Den lille sensation, at Berns første kosher restaurant bliver drevet af en hindupræst, er et fint eksempel på vilje til religiøs dialog, lidt fleksibilitet og en del knofedt.
Restaurant Vanakam ligger i ”Haus der Religionen” og har siden åbningen i 2014 været et populært spisested. Religionernes Hus er kulturcentrum, tempel, moske og kirke i ét.
Huset rummer adskillige menigheder, der har hver deres bederum, og er samtidig et slags forsamlingshus, hvor blandt andet mødregrupper, urban gardening, yoga, ungdomsradio, foredrag og symposier deler de fælles faciliteter.
Berns jødiske menighed deltager i fælles aktiviteter og kulturprogrammer, men har ikke haft behov for et særligt jødisk rum. Andre af husets menigheder, fx hernnhutter og alevitter, var lykkelige for endelig at komme ud af kældre og garager og ind i de nye, flotte lokaler.
Dialog var og er husets formål og program, men det er kun muligt med en vis vilje til kompromis. Fx var muslimerne mildest talt utrygge ved at skulle dele bygning med et hindutempel fuld af gudefigurer.
Løsningen blev, at arkitekten tegnede bygningen med flere separate indgange, så at moskeen strengt taget ikke er under same tag som templet.
Værre end kosher
Da rabbiner Michael Kohn kom til Bern som assisterende rabbiner i slutningen af 2016, var han ikke imponeret over udbudet af kosher mad i byen. Der var hverken slagter eller bager og slet ikke en restaurant eller blot en cafe.
Ideen var nærliggende, for den ayurvediske restaurant var allerede vegetarisk, og hvis der er noget, ortodokse jøder og hinduer kan blive enige om, så er det betydningen af symbolske og rituelle renhedsforskrifter.
Hvis nogen tror, at jøder, der holder sig til de strengeste kosherregler, stiller høje krav, så er det ingenting i forhold til ayurvediske principper om renhed, der blandt andet betyder, at hvis en ovn én gang er blevet brugt til at stege en oksemørbrad, kan den ikke længere benyttes. Nok så meget afvaskning eller opvarmning kan ikke gøre ovnen ren igen.
Så rabbiner Kohn, der er opvokset i Oslo, og hindupræst Sasi, der er fra Sri Lanka, kunne nemt finde ligheder i deres forestillinger om et spisested for både hinduer og jøder.
Et grundigt kik i gryderne
For Sasi er det ayurvediske køkken hverken mode eller diæt, men en integreret del af hans religiøse univers. Så da Michael Kohn kom og bogstavelig talt kiggede ned i hans gryder, kunne Sasi sagtens sætte sig ind i nødvendigheden af at kontrollere alle ingredienser.
Det viste sig, at kokosmælken indeholdt komælk, og at andre levnedsmidler blev leveret i kartoner, der indvendigt var belagt med animalsk fedt. Men efter et par justeringer og nogle nye leverandører var køkkenet klart til at få det officielle kosher certifikat.
Restauranten, der har plads til næsten 100 mennesker, er især en frokostrestaurant, hvor mange af deltagerne i huset arrangementer bliver og spiser.
Men der er også mulighed for brunch i weekenden, og lokalet kan lejes til fester eller middage for private selskaber – så et helt nyt kulinarisk og religiøst fællesskab i Bern er oplagt.
Se hvad der sker i Haus der Religionen i Bern her.
Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artikler kan læses helt gratis. Redaktionen arbejder hele tiden på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed.
Tak for hjælpen!