Rom, ensomhed, jødedom og corona-regler

På nettet kan man finde dronefilm, der viser, hvordan situationen i Rom er i dette øjeblik. Den store by står stille. Promenaderne langs Colosseum og Forum Romanum er næsten forladte. Det er duerne, der bestemmer nu, som i mange andre hovedstæder i Europa. Ligeså i det gamle jødiske kvarter i centrum, der ellers normalt er fyldt til bristepunktet med turister i kamp om at få bord i restauranter, der serverer romersk- jødiske specialiteter. Udenforstående kalder kvarteret for ”ghettoen”, et navn med historiske rødder, der af indlysende årsager er mindre attraktivt for det jødiske samfund. Roms jødiske menighed kalder i stedet slet og ret kvarteret for ”pladsen”. Tilbage på den centrale plads som ved et trylleslag er uden mennesker, står den jødiske skole og gamle okkerfarvede bygninger med sten, der er lånt fra det antikke Roms konstruktioner. Der er sågar en lille lem i en husmur, med en indgraveret hebraisk indskrift, hvor man i forgange tider kunne lægge donationer til menighedens forældreløse.

Synagogerne er nu lukkede på lige linje med kirker, moskeer og andre religiøse forsamlingshuse, og forbuddet mod forsamlinger inkluderer naturligvis også shabbatmiddage. Det er ikke første gang, at det jødiske samfund rammes af en epidemi.

Da pesten ramte Rom

Pesten ramte Rom hårdt i 1656 og tog ved den lejlighed 800 af ghettoens 4000 indbyggere. Dengang var man, grundet ghettomurene, tvunget til at være tæt sammen. Ligesom nu var synagogerne lukkede. På det tidspunkt var man naturligvis ikke helt klar over, hvordan pest smittede, men forstod vigtigheden af, at folk ikke omgikkes for meget. På shabbat stillede den daværende rabbiner sig derfor op i et vindue hos en af menighedens medlemmer, der boede centralt, og holdt sin tale til folket. Det fortælles, at han derefter skiftede og holdt sine prædikener fra forskellige lejligheder i det lille kvarter, for det ville jo være synd, hvis nogen skulle gå glip af hans ord.

I dag må Roms jøder som bekendt bosætte sig, hvor de vil, så ideen med at stille sig i vinduet er ikke længere relevant, men så er der jo nettet. Det går som bekendt ikke at streame jødiske gudstjenester, men onsdag har der været fælles faste. En halv dag fra klokken halv fem om morgenen til klokken 13, hvor man bad for de syge. Denne faste havde dog helt specielle ’coronaregler’. Udover hvad der er gældende for fasten på Jom Kippur, var nogle helt bestemte grupper denne gang undtaget. Det gjaldt folk, der var i sat karantæne af myndighederne, ældre over 65 år og unge under 18 år samt alle andre som på den mindste måde følte sig svage (jævnfør mørketallene om folk med virus uden symptomer).

Online kulturliv

I Italien er det jødiske kulturliv de sidste uger gået online, og 15000 jøder, alene i Rom, kan stable mange events på benene. Vi kunne tirsdag aften streame teater live fra en af de mange websider. En tilbagevendende mindehøjtidelighed for civile ofre for nazisterne, der hedder fosse ardentine, blev ligeledes streamet live af en jødisk ungdomsorganisation. Hændelsen kostede Rom 300 tilfældige liv, og det er byens jøder altid i første række for at mindes – coronavirus eller ej. 

Italien har procentvis mange ældre mennesker, der nu er udsatte. Vi har alle forstået, at det ikke bare er en influenza, men noget der truer et helt samfundssegment. En italiensk politiker leverede for nylig en bredside til resten af samfundet om, at den ældre generation er vores allesammens kollektive hukommelse, og det kunne ikke være mere gældende og relevant for de jødiske medborgere. Der er nu kun få tilbage, der har oplevet Holocausts rædsler på deres egen krop.  

En af de få er den 93-årige parlamentariker Liliana Segre (tidligere nævnt i en anden artikel om de italienske jøder). Hun blev spurgt af det jødiske blad pagine ebraiche, jødiske sider, hvad hun mente om hele coronavirus-situationen.

”I de her dage gør de fleste rent i huset, finder gamle billeder frem eller andet, men eftersom jeg har beskæftiget mig med min fortid næsten hele mit liv, så orker jeg det simpelthen ikke… Det her virker som en slags syndflod… jeg sidder bare midt i det hele og er doven. Så ringer venner og familie fra nær og fjern for at høre om jeg stadig er live, og jeg tager naturligvis telefonen.”

Liliana Segre er, som så mange andre ældre, alene nu. I frivillig isolation for hendes eget bedste.

Ensomhed på grund af corona ændrer gængse regler

Denne situation skaber et konkret problem for mange ældre jøder i Italien. Pesach (helligdagene, hvor jøderne fejrer udgangen af Egypten) står for døren, og det betyder man skal sidde alene på noget, der svarer til en juleaften uden gaver. Både i jødedommen og i italiensk kultur er samværet med de andre vigtigt. Det centrale måltid til pesach er sederaftenen, og der gælder som bekendt regler, der meget minder om dem, der observeres til shabbat, dvs. absolut ingen brug af elektronik. Det overholder religiøse jøder normalt strengt. Men… nu sagde en berømt rabbiner engang for længe siden, at toraen er på jorden og ikke i himlen. Det vil sige, at selv om toraen oprindeligt kommer fra himlen, er den nu menneskenes, og det vores opgave at fortolke dens bud. På den baggrund har den sefardiske rabbiner i Israel derfor bestemt, at der vil gælde en ’corona undtagelse’ fra reglen dette år. For at lindre den ensomhed, som mange ældre måtte føle, er det tilladt at bruge sin telefon. Skål for det og hurtigt til tasterne for at downloade en god app til at mødes på.

LÆS OGSÅ