For en uges tid siden var Mamadou Gassama fra Mali en af Paris’ tusinder af ansigtsløse, illegale migranter, der er rejst over Middelhavet til Europa i håb om en bedre fremtid.
Den 22-årige papirløse migrant har opholdt sig i den franske hovedstad i seks måneder, uden bolig og uden lovligt job. Om natten rullede han sit liggeunderlag ud på gulvet i et lille værelse på et modtagelsescenter for migranter, som han delte med seks andre i en forstad til Paris. Så uønsket var han, at Frankrig ville betale ham 2.500 euro, hvis han rejste hjem til Mali.
Men i søndags forandredes alting: Efter en snarrådig klatretur op ad facaden til 4. etage på et parisisk højhus, hvor han resolut reddede en lille dreng fra at styrte i døden fra en balkon, er den unge mand med det alvorlige ansigt og de forbløffende klatreevner blevet landskendt i Frankrig som Le Spiderman.
Fik fransk statsborgerskab
Han er også blevet verdenskendt, for Mamadou Gassamas spektakulære redningsaktion blev fanget af tilskueres mobiltelefoner, og en 32 sekunders videooptagelse af heltedåden gik hurtigt viralt, fra Journal de Mali til YouTube og Huffington Post.
I mandags var Gassama så inviteret i audiens i Élysée-palæet, hvor præsident Emmanuel Macron belønnede ham med et lynbevilget fransk statsborgerskab, et diplom for tapperhed og en uddannelse til brandmand.
Hele ugen har både franske og udenlandske nyhedsmedier jublet over historien om den malinesiske Spiderman, der uden hensyn til egen sikkerhed reddede barnets liv.
Også mange af de medier, der ellers tjener penge på avisforsider om, at indvandrere skal sendes hjem, deltog begejstret i fejringen.
”Jeg nåede ikke at tænke, jeg klatrede bare,” forklarede Gassama journalisterne, og en kommentator kaldte ham ”en sand mantu”. Mantu er et centralafrikansk udtryk for at gøre et andet menneske til en del af sig selv.
Migrantliv som russisk roulette
Eventyret om den fattige migrant, der løftes ud af de anonymes skare og forvandles til folkekær superhelt, er buldret igennem i den globale nyhedsstrøm. Men solskinshistorien rummer en sørgelig ironi, konstaterer The Washington Post:
”Før han blev hyldet som helt, blev Gassama behandlet som en forbryder. Selve eksistensen af mænd som ham har givet liv og magt til stærkt højreorienterede politiske bevægelser i Tyskland, Italien og Frankrig”, skriver avisen.
”Migranter som Gassama lever i et globalt system, der på trods af globalisering og nationers gensidige afhængighed opsætter forhindringer for, at visse menneskers drømme kan opfyldes. Når de forsøger at rejse, afvises de ofte, mistænkt for at have bagtanker. Når de forsøger at finde job og muligheder udenlands, smides de ud af de samfund, der engang koloniserede og udbyttede deres hjemlande”.
Præsident Macron selv, der smilende poserer på billederne med redningsmanden i præsidentpalæet, er en hardliner hvad angår indvandring, påpeger avisen:
”Macrons regering har slået hårdt ned mod økonomiske migranter og har fordoblet den tid, myndighederne kan tilbageholde illegale migranter. Samtidig har det franske indenrigsministerium beordret umiddelbar rydning af flere af de migrantlejre, der er opstået i Paris’ gader”.
Den glade historie om franskmændenes nye, afrikanske superhelt dækker over en grum virkelighed, noterer The New Statesman:
”Det er svært ikke at se de illegales liv som et spil russisk roulette”, skriver avisens Nesrine Malik. ”Hvad hvis Gassamas redningsdåd ikke var blevet filmet? Hvor mange af disse daglige, uselviske handlinger sker uden at blive dokumenteret og belønnet? Hvor mange gode indvandrere har aldrig fået chancen for at vise deres værd for landet, fordi de ikke har reddet et liv?”.
God eller dårlig migrant?
I ugen hvor den spektakulære video med Le Spiderman gik viral, blev den suppleret af en avistegning, der spredte sig med næsten samme fart på de sociale medier:
Under overskriften ”Good migrant, bad migrant?” postede den hollandske avistegner Tjeerd Royaards på Twitter sin tegning af Mamadou Gassami på vej op ad højhuset med kurs mod barnet, der hænger fra balkonen. Han sidestillede motivet med en tegning af to anonyme migranter, en voksen og et barn, på vej op ad et EU-hegn. (Tegningen vises øverst her på websiden, red.).
”Idéen med at bruge disse billeder var at pege på vores ambivalens i forhold til flygtninge og migranter”, siger Tjeerd Royaards til Huffington Post.
“Vi vil for enhver pris skubbe migranterne væk, og de skal bogstaveligt talt opføre sig som superhelte, før vi kan byde dem velkomne. Min tegning prøver at vise hykleriet i europæernes opfattelse af migranter og i måden, vi behandler dem på”.
Hans tegning talte tydeligvis til mange: På mindre end 24 timer blev tegningen delt 40.000 gange på Twitter og fik 60.000 likes. Og måske har den hollandske satiretegner fat i noget. At der er et særligt forhold mellem migranter og superhelte er i hvert fald sikkert:
Spiderman, Superman, Batman og de andre tegneseriefigurer med superkræfter blev nemlig opfundet af jødiske flygtninge fra Øst- og Centraleuropa i 1930’ernes New York.
For at imødegå den antisemitisme, der lurede i USA, ændrede mange af tegnerne deres jødiske navne. Således blev Stanley Martin Lieber (der bl.a. stod bag De Fantastiske Fire, Spiderman, Hulk Daredevil, X-Men og Dr. Strange) til Stan Lee.
Jacob Kurtzberg (Hulken og X-Men og med på De fantastiske fire) skiftede navn til Jack Kirby, ligesom Batmans skaber, Robert Kahn, ændrede sit til et mindre jødisk Bob Kane. Jerry Siegel og Joe Schuster, der opfandt Superman, var også jødiske indvandrere.
Superhelte før og nu
I tegneserieform fortalte disse migranter deres egen historie om dobbeltidentitet, fremmedgjorthed og assimilation. Og med superheltene gav tegnerne deres publikum en stærkt beroligende, populærkulturel fortælling (med masser af bibelske referencer) om, at gode kræfter i sidste ende altid kommer susende fra himlen og redder uskyldige ofre fra onde og truende magter.
Det var nødvendigt i 1930’ernes USA, hvor depressionen hærgede og Anden Verdenskrig truede forude.
Og tegnerne selv, der var flygtet fra forfølgelse og fordrivelse i Europa, havde ifølge teorien behov for helteskikkelser, der kunne beskytte mod mørkets kræfter.
Nutidens migranter, derimod, kan ikke nøjes med at sætte deres lid til superheltes indgriben. De må selv være superhelte, hvis de vil reddes fra udsigtsløse liv i lande, hvor de er uønskede.
Uden at have besluttet sig for det, var det netop det, Mamadou Gassama gjorde, da han sprang op ad højhuset i Paris’ 18. Arrondissement i søndags: Reddede sig selv. Ved at redde den lille dreng, der hang i balkonens rækværk.
Og Le Spiderman er for øvrigt ikke den eneste malinesiske migrant, der har udvist så stort heltemod, at han er blevet budt velkommen i Frankrig:
“Der er håb”
I januar 2015 reddede den illegale migrant Lassana Bathily seks gidslers liv under terrorangrebet mod et jødisk supermarked i Paris. Han fik ligesom sin landsmand Gassama lynbevilget et fransk statsborgerskab som tak. Siden udgav han en bog med titlen ’I Am No Hero’ og finansierede et vandingsprojekt i den landsby i Mali, han kommer fra. Han bor stadig i Frankrig. Og han er som Gassama muslim – men det har ikke fyldt så meget i nyhedsrapporteringen om disse migranters heltemod og næstekærlighed.
”Jeg fortsætter med at leve, jeg gør, hvad jeg gjorde før,” fortalte Bathily journalister i 2016.
”Vi må vise solidaritet, vi må stå sammen. Der er håb”.
Billedet øverst til højre:
Mamadou Gassama på besøg hos præsident Macron i Élysée-palæet, hvor han fik lovning på fransk statsborgerskab, uddannelse i det parisiske brandvæsen og tapperhedsdiplom som tak for redningsindsatsen.
Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artikler kan læses helt gratis. Redaktionen arbejder hele tiden på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed. Tak for hjælpen!