Foto: The Choral Synagogue in Vilnius, Litauen. (Kontis Šatūnas/Wikimedia Commons)

Litauen har kun én synagoge og den lukker nu på grund af trusler.

Det jødiske samfund i Litauen lukker midlertidigt den eneste fungerende synagoge i hovedstaden Vilnius med henvisning til sikkerhedsspørgsmål, der muligvis er forbundet med en debat om at ære nazistiske kollaboratører.

”Det litauiske jødiske samfund har modtaget truende telefonopkald og breve de seneste dage,” skrev Faina Kukliansky, formand for samfundet, i en erklæring tirsdag. Det var en ”smertefuld, men uundgåelig beslutning” om at lukke Choral Synagogue i Vilnius sammen med hovedkvarteret for det jødiske samfund, der også er et jødisk samfundscenter.

Nedlukningerne er uden fortilfælde i Litauen siden deres uafhængighed af Rusland i 1990.

Sidste måned beordrede Vilnius’ borgmester Remigijus Šimašius fjernelse af en kontroversiel tekst i det centrale Vilnius, der hædrede Jonas Noreika, der samarbejdede med nazistiske myndigheder under krigen, angiveligt også i mordet på lokale jøder, der fejres posthumt i Litauen som en helt for at bekæmpe kommunismen.

Kommunen stemte i sidste måned også for at omdøbe en gade, der er opkaldt efter en anden kollaboratør, Kazys Škirpa, der opfordrede til, at jøder skulle drives ud af Litauen. Afgørelserne fremprovokerede protester og forargelse i nationalistiske kredse.

Antisemitiske angreb er ellers sjældne i Litauen, så derfor er dette selvfølgelig en meget kedelig sag for det jødiske samfund.

Foto: The Choral Synagogue in Vilnius, Litauen. (Kontis Šatūnas/Wikimedia Commons)

LÆS OGSÅ

Afdøde Ruth Bader Ginsburg får statue i Brooklyn

Den afdøde jødiske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg får sin egen statue i Brooklyn, hvor hun er født og opvokset. New York guvernøren Andrew Cuomo udnævnte medlemmerne af en kommission i denne uge, der skal føre tilsyn med opførelsen af ​​en statue til ære for...

Antisemitiske hændelser i Europa inden for en uge

En kosher-restaurant i det nordlige 19. arrondissement i Paris blev i sidste uge udsagt for hærværk. Ifølge rapporter blev restaurantens vægge og borde ødelagt og overtegnet med hagekors, nazistiske slagord som 'Hitler havde ret' og slagord relateret til den...

Share This