Her går integrationen godt

Man kan vist roligt sige, at spørgsmålet om indvandring og integration har fyldt umådeligt meget i den danske debat gennem de sidste 40 år.

I Danmark er der stor uklarhed, både blandt den almindelige befolkning og i den politiske debat, når det drejer sig om anvendelse af begrebet ’integration’, der i store træk betyder, at en minoritetsgruppe formår at leve, fungere og tilpasse sig det omgivende samfund uden at fralægge sig sine egne kulturelle og religiøse værdier og ritualer. Men ofte bruges ordet i betydningen; hvordan man får minoriteter – ikke integreret, men – assimileret til det omgivende samfund. Med andre ord; hvordan får vi de nye danskere til at blive nøjagtig lige som os.

Da Danmark 1960’erne modtog en stor gruppe gæstearbejdere fra især Balkan og Mellemøsten, hverken interesserede man sig for eller problematiserede deres anderledes kultur, ritualer og traditioner. Det var komplet irrelevant i forhold til, at de var her for at tage noget af det arbejde, vi ikke selv havde hænder nok til at udføre. Men det stoppede brat, da det i 1980’erne blev klart, at gæstearbejderne ikke længere var gæster, men havde tænkt sig at blive en del af værtskabet. Ordet gæstearbejder blev til fremmedarbejder, og fokus rettede sig ikke længere mod det arbejde, de udførte, men nu mod deres anderledes kultur og traditioner. Man kaldte det kultursammenstød, og et nyt hot emne var tørklædet. Debatten rasede og tørklædet blev beskyldt for at være kvindeundertrykkende, middelalderligt og helt ude af trit med det moderne samfund. Ja, vi har hørt det før! 

Og debatten raser stadig – med jævne mellemrum – hvor det diskuteres om muslimer må bære tørklæde eller burka i det offentlige rum. Og både jøder og muslimer oplever, med intensiveret hyppighed, at der sættes spørgsmålstegn ved retten til at bære religiøse symboler, spise kød, der er slagtet efter religiøs praksis og andre traditionsbundne ritualer.

Siden 1980’erne har man haft en tendens til at fokusere på det, der adskiller i stedet for det, der forener. Ikke underligt, at mange folk i Jylland tror, at der er borgerkrig på Nørrebro, når medierne konstant bringer historier om banderelateret kriminalitet. Den eksisterer selvfølgelig og skal betragtes og behandles som det, det er; kriminalitet, men spørgsmålet er, hvor mange det egentlig drejer sig om? Kunne man for én gangs skyld i stedet se på, hvad personer med ikke-vestlig baggrund rent faktisk har opnået inden for vigtige parametre såsom uddannelse og beskæftigelse. Det har en dansk økonom heldigvis gjort i en ny bog.

Ny bog om integration

Hjarn von Zernichow Borberg, der er ekstern lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og partner i konsulent- og videnshuset Cphfacilitation, fremdrager de positive historier og facts i sin nye bog ’Integration – her går det godt.’

Udgangspunktet for bogen er det forhold, at både politikere, eksperter og dele af den danske befolkning jævnligt konstaterer, at ‘integrationen har slået fejl’. Men konklusionen i bogen er klar: Integrationen går godt, når fokus er på de mange og ikke på de få.

Gennem brug af fakta slår bogen flere myter ihjel og sætter de rette proportioner på den offentlige debat. Fokus er på udviklingen gennem de seneste ca. 20 år på en række områder: abort, boligområder, demokrati, fødsler, identitet, religion og samliv. Samfundsøkonomisk udgør ikke-vestlige personer ikke noget stort problem, og beskæftigelsesfrekvensen er bedre end sit rygte. 

En af bogens pointer er, at personer af dansk oprindelse og personer af ikke-vestlig oprindelse minder mere og mere om hinanden. Flere ikke-vestlige personer begynder at studere, og ifølge Hjarn von Zernichow Borberg er beskæftigelsesniveauet for ikke-vestlige indvandrere også bedre end sit rygte. Integrationen af efterkommerne går nogle steder så godt, at man ikke kan se succesen for bare rollemodeller. Undtagelserne er de kriminelle, og de som ikke får sig en uddannelse.

Når debatten om indvandring og integration kører, så kan emner som bandekriminalitet og burkaer blandt ikke-vestlige personer rydde forsiderne og få bølgerne i pressen og Folketinget til at gå højt. Problemet er ifølge forfatteren, at debatten eller historierne i pressen glemmer proportionerne og fokuserer på det forkerte.

De fleste ikke-vestlige indvandrere sidder ikke i fængsel – faktisk er det kun 3% af ikke-vestlige personer, som er kriminelle. Når man entydigt fokuserer på de få og ikke på de mange, kan man nemt tro, at integrationen er slået fejl, påpeger Hjarn von Zernichow Borberg i sin bog, hvilket skaber et fejlagtigt billede af, hvad der foregår.

Går bedre end man tror

Det går bedre og bedre i de socialt belastede boligområder, lyder konklusionen i bogen.

Kriminaliteten er hastigt på vej ned. Fra 2005 til 2015/2016 er antallet af kriminelle i 15 boligområder faldet med over 30%, skriver Hjarn von Zernichow Borberg.

Der er også mange flere børn, der består afgangsprøverne i folkeskolen, og flere unge med ikke-vestlig bagrund får en studentereksamen sammenlignet med unge af dansk oprindelse, som bor i udsatte boligområder. Med andre ord er der en større social mobilitet blandt indvandrere i socialt udsatte områder end blandt personer af dansk oprindelse samme sted.

Hvis man alene fokuserer på de socialt belastede områder og ser på dem, der er inaktive og marginaliserede, så udgør de kun to procent af alle marginaliserede i Danmark, konkluderer Hjarn von Zernichow Borberg.

Når det handler om at få et job er beskæftigelsesfrekvensen også bedre end sit rygte.

For eksempel var 16% af de beskæftigede ikke-vestlige personer i 2016 ansat som topledere eller højtlønnede lønmodtagere. Det er cirka en fordobling på seks år.

Derfor slutter Hjarn von Zernichow Borberg med at konkludere: Når så mange politikere går ud og siger, at integrationen har slået fejl, så passer det ikke statistisk set.

Det passer altså kun, kunne man mene, hvis man med integration egentlig mener assimilation.

Derfor er en bog som ’Integration – her går det godt’ utrolig vigtig i debatten, fordi den bygger på statistiske facts, og ikke på følelser, fornemmelser og von hørensagen om, hvordan man tror, det går. Nu ved vi, at det på det på integrationsområdet både går godt og går fremad, og det er godt!

Forlaget DJØF

Sider: 281

Pris: 300 kr.

LÆS OGSÅ