Foto: bbc.co.uk

BBC’s Radio Drama London har produceret et radiospil på ti episoder om oprettelsen af staten Israel. Stykket, der er skrevet af den britiske dramatiker Steve Waters, bærer titlen Miriam and Youssef og fokuserer på perioden mellem 1917 og 1948, fra Balfour-deklarationen til grundlæggelsen af staten.

Steve Waters har valgt en særlig tilgang til at fortælle historien, idet han bruger tre fortælletråde og tre forskellige perspektiver. Lytterne følger hovedpersonerne Miriam Cohen, Youssef Bannourah og Harry Lister, som hver repræsenterer et perspektiv, det jødiske, det arabiske og det britiske. Miriam er flygtet til Palæstina fra det pogromhærgede Rusland, Youssef stammer fra en arabisk murerfamilie fra landsbyen Deir Yassin, og Harry er en idealistisk britisk embedsmand, udstationeret i Jerusalem. 

Deres oplevelser og erfaringer væves sammen med de turbulente og dramatiske hændelser, der sparkes i gang i 1917 af Balfour-deklarationen om et ’nationalt hjemsted for det jødiske folk’.

Seriens tre hovedpersoner er fiktive, men i løbet af serien lader Steve Waters dem møde folk, som var med til at præge årene før proklamationen af den jødiske stat. Miriams fætter er f.eks. en vis David Grün, der efter ankomsten til Det Hellige Land skifter navn til David Ben-Gurion og opnår en særdeles høj stilling i det nye samfund. Også rabbiner Judah Leon Magnes og Jerusalems mufti, Amin el-Husseini,  gæsteoptræder. 

Hver episode af serien, som udsendes af BBC’s internationale kanal BBC World Service, varer omkring 30 minutter. De første to episoder — Twice Promised Land og Halutzim — er allerede tilgængelige som podcasts. Episode 3, The Holy Places, udkommer den 13. maj, hvorefter en ny episode følger hver onsdag.

 

Kilde: The Jewish Chronicle, BBC World Service

LÆS OGSÅ

Afdøde Ruth Bader Ginsburg får statue i Brooklyn

Den afdøde jødiske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg får sin egen statue i Brooklyn, hvor hun er født og opvokset. New York guvernøren Andrew Cuomo udnævnte medlemmerne af en kommission i denne uge, der skal føre tilsyn med opførelsen af ​​en statue til ære for...

Antisemitiske hændelser i Europa inden for en uge

En kosher-restaurant i det nordlige 19. arrondissement i Paris blev i sidste uge udsagt for hærværk. Ifølge rapporter blev restaurantens vægge og borde ødelagt og overtegnet med hagekors, nazistiske slagord som 'Hitler havde ret' og slagord relateret til den...

Share This