Daniel Dencik befinder sig i Bogforums heksekedel af sceneoptrædener, masen og skubben, signeringer og strækken hals for at se de litterære giraffer. Og selvom han holder af den opmærksomhed, der bliver ham til del, er det den fokuserede ensomhed, som forfattergerningen er, der trækker i ham, og som også ligger til grund for murstensromanen ”Nordisk Vildt”.
En roman om alle de store spørgsmål i livet, med historien om tvillingebrødrene Silas og Elias og et thrillerdrama som omdrejningspunkt. Undervejs spindes der lange tråde ud til både kabbala og kvantefysik, til naturlandskaber, botanik og vildtpleje.
”Jeg er som Silas. Jeg har truffet radikale livsvalg”, siger Dencik i det kvarters interview, hvor han fra scenen skal forsøge at kortlægge sine væsentligste inspirationskilder til historien om de to brødre, der med hans ord hader hinanden fra en dyb kilde, men forenes i en jagtulykke og et efterfølgende cover-up.
Silas er enspænderen, veteranen fra Kosovo og Afghanistan, der har trukket sig tilbage på et faldefærdigt gods i Sydøstjylland, da han forstyrres af et besøg af broderen og hans kone og barn.
”Elias, hans bror, er den talende og analyserende, forsker og ortodoks jøde – Silas’ modsætning og anden halvdel”, siger Dencik til Goldberg om forsøget på at skrive bogen om alt… idet det er de store temaer, der er kødet på det skelet, bogens plot er. Broderhad og -kærlighed, forbundetheden mellem menneske og natur, dualiteten i skabelsen og destruktionen.
”Du kan begynde på noget nyt, indtil du står ved en grav. Din eller en andens”, er en af de betydningstunge sætninger i en bog, der er sprængfyldt med betydninger i dialoger, naturbeskrivelser og monologer om kabbala – jødisk mysticisme – og kvantefysik.
”Fascinationskraften fra kabbala stammer fra dengang, jeg gik på den jødiske skole og fik at vide, at man ikke måtte læse kabbala, før man var mindst 40 år og gift”, smiler Daniel Dencik.
Method writing
Daniel Dencik har bedrevet det, han selv kalder ”method writing”, opkaldt efter det tilsvarende ”method acting”, hvor skuespilleren laver grundig research for at kunne træde ind i den rolle, han skal spille.
”Jeg har siddet i et nedlagt fængsel i Malaysia og skrevet, og jeg har ladet mig afhøre af en politiefterforsker i rollen som Silas”, siger Dencik, som præsenterer politimanden fra Drabsafdelingen i København – som i dagens anledning er til stede – på vores vej hen for at kapre et par stole i et afsides hjørne af Bogforums vrimmel.
Skuespilleren Hella Joof klapper ham let på skulderen, idet hun går forbi. Dencik, der også er filminstruktør (og bl.a. instruerede filmen ”Guldkysten” om de tidligere danske kolonier i Afrika) siger:
”Der sker noget, når man selv spiller scenen. Måske blev denne samtale lidt forandret af, at Hella Joof lige kom forbi. Tilsvarende sad jeg i afhøringslokalet og kom til at tale over mig, som Silas – og så tog plottet en ny drejning”, fortæller Dencik om sin metode i arbejdet med bogen. Det tog ham fire år at skrive bogen, efter at hovedkaraktererne havde præsenteret sig for ham som en første idé.
”Jeg har talt med kvantefysikere, botanikere, veteraner og ortodokse jøder, og det har været en træning for hjernen at beskæftige sig med det, den ikke kan forstå. Men det var en åbenbaring at opdage lighederne mellem Kabbala og kvantefysikken. Og en fascination, at en partikel både kan være et punkt og en bølge. Vildt ikke – at verden er bygget op af ting, der ikke er noget bestemt, men netop flere ting samtidig”.
”På samme måde er der en dualitet i skabelsen og destruktionen, hvor en del af skoven – det der kaldes ”Håbet” og som findes i virkeligheden – optræder som en slags overgroet Edens Have, en naturens skønhed, der står i kontrast til den menneskeskabte grimhed”, siger han. Det er en pointe i bogen, at der i selve destruktionen, tilintetgørelsen, ligger en mulighed for noget nyt – en skabelse.
”I al skabelse må noget gå til grunde, for at noget andet kan opstå – det er det binære i al skabelse”, siger Dencik. Døden får i ”Nordisk Vildt” betydning som en sammenføjende kraft, samtidig med at der finder en spaltning sted – her optræder den jødiske mysticisme med det hebraiske ord ”dybbuk” for den spaltede sjæl, som hjemsøger tvillingerne.
Det jødiske
Sproget i ”Nordisk Vildt” er en blanding af fagspecifikke ord og begreber, først om den skov, som Silas færdes i, og hvor han forsøger at rendyrke vildtet til sin oprindelige art, råvildtet, og udrydde det, der siden er kommet til – ”en racistisk tanke”, bemærker Dencik, men siden også om Kabbala, hvor hebraiske ord og begreber får en betydning, men forklares i et dansk iblandet nutids-engelsk.
”Jeg kan godt lide den der blanding af noget højtravende blandet med noget hverdagsligt, hvor Elias er som en vis type af jødiske mænd i København, som er outsidere og har en blanding af jiddish, hebraisk og engelsk begavelse i sig. De trives ikke i de etablerede systemer og kan ikke operere i de almindelige sfærer, men er utøjlede, fabulerende digtere”, siger Daniel Dencik om sin ene hovedperson, som egentlig skulle have delt pladsen som fortæller med Silas.
”Men det blev for vanskeligt. Jeg skriver altid indefra den person, der er mig nærmest. Så det blev Silas. Og Silas siger: ’Jeg er heldig’. Hvordan kan man være heldig i hans situation? Han er narkoman, ensom, hadefuld. Jamen, det er kun de heldige soldater, der har overlevet og kan fortælle historien”, siger Daniel Dencik om sin hovedperson, der på et tidspunkt bytter skæbne med sin tvillingebror. Han medgiver, at de er to personer i én, på sæt og vis, ligesom de er forbundet til den samme kvinde, og deres indbyrdes konflikt er inspireret af det hebraiske fænomen, jibbum, som er svogerægteskab – et gammeltestamentligt begreb overført til nutiden og iklædt andre motiver, nemlig kærlighedsmotivet, siger han.
Daniel Dencik er med sine egne ord optaget af selve troen, selve det at være menneske.
”Modsat min bror og min far, der har en religion uden at være religiøse, er jeg religiøs uden at have en religion. Men jeg er optaget af det at være menneske – og også det at være forfatter. Talent forpligter. Og hvis man er sat i verden for at skrive, må man som Silas sige: ’Jeg er heldig’… Det er en smuk verden”.
Citat fra bogen:
”-Well, en dybbuk er en sjæl, som ikke har fået lov til at vende tilbage, men er trapped mellem to verdener. Det er der nogle, der bliver. Der er nogle, der holder fast. Så er det en dybbuk. De opererer i de yderste realms af den fysiske materie, hvor de lever dette fosterlige skyggeliv. De hjemsøger dig, hvis de vil dig noget. Spørg din dybbuk, hvad han vil dig. Svarene kommer i tanker og drømme. En dybbuk er en ånd, der endnu ikke har fået en ny krop, men flakker omkring iblandt os. Hele kosmos er fyldt af sådanne sjæle, som endnu ikke er klar til at vende tilbage. En dybbuk er en stakkel, a poor soul, som enten har begået ugerninger eller har fået ugerninger begået imod sig. Ordet kommer fra det hebraiske dibbuq, verbet er dabaq, som betyder at klæbe eller klamre (…) De er vågne, men de har ingen energi, så de kommer over til os og holder sig til et lavt vibrerende væsen, de vil ikke leve i æter alene, de er forbandede som ufødte børn”.
Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artikler kan læses helt gratis. Redaktionen arbejder hele tiden på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed. Tak for hjælpen!