
Københavns Synagoge i Krystalgade.
Selvom der har boet jøder i Danmark i mere end 400 år, skal Udlændingestyrelsen nu kontrollere trossamfundet. Det fremgår af bemærkningerne til et nyt lovforslag, som har til formål at bremse økonomiske donationer til religiøse foreninger fra personer, der menes at ville undergrave demokratiet. Herunder dem, der vil underkende ligestillingen mellem kønnene.
Balladen er opstået, fordi Det Jødiske Samfund er en ortodoks menighed og derfor ikke har tradition for at have kvindelige rabbinere, hvilket altså nu betyder, at Udlændingestyrelsen skal se om Det Jødiske Samfund undergraver demokratiet og ligestillingen mellem kønnene.
Goldberg har desværre ikke kunnet få fat på det nye lovforslag, men kan citere fra Kristeligt Dagblad, at ”I det 61 sider lange udspil til loven fremgår det, at hvis man ikke går ind for kvindelige forkyndere i sin forening, vil det kunne føre til, at ”Udlændingestyrelsen beslutter at undersøge organisationen nærmere”.”
Det er ikke kun Det Jødiske Samfund, der rammes, men også en række andre trossamfund i Danmark, herunder kristne, der ikke har kvindelige forkyndere. Man kan mene, hvad man vil om kvindelige forkyndere eller ej, men hvorfor det lige netop er Udlændingestyrelsen, der skal stå for kontrol af foreninger og trossamfund, der har eksisteret i landet i adskillige generationer, kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved.
Det Jødiske Samfund har som sagt været i Danmark, siden Christian den Fjerde inviterede jødiske familier hertil i 1600-tallet.
”Det lyder lidt mærkeligt, at det er Udlændingestyrelsen, der skal kigge os efter i sømmene, selvom vi har været her i 400 år. Vi er jo ikke udlændinge, men ganske almindelige danske statsborgere. Jeg kan i øvrigt heller ikke se, hvad forkynderens køn har med økonomiske tilskud at gøre,” lyder det fra Henri Goldstein, der er formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.
Man kan hurtigt få den tanke, at der er særlige trossamfund, man ønsker at ramme, men at lovforslaget, som det ser ud nu, i stedet kommer til at ramme bredt. Det mener Peter Lodberg, der er professor mso i systematisk teologi på Aarhus Universitet i hvert fald, og kalder forslaget for symbolpolitik.
”Fra lovgivers side bør man sige åbent, at det er islamisterne, man vil til livs. Og så må man tage højde for, at de trossamfund, der har været i Danmark i århundreder, selvfølgelig skal betragtes som danske, ikke udenlandske (…) Det har den konsekvens, at vi i Danmark har svært ved at acceptere religiøse minoriteter i deres egen ret. Det bliver særlig tydeligt i den politiske debat. Og når det så bliver til lov, kan man virkelig se det,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger som svar på kritikken, at ”I Danmark har vi heldigvis frihed til at tænke og tro, hvad vi vil. Det er grundlæggende. Men I øjeblikket ser vi, at der er kræfter, der vil undergrave de demokratiske principper. Derfor vil regeringen i foråret fremsætte lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse personer, organisationer, foreninger med videre. Meningen er at beskytte vores frihedsrettigheder. Ikke at genere modtagere i Danmark – herunder trossamfund, som forhåbentlig også vil nyde godt af denne beskyttelse. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis nogen føler sig generet, men jeg håber, at de kan se, at det også er deres frihedsrettigheder, vi er ude på at beskytte”.
Kilde: Kristeligt Dagblad
LÆS OGSÅ
Afdøde Ruth Bader Ginsburg får statue i Brooklyn
Den afdøde jødiske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg får sin egen statue i Brooklyn, hvor hun er født og opvokset. New York guvernøren Andrew Cuomo udnævnte medlemmerne af en kommission i denne uge, der skal føre tilsyn med opførelsen af en statue til ære for...
Antisemitiske hændelser i Europa inden for en uge
En kosher-restaurant i det nordlige 19. arrondissement i Paris blev i sidste uge udsagt for hærværk. Ifølge rapporter blev restaurantens vægge og borde ødelagt og overtegnet med hagekors, nazistiske slagord som 'Hitler havde ret' og slagord relateret til den...
Palæstinensisk flygtning får spansk statsborgerskab takket være sine jødiske rødder
Heba Nabil Iskandarani bor i øjeblikket i England, men blev født i Dubai af en palæstinensisk far og libanesisk mor, og har derfor flere nationale identiteter. Men hun manglede et pas. Den 26-årige Iskandarani, har været statsløs det meste af sit liv og har kun et...