Den prisbelønnede bog Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg trækker tråde fra en gade i byen Zolkiew i det nuværende Ukraine, via provinshovedstaden og universitetsbyen Lemberg/Lwow, til tyske Nürnberg, hvor de allierede magter efter Anden Verdenskrig retsforfulgte 21 topnazister for deres uhyrlige krigsforbrydelser.
Bogens forfatter Philippe Sands er professor og advokat med speciale i folkeret og krigsforbrydelser. Gennem hans personlige forhold til den østrig-ungarske by Lemberg, som siden Første Verdenskrig har været både polske Lwow, ukrainske Lviv og russiske Lvov og i dag er ukrainsk, får vi både en familiehistorie og indsigt i tilblivelsen af to helt afgørende juridiske tiltag.
Mere end en familiehistorie
I 2010 blev Sands inviteret til Lviv for at holde forelæsning om sit juridiske arbejde med folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, men invitationen rummede en særlig udfordring for ham.
Hans morfar var født i Øst-Vest-Gaden i Zolkiew og voksede op i Lemberg/Lwow, men Philippe Sands kendte kun sine bedsteforældre som et ældre, sat ægtepar, der var bosat i Paris og som mildt sagt ikke var snakkesalige om deres tidligere liv i Zolkiew, Lemberg/ Lwow, Wien og siden Paris.
Med en beundringsværdig energi gik Sands nu i gang med at undersøge deres historie. Hans udgangspunkt var en lille æske med dokumenter, som hans mor har arvet fra sin far, og med indholdet fra den begyndte Sands en årelang efterforskning af morfarens liv.
Første Verdenskrigs udbrud førte familien til Wien, hvor bedstefaderen ernærede sig som brændevinsbrænder. Efter Anschluss i 1938 lykkedes det ham at komme til Paris, hvor overlevelseschancerne for en jødisk emigrant ikke var lovende.
Beretningen er spændende, og Philippe Sands’ evne til løbende at inddrage sin læser i efterforskningen gør bogen nærmest strømførende. Men bogen vil mere end det.
Juridiske gennembrud
Familiehistorien er kun indledningen til en anden dybt fascinerende udforskning af to af de helt store juriske nydannelser ved Nürnberg-retssagerne, nemlig skabelsen af to folkeretlige forbrydelseskategorier: ”forbrydelser mod menneskeheden” og ”folkedrab”.
Sands viser, hvorledes disse to epokegørende folkeretlige regler også har deres rod i Lemberg/Lwow. Her studerer to unge jøder jura, og den verden, der omgiver dem, giver dem desværre rig inspiration til at ønske sig et juridisk regelsæt, som kan forhindre overgreb mod minoriteter.
Den første inspiration er udryddelsen af ca.1,5 millioner armeniere i Tyrkiet omkring Første Verdenskrig. Tiden derefter med etniske uroligheder mellem polakker, ukrainere og jøder i Lemberg/Lwow og Anden Verdenskrigs nazistiske rædselsregime i Europa gør opgaven til et livsværk.
Forbrydelser mod menneskeheden
Den bedst kendte af de to jurister er utvivlsomt Hersh Lauterpacht. Han flyttede i 1910 i en alder af 13 år fra Øst-Vest-Gaden i Zolkiew til Lemberg, hvor han efter studentereksamen begyndte på jurastudiet.
Ved afslutningen af Første Verdenskrig blev Lemberg og hele den galiziske provins kastet ud i borgerkrig mellem ukrainere og polakker, hvor jøderne kom voldsomt i klemme med pogromer til følge.
Lauterpacht var allerede da blevet leder af en organisation for zionistiske akademikere i Galizien, men han var også tiltrukket af bysbarnet og filosoffen Martin Bubers mere nuancerede syn på zionismen.
I 1919 flyttede Lauterpacht til Wien, fordi universitetet i Lemberg/Lwow lukkede sine døre for Galiziens jøder. Her blev han i 1922 valgt til formand for de jødiske studenters verdensunion, hvis ærespræsident var Albert Einstein, men allerede i 1923 kom han videre til London, hvor han i kraft af sin begavelse og utrolige flid arbejdede sig op til den meget prestigefyldte position som professor i folkeret ved universitetet i Cambridge.
Hans banebrydende arbejde for beskyttelsen af den enkelte borger mod forfølgelse fra staten fik afgørende betydning for udformningen af begrebet forbrydelser mod menneskeheden, som Nürnberg-domstolen nogle år senere skulle dømme efter, og han medvirkede også ved udformningen af anklageskriftet mod de anklagede topnazister.
Folkedrab
Mindre kendt er måske den anden ligeledes jødiske topjurist Raphael Lemkins indsats. For ham havde erfaringen vist, at det snarere var selve minoriteten end enkeltmedlemmer, som havde behov for folkerettens beskyttelse gennem begrebet folkedrab, fordi de ikke blev forfulgt som individer, men fordi de tilhørte et mindretal.
Lemkin blev en meget veletableret jurist i Polen. Først i allersidste øjeblik flygtede han under Anden Verdenskrig fra Warszawa til det nu russisk besatte Galizien og derfra via Baltikum, Sverige, USSR og Japan til USA, hvor han havde tilbud om en universitetsstilling.
I 1942 fik han ansættelse som rådgiver i ”Board of Economic Warfare” i Washington, og takket være sin store bog ”Axis Rule in Occupied Europe”, der udkom i 1944, fik han i maj 1945 ansættelse i det amerikanske ”War Crimes Office”.
Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg følger de to dybt engagerede juristers livtag med den traditionelle folkeret, der tillod en stat at behandle sine egne statsborgere efter forgodtbefindende, og sidenhen også deres indbyrdes kamp om hvem der skulle beskyttes: individet eller gruppen?
Tilbage til åstedet
Et tredje element i bogen er topnazisten Hans Franks virke som øverste chef i det såkaldte Generalguvernement, dvs. den del af Polen, som ikke var direkte indlemmet i Tyskland, og som efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i sommeren 1941 også kom til at omfatte Zolkiew og Lemberg/Lwow, hvor såvel Philippe Sands morfars og mormors familier som Lauterpachts og Lemkins familier næsten alle blev myrdet.
Philippe Sands har god kontakt med Hans Franks søn, Niklas. Sammen opsøger de forskellige steder, hvor Frank har udfoldet sit rædselsregime, og undersøger de beviseligheder, som førte til, at Frank ved Nürnberg-processen blev dødsdømt og hængt.
I bogens afsluttende kapitel besøger forfatteren sammen med Niklas Frank domhuset i Nürnberg og genoplever centrale dele af retsprocessen og ikke mindst Lauterpachts og Lemkins involvering heri.
Bogens kombination af opdagelsesrejse ind i fortiden med fokus på enkelte personer, hvis liv i den grad kan tåle at blive delt med læseren, og de ikke mindre spændende kampe for nye folkeretlige koncepter, der beskytter borgerne mod statslig forfølgelse, gør læsningen dybt interessant.
Man forstår til fulde, at den har vundet flere internationale priser for non-fiction og er blevet massivt rosende anmeldt i mange lande.
”Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg” af Philippe Sands. 515 sider. Udkommet 10. december 2018 på Forlaget Valdemar. Oversat af Birgitte Brix.
Billeder i galleriet til højre:
- Philippe Sands’ bedstefar, Leon Buchholz i 1936.
- Jøderne i Lviv kom i klemme i kølvandet på Første Verdenskrig. Her det jødiske kvarter efter en pogrom i 1918.
Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artikler kan læses helt gratis. Redaktionen arbejder hele tiden på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed.
Tak for hjælpen!