Der er ingen varemangel i Israel, men krisen har fået mange til at indse vigtigheden af, at der også er nogen til at plukke appelsinerne.

Migrantarbejdere plukker appelsiner. Foto: SunDo.

TEL AVIV – I et satireprogram på israelsk tv blev det en aften sagt, at hvis man ikke købte så meget majs, ville det heller ikke være nødvendigt at købe så meget toiletpapir. Replikken er naturligvis en kommentar til de optræk til hamstring, som har været en næsten uundgåelig følge af lukningerne i forbindelse med corona-krisen. Israelske forbrugere har slet ikke foretaget de hovedløse stormløb på butikker, som man har set det andre steder i verden, men navnlig i Tel Aviv har der været optræk, og der er helt tydeligt blevet købt mere end normalt. I et par dage var toiletpapir i øvrigt også en mangelvare.

 ”Den politiske ledelse har gentagne gange forsikret om, at der ikke er mangel på noget som helst, og den vurdering slutter jeg helt op om,” siger Avshalom Vilan, der er generalsekretær for de israelske landbrugsorganisationer. ”54 pct. af alle fødevarer her i landet er produceret lokalt, og når det kommer til de basale varegrupper som frugt og grønt, æg og kyllinger, er stort set det hele egne produkter. Vi er med andre ord i stand til at være selvforsynende.”

Flaskehalsen

Bag de beroligende ord ligger imidlertid et forhold, hvor en anden slags krise banker på døren. Indenfor landbruget, og i samme omfang i byggesektoren, har Israel i mange år gjort sig afhængig af arbejdskraft udefra, og det udgør et problem i den aktuelle situation.

 ”Det som skaber nervøsitet blandt israelske forbrugere er ikke udsigten til en mangelsituation. Det er udtryk for en bekymring for, hvad lukningerne vil komme til at betyde,” forklarer Vilan.

 Han tænker ikke så meget på de lukninger, som begrænser borgernes bevægelsesfrihed. Som han ser det, består den bekymrende flaskehals i arbejdskraftens mobilitet. Det problem har de fleste vestlige økonomier lige i øjeblikket, men for Israel har sagen alligevel en speciel vinkel. Og det skaber stor afhængighed af to grupper, der under normale omstændigheder betragtes som minoritetsbefolkninger.

Israelsk landbrug gør i stort omfang brug af migrantarbejdere fra Thailand. Der befinder sig næsten konstant 25.000 arbejdere i landet. De har typisk arbejdstilladelse med gyldighed på op til fem år, hvorpå de rejser hjem og bliver afløst af andre. Den cirkel er blevet brudt. En del af disse migrantarbejdere sørgede for at rejse hjem til familien i tide, og deres afløsere er ikke kommet. Det har skabt et underskud i arbejdskraft.

Større er imidlertid problemet, hvad angår den palæstinensiske arbejdskraft fra Vestbredden. Under normale forhold har omkring 120.000 palæstinensere indrejse- og arbejdstilladelse i Israel, og disse mennesker er primært beskæftiget indenfor landbrug og byggeri.

Denne kilde til arbejdskraft er blevet til et kompliceret dilemma. Da epidemien ramte Vestbredden, blev de israelske og palæstinensiske myndigheder hurtigt enige om at lukke ned i størst muligt omfang, men arbejderne fra Vestbredden blev fredet.

”De palæstinensiske arbejdere tjener omkring fem gange så meget, som de ville kunne tjene på Vestbredden, og deres indtægter i Israel tegner sig for 14 pct. af selvstyrets bnp,” siger Avshalom Vilan. ”Men her i Israel ved vi også, at disse arbejdere er af afgørende betydning for den israelske økonomi. Uden dem, vil meget gå i stå.”

Derfor blev der lavet en ny ordning. Under normale omstændigheder rejser arbejderne ind i Israel tidligt om morgenen, og de skal være ude igen inden mørkets frembrud. Denne daglige trafik betragtes som en oplagt smittespreder, så derfor blev det indført, at disse arbejdere nu skal have lov til at overnatte i Israel. Faktisk blev det stillet som betingelse, at de forpligter sig til at blive på arbejdspladsen en hel måned ad gangen.

”Hovedparten af palæstinenserne sagde nej tak til denne ordning,” fortsætter Avshalom Vilan. ”At være borte fra familien en hel måned netop i denne tid er der ikke ret mange, der har lyst til, og det komplicerer sagen yderligere, at man nu skal to uger i karantæne, når man vender hjem til Vestbredden.”

Sammenhold som i 1973

Derfor står Israel med et problem. Det er forår, appelsinerne og avocadoerne skal plukkes, og der er alt for få til at gøre arbejdet. Og lige om lidt venter andre afgrøder. Det har sat fokus på organisationen SunDo, der sætter individuelle landbrug i forbindelse med privatpersoner, der gerne vil yde en frivillig indsats.

”Vi har eksisteret i flere år, og normalt får vi henvendelser fra byboer, der gerne vil have en god oplevelse,” siger Yoel Zilberman, som har stiftet SunDo. ”Nu er det hele vendt lidt om. Nu er det borgere, der gerne vil være en del af den nationale indsats for at komme gennem krisen.”

Dette er nok noget, som er lidt specielt for Israel. Under normale omstændigheder er israelere kendt for at have en temmelig anarkistisk indstilling til livet. De er individualister til fingerspidserne, men når krisen kradser, melder solidariteten sig lige med det samme. Yoel Zilberman ser det som et gammelt kulturtræk. I diasporaen var jøder ofte afhængige af den gensidige hjælp og støtte, og denne indstilling er på mange måder blevet bevaret i det moderne Israel.

Vi taler sammen dagen efter, at SunDo har iværksat en særlig kampagne for at skaffe landbruget frivillig arbejdskraft, og man har allerede over 3.000 tilmeldinger.

”Og det ser vi til trods for, at vi har måttet skippe alt det sociale på grund af smittefaren,” siger han. ”Der er ingen hyggelige lejrbål om aftenen og heller ingen udflugter og sociale aktiviteter.”

Han har øjnet en særlig mulighed i det forhold, at skolerne er lukket, så kampagnen retter sig særligt mod gymnasieelever, som er hjemme uden at kunne bevæge sig ret langt. Som frivillig frugtplukker forpligter man sig til to uger. Man får hverken løn eller lommepenge, men forplejningen står arbejdsgiver for. Hver morgen inden arbejdet går i gang, tager man temperaturen på alle de frivillige, og under arbejdet i marken eller plantagen skal man holde 2-4 meters afstand til naboen.

”Den israelske arbejdsløshed ligger lige nu på 17 pct. som følge af lukninger på arbejdsmarkedet,” forklarer han. ”Men det er lidt kompliceret, for når man mister sit arbejde, må man ikke tage frivilligt arbejde den første måned, hvis man gerne vil beholde retten til dagpenge. Derfor fokuserer vi på gymnasieeleverne, og vi bliver bakket op af undervisningsministeriet.”

Avshalom Vilan, som er medlem af kibbutz Negba, var i en årrække medlem af Knesset for venstrefløjspartiet Meretz, og han var også blandt stifterne af Fred Nu, som fortsat er landets største fredsgruppe. Med den baggrund kan han ikke lade være med at se situationen i et lidt større, politisk perspektiv.

”Jeg er gammel nok til at huske dagene i 1973, hvor Syrien og Egypten rettede et overraskelsesangreb på Israel på Jom Kippur,” siger han. ”Det vi er midt i lige nu, minder meget om situationen dengang, og jeg tror ikke, Israel har været i så alvorlig en krise siden da.”

Han tænker på det kolossale sammenhold, som pludselig opstod i krisesituationen, men han tænker også på de erfaringer, man bagefter kunne trække på. Som han ser det, førte krigen i 1973 til et stort paradigmeskift, der banede vejen for freden med Egypten seks år senere. Noget lignende ser han ske i den aktuelle situation.

”Den store frivillighed åbner vores øjne for nogle ting, vi normalt ikke tænker så meget over,” forklarer han. ”Jeg kan godt forstå, at palæstinenserne ikke har så stor lyst til at komme på arbejde lige nu, men jeg tror så også, at deres udebliven får os til at forstå, hvilken stor betydning de faktisk har i det daglige. Det får os til at værdsætte dem på en anden måde, og måske vil det åbne nogle døre for fred og sameksistens.”

LÆS OGSÅ

Afdøde Ruth Bader Ginsburg får statue i Brooklyn

Den afdøde jødiske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg får sin egen statue i Brooklyn, hvor hun er født og opvokset. New York guvernøren Andrew Cuomo udnævnte medlemmerne af en kommission i denne uge, der skal føre tilsyn med opførelsen af ​​en statue til ære for...

Antisemitiske hændelser i Europa inden for en uge

En kosher-restaurant i det nordlige 19. arrondissement i Paris blev i sidste uge udsagt for hærværk. Ifølge rapporter blev restaurantens vægge og borde ødelagt og overtegnet med hagekors, nazistiske slagord som 'Hitler havde ret' og slagord relateret til den...

Share This