Eva Bøggild, redaktør:
Bog: Daniel Mendelsohns ”De Mistede”
Da The New York Times spurgte forfatteren Lee Child, hvilken ”truely great book” han senest havde læst, svarede han:
”Jeg bliver nødt til at pege på Daniel Mendelsohns ”De Mistede”. Det er non-fiction, men kunne lige så godt have fået en anden betegnelse. Det er både en erindringsroman, en Holocaust-fortælling og en detektivhistorie. Den dvæler ved og analyserer fortælleteknikker. Den er som Det gamle Testamente og antik græsk historiefortælling og med en forfærdelig, hjerteknusende, tragisk spænding i sig. Det er helt klart en af årtiets bøger og sandsynligvis århundredets.”
Med disse ord vil jeg anbefale, at man kaster sig ind i Daniel Mendelsohns ”De Mistede”, der udkom på dansk i 2012. Læs også Henrik Lewis-Guttermanns omtale af bogen i Goldberg her.
Miriam Katz, skribent på Goldberg:
Podcast og radioshow: On Being. With Krista Tippet.
Hvad vil det sige at være menneske? Hvordan vil vi leve vores liv? Hvem vil vi være overfor hinanden? Tilværelsens store og allervigtigste spørgsmål belyses på mesterlig vis i den amerikanske podcast On Being, hvor værten Krista Tippet interviewer kunstnere, videnskabsfolk, sociale aktivister og repræsentanter fra alle tænkelige religioner og spirituelle retninger. Krista Tippet møder disse engagerede mennesker med vidende, nysgerrige og empatiske spørgsmål, som aldrig bliver omklamrende eller konfliktsky, men som til gengæld gør lytteren klogere og efterlader én med troen på, at menneskeheden (og det lange, journalistiske interview!) er meget bedre end sit rygte. Amerikansk Public Radio når det er bedst.
On Beings webside rummer en guldgrube af tankevækkende og opløftende interviews, begynd f.eks. med Krista Tippets interview med Hannah Arendt-forskeren Lyndsey Stonebridge om Arendts relevans for vor tid: ’The moral world in dark’ og Krista Tippets interview med Kabbalah-eksperten, rabbiner Lawrence Kushner: ’Kabbalah and the inner life of God’
Podcast: Heavyweight. Med Jonathan Goldstein.
Forfatter, radioproducer og komiker Jonathan Goldstein er indbegrebet af det, jeg synes, er godt selskab: Sjov, selvudleverende og neurotisk, men altid mere interesseret i at høre andres historier end i at udbrede sig om sin egen. I ’Heavyweight’ undersøger han smertepunkterne i folks liv og forsøger at nå frem til en afklaring eller forsoning, primært med udgangspunkt i sin egen New Yorker-jødiske familie og omgangskreds. Hvorfor har hans gamle far f.eks. ikke talt med sin bror i årtier? Hvad skete der med den ungdomsven, som blev ortodoks rabbiner og forsvandt ud af Jonathans liv? Og hvad med den allerførste kæreste, der knuste Jonathans hjerte, hvorfor ville hun ikke have ham? Det er akavet og pinligt, men samtidig så sjovt, at man griner højt, trods krummede tæer. ”Mine spidskompetencer er stærkest, når jeg er i selskab med mennesker, som jeg er tryg ved at værre en pestilens overfor,” siger Jonathan Goldstein selv om sin rolle i ’Heavyweight’. Begynd f.eks. med den rørende episode ’Dina’, hvor Goldstein besøger sin mor Dina for langt om længe at få sandheden at vide om en velbevaret familiehemmelighed.
TV-serie: Marvelous Mrs. Maisel. Amazon.
Skaberen af successerien ‘Gilmore Girls’, Amy Sherman-Palladino, står bag denne nye tv-serie om Miriam (Midge) Maisel, der trodser alle tidens kvindenormer og bryder igennem som standup komiker i 1950ernes New York. Midge er en fiktiv figur, men hendes historie er inspireret af kvindelige, jødiske standup-pionérer som bl.a. Joan Rivers, og Amazons serie har hele foråret været genstand for stærk opmærksomhed i amerikanske medier. Især i jødiske kredse, hvor man skiftevis har været begejstret og kritisk over for det tidsbillede, serien giver – både af livet i det jødiske borgerskab i 1950erne og af kvindelige komikeres vilkår i en mandedomineret branche. Hvis man som overtegnede ikke er i stand til at vurdere autensiteten i tidsskildringen, og er i humør til en let og glittet omgang underholdning, kan man bare overgive sig til Amy Sherman-Palladinos rapkæftede dialog og nyde overdådigheden af smukke ’50er-kjoler, lækre Upper West Side-lejligheder og en uhæmmet og legesyg brug af referencer til jødisk mad, historie og humor. Miriam Maisel spilles helt vidunderligt af Rachel Brosnahan, kendt fra bl.a. House of Cards.
Nathalie Pade, skribent på Goldberg.
Marceline Loridan-Ivens: “Men du kom ikke tilbage” (Rosinante).
Jeg vil gerne anbefale den fransk-jødiske forfatter Marceline Loridan-Ivens, som i 2016 udkom på dansk med den lille erindringsbog “Men du kom ikke tilbage” (Rosinante). Den udkom i 2015 på fransk og er skrevet som et erindringsbrev til hendes far, som blev myrdet i Auschwitz. De blev deporteret sammen i 1944, da hun var 15 år, hun kom til Birkenau og overlevede. Hun blev dokumentarist, skuespiller, filminstruktør og nu forfatter, her i 2018 aktuel med “L’amour après” (Kærligheden bagefter). I Adornos ånd (“kan man stadig digte efter Auschwitz?”) spørger hun: “kan man elske efter Auschwitz?” Og svaret er: ja, det kan man. Forfatterinden er fortaler for den ultimative frihed, i kunst og kærlighed, og hendes lille bog er et vigtigt dokument, som genfortællet historien på en ny, vedkommende måde, gennemsyret af kærligheden til faderen og det oprør det var at løbe ham i møde over hegnet, sidste gang hun så ham i live. Sproget er nøgternt, men insisterende på håbet.
Stærk lille bog.
Mehmet Özcelik “Roser i Havet” (Saxo 2018).
En anden bog har ikke en pind med jødedommen at gøre, men dog med minoriteter: Mehmet Özcelik (som jeg er venner med, så jeg er totalt inhabil) har skrevet en veloplagt bog med den corny titel “Roser i Havet” (Saxo 2018) om en midaldrende, dansk mand, der flygter fra et skrantende ægteskab og mislykkede swinger-eksperimenter ned til et tyrkisk ferieparadis. Her møder han Baris, en ældre tyrkisk levemand, som forfører ham – i mere end én forstand. Det ender dramatisk, men inden da kan man nyde forbudte flirter i et fyrigt sprog og skønne beskrivelser af det tyrkiske natteliv m.m.
Oplagt læsning som opvarmning til Pride!
Find den her.
Michael Rachlin, Webmaster og skribent:
Tv-serie: Black Mirror
4 sæsoner på Netflix
Min anbefaling til sommerens serie-oplevelse bliver den britiske serie Black Mirror, som ligger i fire sæsoner på Netflix. Først og fremmest har Black Mirror den kvalitet, at det er afsluttede episoder uden gennemgående figurer. Så det er muligt at tage et afsnit eller to med kæresten – og så tage afsnit fire og fem, mens din bedre halvdel sover eller er på stranden – uden at man kan beskyldes for at være ”serie-utro”!
Fælles for alle afsnit i Black Mirror er, at de handler om, hvordan vores samfund kan se ud lige om lidt. Det er science fiction – men samtidig et troldspejl af samtiden: Hvordan opfører vi os over for hinanden, hvis de sociale medier går lidt mere amok? Hvordan ser vores samfund ud, hvis vi får lidt mere overvågning? Hvordan ser vi verden, hvis vi får hukommelsesteknologi opereret ind i hjernen? Det er godt tænkt, men serien er også lidt ujævn. Nogle afsnit er på det jævne, mens andre er fuldstændigt umulige at ryste af sig som afsnittet Arkangel, der handler om en overvågningschip, som en ængstelig mor får indopereret i hovedet på sin eneste datter. Afsnittet var også indopereret i min hjerne i flere dage efter.
Find den på Netflix
Bog: Ari Shavit: Mit forjættede land – Israels triumf og tragedie (Kristeligt Dagblads forlag).
Jeg købte Ari Shavits sidste år på bogmessen, og det var ikke fordi, at den ligefrem lå og råbte på natbordet. ”Israels triumf og tragedie” lyder tungt, men da jeg først kom i gang, var det en ægte pageturner. Shavit skriver blændende, og det hudløst ærlige billede af Israel bliver tegnet fra mange overraskende vinkler og forskellige mennesker. Fra de tidligere generaler, over festmiljøet i Tel Aviv, forfattere som Aharon Appelfeld (der døde i januar), Amos Oz, historikeren Ze’ev Sternhell og andre personligheder fra både den israelske og palæstinensiske side. En bog der også tager fat på statens ømmeste tæer, og som advarer om, at besættelsen er en dræbende dødvægt ikke kun for palæstinenserne, men også for Israels egen fremtid.
Du er min gud, Podcast, 24Syv
Det er blot en enkelt lille podcast, der kan udfylde en time af din sommerferie. Men alligevel noget af det mest overraskende jeg har hørt i et par måneder. Podcasten handler om Jonestown-massakren, som jeg svagt kan huske som noget uhyggeligt og uforståeligt fra nyhedsstrømmen, da jeg var barn. For 40 år siden begik 900 mennesker kollektivt selvmord – eller blev dræbt – i Guyanas jungle. I podcasten fortæller den danske psykologi-professor Peter Elsass for første gang om sit besøg i Jonestown. Peter Elsass kan berette om et bizart og samtidig underligt fascinerende besøg, der fandt sted kun en uge før massakren/masseselvmordet.