Jason familien foran nogle af alle de masker, de har samlet. Foto: Aish.com
En jødisk familie har omdannet hundreder af kalotter til ansigtsmasker for at hjælpe hjemløse mod coronasmitte. Familien Jason har nemlig tradition for at hjælpe udsatte borgere i Houston, hvor de bor.
Da bekymringerne om Coronavirus spredte sig for et par måneder siden, var familien Jason bekymret for, hvordan det ville påvirke de hjemløse og andre underprivilegerede og udsatte borgere i Houston. CDC (Centers for Disease Control and Prevention) anbefaler, at alle amerikanere bærer masker, mens de er ude i offentligheden for at hjælpe med at bremse Coronavirus i at sprede sig. Dette råd er vanskeligt for hjemløse og andre fattige mennesker, der måske ikke engang har råd til det allermest basale så som mad, så hvordan få råd til ansigtsmasker og andre beskyttelsesgenstande?
“Vi sad til en shabbat-middag i familien,” husker Matthew, “med vores kalotter på hovedet, og pludselig opdagede vi, at kalotter jo allerede har form som en ansigtsmaske.” Imens familien Jason nød shabbat-måltidet, diskuterede de muligheden for at omdanne kalotter til beskyttelsesmasker, som de kunne give væk. Matthew og hans brødre havde mange overskydende kalotter, som de havde bestilt til deres egne bar-mitzvahs, såvel som mange kalotter fra deres venners bar-mitzvahs gennem årene. ”Alle i vores samfund ser ud til at have en skuffe eller to med kalotter, som de ikke længere bruger,” forklarer Matthew. Han og hans brødre samlede alle de kalotter, de kunne finde i huset; det blev til 70-80. Familien eksperimenterede med måder at forvandle dem til ansigtsmasker på og fandt på adskillige forskellige metoder. Deres favorit var at sy to elastikker på sømmen på hver kant af kalottens bagside og danne sløjfer, der kan gå rundt om brugerens ører. Hele familien arbejdede på sagen, perfektionerede planen og skabte snesevis af masker. Familien Jason tog kalot-maskerne med sig den næste gang, de hjalp til med at udbringe mad og andre forsyninger til hjemløse, og modtagelsen var overvældende. ”Folk var forbløffet over, at vi gjorde det,” siger Matthew. ”De var virkelig taknemmelige, da de indså, hvor nyttige maskerne kunne være.”
LÆS OGSÅ
Afdøde Ruth Bader Ginsburg får statue i Brooklyn
Den afdøde jødiske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg får sin egen statue i Brooklyn, hvor hun er født og opvokset. New York guvernøren Andrew Cuomo udnævnte medlemmerne af en kommission i denne uge, der skal føre tilsyn med opførelsen af en statue til ære for...
Antisemitiske hændelser i Europa inden for en uge
En kosher-restaurant i det nordlige 19. arrondissement i Paris blev i sidste uge udsagt for hærværk. Ifølge rapporter blev restaurantens vægge og borde ødelagt og overtegnet med hagekors, nazistiske slagord som 'Hitler havde ret' og slagord relateret til den...
Palæstinensisk flygtning får spansk statsborgerskab takket være sine jødiske rødder
Heba Nabil Iskandarani bor i øjeblikket i England, men blev født i Dubai af en palæstinensisk far og libanesisk mor, og har derfor flere nationale identiteter. Men hun manglede et pas. Den 26-årige Iskandarani, har været statsløs det meste af sit liv og har kun et...