943 og sendt til Theresienstadt. Eva døde inden månedens udgang”, skrev Henriette Harris, medlem af snublestensgruppen, på sin facebookside.
Dagen efter blev endnu nogle sten nedlagt i fortovene rundt omkring i byen.

” Idag lagde vi de sidste otte snublesten i denne omgang. Blandt andre for Rosalie Galathea Salomon, der boede i Vester Voldgade. Hun var enke og blind på grund af sin sukkersyge og blev af tyskerne slæbt ned på gaden i nattøj. Som det sidste bad hun sine naboer om at tage sig af hendes kanariefugl. Rosalie vendte aldrig hjem.

Bevægende var også nedsættelsen af de tre sten for familien Fischermann i Nordvest. Faderen Elias og den ældste søn Adolf druknede på vej til Sverige, mens moderen Martha blev deporteret til Theresienstadt med fire børn. Som den eneste i familen nåede storesøsteren Fanny til Sverige. Efter krigen blev Fanny forenet med sin mor og sine søskende, men sorgen over Elias og Adolf var afgrundsdyb. Den nu 90-årige Salle holdt en gribende tale om sin mor, far og storebror, og i Gunter Demnigs ånd blev stenen for Adolf sat ned mellem hans forældres. “Så kan de passe på ham i døden, når de nu ikke kunne i livet”, som Demnig engang har sagt.
Endelig lagde vi den første snublesten på dansk jord for et ikke-jødisk offer for nazismen. Den unge præst Egon Henry Johannesen havde hjulpet jøder med at flygte i 1943 og havde kun været gift et år, da han og hans kone Astrid ventede gæster en aften i november 1944 i deres hjem i Brønshøj. Da det ringede på, troede Egon, at det var gæsterne. Han åbnede døren og blev skudt af et par danske nazister, der ville hævne, at nogle modstandsfolk kort forinden havde forsøgt at dræbe den nazistiske præst ved Utterslev Kirke, der hed Strøbech. Astrid stod i baggrunden uden at kunne hjælpe sin mand. Egon blev 26 år,” skrev Henritte Harris.
Et flot initativ, der skal minde os efterkommere og kommende generationer om, hvad racisme og fremmehad kan føre til. Æret være deres minde.

LÆS OGSÅ

Brand på arabisk-jødiske skole for anden gang på en uge

For anden gang på mindre end en uge har en brand beskadiget en jødisk-arabisk skole i landsbyen Neve Shalom nær Jerusalem. Branden startede sent søndag aften i skolens bibliotek og blev næsten øjeblikkeligt slukket. Den første brand tidligt tirsdag morgen, der opstod...

Gravsten skændet i Cape Town

Mere end 30 gravsten er blevet beskadiget på en jødisk begravelsesplads øst for Cape Town i Sydafrika. Vandalismen på den jødiske begravelsesplads Oudtshoorn, der ligger øst for Cape Town, er den første hændelse af sin art der, udtaler Bernard Herman, lederen af...

Share This