
Foto: Karl-Josef Hildenbrand/picture alliance via Getty Images
Næsten 80 år efter, at det sidste tog sendte jøder til en næsten sikker død fra hovedbanegården i Würzburg, er der rejst et mindesmærke for dem, der omkom, i den tyske by.
Mindesmærket, som er designet af kunstneren Matthias Braun, forestiller en samling af kufferter, rygsække, tæpper og andet rejsegods, der er lavet af sten og keramik.
Bagagen står foran hovedbanegården, og i nærheden findes informationstavler med historiske fotos.
Man kan scanne QR-koder på bagagen for at lære om den jødiske historie og befolkning i hver by, hvor jøder er blevet deporteret til Theresienstadt koncentrationslejr uden for Prag i det daværende Tjekkoslovakiet.
Hver genstand, som fx en kuffert, har en tvilling i en anden by, hvor der også har foregået deportationer af jøder.
Josef Schuster, præsident for Centralrådet for jøder i Tyskland og indbygger i Würzburg, udtalte til Jüdische Allgemeine, at mindesmærket sandsynligvis er det første i Tyskland, der indeholder monumenter “på det centrale sted for erindring og i selve lokalsamfundet. ”
Den sidste store deportation fra Würzburg banegård fandt sted i juni 1943.
Før Holocaust var det regionen Nedre Franconia, som havde den største koncentration af jødiske samfund i Tyskland. Mellem 1941 og 1944 blev ca. 2.069 jøder deporteret fra området til Theresienstadt.
Til projektet er lokale kunstnere blevet bedt om at lave et stykke symbolsk bagage i alle de 109 byer i Nedre Franconia, der havde jødiske samfund før krigen. Indtil videre har 69 byer deltaget.
Én kuffert refererer ikke til en bestemt by. De er åbne og indeholder digtet “Lille Ruth” af den israelske digter Yehuda Amichai, hvis familie flygtede fra Tyskland i 1930’erne. Verset er dedikeret til hans barndomsven Ruth Hanover, der blev myrdet i Sobibor-dødslejren i det nazi-besatte Polen.
En anden del af mindesmærket er et igangværende ungdomsuddannelsesprojekt, der blev startet i 2018, og som fokuserer på, hvad vi kan lære af historien.
Finansielle bidragydere er dels fra byen Würzburg, dels fra andre lokale byer. De samlede omkostninger forventes at nå 250.000 euro.
På grund af coronavirus og krav om social afstand deltog kun ca. 50 personer i ceremonien – som er den lovlige grænse for antal forsamlede. Offentliggørelsen blev livestreamet på initiativtagernes hjemmeside DenkOrt Deportationen.
Kilde JTA/Toby Axelrod
LÆS OGSÅ
Afdøde Ruth Bader Ginsburg får statue i Brooklyn
Den afdøde jødiske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg får sin egen statue i Brooklyn, hvor hun er født og opvokset. New York guvernøren Andrew Cuomo udnævnte medlemmerne af en kommission i denne uge, der skal føre tilsyn med opførelsen af en statue til ære for...
Antisemitiske hændelser i Europa inden for en uge
En kosher-restaurant i det nordlige 19. arrondissement i Paris blev i sidste uge udsagt for hærværk. Ifølge rapporter blev restaurantens vægge og borde ødelagt og overtegnet med hagekors, nazistiske slagord som 'Hitler havde ret' og slagord relateret til den...
Palæstinensisk flygtning får spansk statsborgerskab takket være sine jødiske rødder
Heba Nabil Iskandarani bor i øjeblikket i England, men blev født i Dubai af en palæstinensisk far og libanesisk mor, og har derfor flere nationale identiteter. Men hun manglede et pas. Den 26-årige Iskandarani, har været statsløs det meste af sit liv og har kun et...